Sigurd Schultz

Sigurd Schultz, 23.1.1894-27.7.1980, kunsthistoriker, museumsdirektør. Sigurd Schultz blev student 1911 fra Roskilde, tog filosofikum 1912 og studerede i nogle år kunsthistorie ved universitetet hos Francis Beckett og Chr. Blinkenberg. Hans uddannelse blev imidlertid overvejende af museumsmæssig art, idet han 1913–18 var studentermedarbejder ved Nationalmuseets 1. afdeling hos Sophus Müller men da han på et vist tidspunkt indså at han måtte vælge mellem kunsthistorien og den forhistoriske arkæologi bestemte han sig for den førstnævnte, tog sin afsked fra museet og var 1919–22 ansat som assistent ved kunstakademiets administration.

I de følgende år virkede Sigurd Schultz dels som kunstkritiker og dels (1927) som sekretær ved foreningen for kunsthåndværk. Fra 1928–31 redigerede han foreningens månedsblad hvis indhold og tilrettelægning han radikalt fornyede under titlen Nyt Tidsskrift for Kunstindustri. Sigurd Schultz tjente i denne periode det danske kunsthåndværk med kamplyst og talent og bidrog til at gøre det kendt i vide kredse; han forestod og organiserede en række kunstindustriudstillinger både herhjemme og i udlandet (Leipzig 1927). – Fra 1918 gav Sigurd Schultz til stadighed kunstkritiske bidrag, væsentlig om moderne kunst og kunstindustri, til tidsskrifter og dagblade, fra 1927 som fast medarbejder ved Dagens Nyheder (Nationaltidende) og skrev endvidere en lang række artikler til Dansk biografisk Haandleksikon og Dansk biografisk Leksikon (2. udg.) – Hans selvstændige publikationer indledtes med pjecen Ny Horisont, 1918 (nu sjælden), Dansk Genremaleri, 1928, Nyere dansk Billedhuggerkunst fra Niels Skovgaard til Jais Nielsen, 1929 og endelig den grundlæggende monografi C. A. Jensen I-II, 1932, et kunsthistorisk arbejde af stor lødighed. I serierne Vor Tids Kunst og Danske Kunstnere har han udgivet kunstnermonografier om Einar Utzon-Frank, Harald Hansen, Peter Rostrup Bøyesen og flere andre. En god indføring i moderne kunst har han givet i Malerkunstens Ismer, 1938, en samling radioforedrag. Blandt hans betydeligste arbejder må regnes de kundskabsrige og livligt skrevne afhandlinger i Danske i Paris gennem Tiderne I-II, 1936–38.

Fra 1932–63 var Sigurd Schultz direktør for Thorvaldsens museum. Ved en målbevidst tilrettelagt kampagne lykkedes det ham, der altid havde været en varm talsmand for museernes folkeoplysende virksomhed, i løbet af få år at genopvække interessen for sit museum, og derved for Danmarks største billedhugger. Museets samlinger blev forøget med flere egenhændige marmorarbejder af Bertel Thorvaldsen, Jørgen Sonnes frise overførtes til lærred for at bevares for yderligere forfald, og museets mure fik gennem Axel Saltos kopi af frisen deres oprindelige farverigdom tilbage. 1938 udgav han det lille jubilæumsskrift Da Thorvaldsen kom hjem og har senere givet fintmærkende analyser af Thorvaldsens forhold til marmoret og af den kunstneriske rytme i hans kompositioner. Sigurd Schultz var desuden dybt optaget af J.F. Willumsen som kunstner og personlighed og hørte til forkæmperne for Willumsenmuseet hvis direktør han var 1957–73. Sigurd Schultz har som kunstskribent i særlig grad bidraget til forståelse af sin egen tids kunst, efter anden verdenskrig som talsmand for abstrakt kunst, især for den dansk-franske kreds af konstruktivister der omfattede Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Jean Deyrolle og Jean Dewasne. Selvstændig i sit kunstsyn og ofte omstridt stod Robert som sin generations mest originale danske kritiker.