Lauritz Rasmussen

Lauritz Rasmussen, Lauritz Godtfred Rasmussen,  11.6.1824-24.4.1893, zink- og bronzestøber. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Ass.). R. kom 1839 i gørtlerlære hos H. Dalhoff, bror til J. B. Dalhoff, og 1844 var han udlært. N.å. rejste han på professionen til udlandet. Sammen med et par kammerater drog han over Stettin til Berlin og derfra videre til Warszawa. Herfra vandrede R. alene videre. Han arbejdede hvor han kom frem, bl.a. i Meissen hvor han også forlovede sig. På sine videre vandringer kom han bl.a. til München, Wien og Konstantinopel. I München deltog han bl.a. i støbningen af L. M. Schwantalers store Bavariafigur. Efter otte års vandreliv kom R. tilbage til Kbh. 1853. Under beskedne forhold etablerede han sig som skriftstøber i en kælder i faderens ejendom. Efter faderens død løste R. 2.11.1854 borgerskab som zink- og metalstøber, og nu kunne han gifte sig med den unge pige fra Meissen som han havde forlovet sig med i sine vandreår. Det blev af betydning for R. at G. F. Hetsch havde lagt mærke til den unge, fremadstræbende metalstøber der var i besiddelse af ualmindelig faglig dygtighed. R.s virksomhed voksede og måtte stadig udvides. Blandt de mange arbejder der udgik fra hans støberi, først på Christianshavn, senere i Læssøesgade, kan nævnes F. E. Rings fronton-gruppe til Det kgl. teater, syv af statuerne til Frederikskirkens (Marmorkirkens) tag, V. Bissens gruppe over Blegdamshospitalets hovedportal, Tyge Brahes statue ved observatoriet o.fl. 1883 udnævntes R. til hof zink- og metalstøber. Han var fra 1875 medlem af Industriforeningens repræsentantskab, og 1883 blev han formand for repræsentantskabet for Kreditforeningen af haandværkere og industridrivende. Desuden var han næstformand i Foreningen til lærlinges uddannelse.