Jørgen Sthyr

Jørgen Sthyr, Jørgen Valdemar Sthyr, 22.3.1905-30.10.1978, kunsthistoriker. Født i Kbh. (Jac), død i Vanløse, urne på Bispebjerg kgd. Som kunsthistoriker var S. elev af Francis Beckett hvis sygdomssvækkelse imidlertid bevirkede at S., i lighed med andre kunsthistorikere i samme generation, blev forhindret i at føre studierne frem til den magisterkonferens han havde været selvskreven til. Af yderligere betydning for hans videnskabelige udvikling var Chr. Blinkenbergs arkæologiske øvelser i Den kgl. afstøbningssamling, Vilhelm Wanschers forelæsninger på kunstakademiet, studiekammeraten C. Elling og ikke mindst studentens hengivne venskab for den internationalt berømte Rembrandt-forsker Gustav Falck som i sin lærdoms tøven næsten intet fik skrevet. Efter en kortere ansættelse hos Aage Marcus på kunstakademiets bibliotek blev S. 1931 museumsinspektør ved Den kgl. kobberstiksamling hvor han kun 30 år gammel 1935 efterfulgte Erik Zahle på chefposten. De kommende 22 år under S.s ledelse blev frugtbare for kobberstiksamlingen som i højere grad end tidligere åbnedes mod offentligheden. Trods samlingens korte åbningstid (kun seks timer ugentlig) fik S. i kraft af sin uprentiøse venlighed vakt talrige enkeltmenneskers varige kunstinteresse, og hver af de mange udstillinger han arrangerede røbede på én gang hans trang til at formidle kunst af høj kvalitet og hans trænede blik for grafikkens og tegnekunstens særlige udtryksmidler. S. var årvågen over for sin samtids kunst og opnåede det for en museumsmand usædvanlige: at vinde kunstnernes respekt og tillid. Inden for den internationale samtidskunst var hans interesse først og fremmest knyttet til Frankrig. I tide udbyggede han bestanden af fransk grafik fra 18–1900-tallene så samlingerne af Honoré Daumier, Camille Pissarro, É-douard Manet, Henri de Toulouse-Lautrec, Auguste Renoir, A ristide Maillol, Albert Marquet, Pierre Bonnard, Edouard Vuillard, Henri Matisse, Georges Rouault, Raoul Dufy, André Dunoyer de Segonzac og Marc Chagall også internationalt set er anerkendelsesværdige. Hans indsats ved køb af franske bøger illustreret med originalgrafik (se herom hans katalog publiceret af kobberstiksamlingen 1956) var så bemærkelsesværdig at tilsvarende samlinger kun findes fire-fem steder i verden. Museumsdirektør Leo Swanes legendariske modvilje mod Pablo Picasso var ingen hindring for S. som i tæt og tyst samarbejde med Ny Carlsbergfondet gennem Swanes seneste embedsår foretog en række betydelige indkøb al Picassos grafik der umiddelbart efter Swanes afgang blev overdraget kobberstiksamlingen. S.s erhvervelser inden for ældre udenlandsk kunst kulminerede 1948 med købet af ni håndtegninger af Rembrandt fra Gustav Falcks private samling. Trods økonomiske nedgangstider og spærrede grænser øgedes kobberstiksamlingens bestand af kunst i perioden under S.s ledelse med mere end 8500 inventarnumre.

Ved Swanes afgang fra kunstmuseets direktørpost 1952 stod S i første række blandt de mulige efterfølgere, elsket og respekteret af medarbejdere, kolleger og museumsbrugere, men en for ham karakteristisk tøven fik ham til at undlade at søge denne ganske udsatte topstilling som han ellers besad alle faglige og menneskelige kvalifikationer for at kunne have bestridt forbilledligt. Det viste sig dog snart at resignationen havde en højere pris end forventet, og 1957 fulgte han derfor kaldet til Ny Carlsbergfondets direktion, allerede fra starten designeret formand ved Thorlacius-Ussings afgang 1961. Som formand gennemførte S. den vigtige ændring af hidtidig praksis: at provinsens kunstmuseer ikke længere skulle trække lod om fondets årlige kunstkøb, men i stedet fik lejlighed til at fremføre egne ønsker om erhvervelser – ønsker som fondet tog hensyn til ved sine indkøb. I betragtning af det afhængighedsforhold provinsmuseerne den gang stod i til Ny Carlsbergfondet fik den nye praksis stor betydning for deres alt mere individualiserede fremtoningspræg. S.s nære og tillidsfulde samarbejde med Knud W. Jensen resulterede i at en række betydelige billedhuggerværker af internationale nutidskunstnere kunne erhverves til Louisiana der som tak dedicerede ham publikationen "En samling bliver til. Ny Carlsbergfondets gaver til Louisiana" (1975). 1974, lidt før tiden, og trods fuldbyrdet gerning næppe ganske lykkelig, trak S. sig tilbage fra Ny Carlsbergfondet. Andre – og måske han selv – havde set frem til at hans fine kenderskab derpå ville sætte sig spor i nogle publikationer inden for den danske guldalders og Rembrandttidens tegnekunst, men sygdom gjorde hans otium kort og trist. Hans forfatterskab er præget af historisk redelighed, sart, indlevende æstetisk tolkning, komparativ stilkritisk metodik og en alment tilgængelig, angelsaksisk præget fremstillingsform. Hans bøger er: Nederlandsk Landskabsmaleri i danske Samlinger, 1929, Malerier af Hans Smidth, 1933, Kobberstikkeren Albert Haelwegh (Kunstmuseets Aarsskrift 1938, bogudgave som festskrift ved 60-årsdagen 1966), Dansk Grafik 1500–1800, 1943, Dansk Grafik 1800–1910, 1949 (begge sidstnævnte værker genudgivet 1970), håndbogen Den kgl. Kobberstiksamling (med Erik Zahle, udgaver 1939 og 1946, samt tillæg vedrørende erhvervelser 1946–57 udgivet 1959 af S. alene), Seks aarhundreders europæisk tegnekunst. Udvalgte arbejder fra Den kgl. kobberstiksamling (med Erik Fischer, 1953). 1963 modtog S. den sjældne Kleinpris.