• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Danneskiold-Samsøe

Oprindelig forfatter SDahl
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Danneskiold-Samsøe, 1.8.1702-17.2.1728, samler. Født i Verona, død i Kbh., begravet i Frue k. D.-S. fik en omhyggelig uddannelse og begyndte tidligt, vejledet af Hans Gram, at samle på bøger og håndskrifter; han købte både i ind- og udland, optrådte bl.a. som køber i stor stil ved Frederik Rostgaards auktion 1726 og erhvervede her værdifulde græske, latinske og orientalske håndskrifter foruden en række sjældne og kostbare værker inden for klassisk og nordisk litteratur. Skønt han allerede to år efter bortreves af kopper var hans bibliotek dog nået op til ca. 7500 bd. trykte bøger og 522 manuskripter, en samling der, som Gram siger, vidnede "om bon gout ikke mindre end om et vaste Dessein". Den solgtes sammen med hans betydelige maleri- og møntsamling 1732 ved en auktion, hvor bl.a. Holberg var køber; i forvejen havde Det kgl. bibliotek gennem Gram sikret sig en hel del såvel af håndskrifterne som af bøgerne. Som ejermærke benyttede D.-S. et superexlibris: en svane med en krone på hovedet og en krone om halsen. - D.-S., der 1725 blev deputeret i søetatens generalkommissariat, ejede hovedgården Lundegård (nu Christiansdal) på Lolland og overtog 1723 baroniet Høgholm på Mols samt baroniet Lindenborg ved Ålborg. Desuden ejede han lystgården Solitude uden for Nørreport og tre andre gårde i Kbh. Men salget af hans ejendele kunne dog langtfra dække den gæld på ca. 175.000 rdl., han havde pådraget sig, vistnok til dels ved kautionsforpligtelse for stedfaderen. Han var litterært anlagt, skrev digte på forskelige sprog og var stærkt interesseret i Grønnegade-teatrets virksomhed. - Sønnen Ulrik Adolph Danneskiold-Samsøe, døbt 16.6.1723, død 3.6.1751, blev kadet 1733 og kaptajn 1739. Sammen med F. L. Norden var han nogle år i engelsk tjeneste. Efter hjemkomsten var han 1746 chef for den eskadre der skulle øve pres på byen Algier. Da svigerfaderen Frederik D.-S. ved tronskiftet fik sin afsked tog D.-S. også sin. Han var amtmand over Nordborg amt til 1749.

Familie

Forældre: lensgreve Christian Gyldenløve (1674-1703) og Dorothea Krag (1675-1754). Gift 1. gang 24.4.1721 i Kbh. med Conradine Christine Friis, født 31.3.1699 i Kbh., død 23.6.1723 sst. (Frue), d. af lensgreve Niels F. (1664-99) og Christine S. Reventlow (1672-1757). Gift 2. gang 4.10.1724 i Kbh. (slotsk.) med Catharine Christine v. Holstein, døbt 24.3.1709 i Kbh. (Frue), død 1.2.1795 sst. (Frue), d. af overhofmarskal Christian v. H. (1678-1747) og Bertha Scheel Schack (1679-1727). - Far til Frederik Christian D.-S. Bror til Frederik D.-S.

Udnævnelser

(C.D.-S.) Kammerherre 1719. Hv.R. 1721.

Ikonografi

Mal. af J. S. Wahl. Kopi i min., måske af Niklas Lafrensen. Maleri; samme type anvendt på gruppebillede (alle Gisselfeld).

Bibliografi

Danske mag. 8.r. I, 1957-61 287. - E. C. Werlauff: Hist. efterretn. om det st. kgl. bibl. 2. udg. 1844. O. F. C. Rasmussen: Optegn, om Gisselfeld, 1868.