Albert Küchler

Albert Küchler,  2.5.1803-16.2.1886, maler. Født i Kbh. (Petri), død i Rom, begravet sst. K. begyndte som snedkerlærling hos sin far, men søgte samtidig undervisning ved kunstakademiet hvor han gik over til modelskolen og derefter fik privatundervisning hos C. W. Eckersberg. 1821 vandt han den lille sølvmedalje, n.å. den store, og 1823 udstillede han for første gang, bl.a. et ikke antaget guldmedaljearbejde. Den lille guldmedalje opnåede han 1824. K.s område i disse år var det historiske figurmaleri med motiver fra det gamle testamente, Ossian og Oehlenschläger. Sit gennembrud fik han på udstillingen 1828 med En Amagerpige, som vil sælge Frugt i en Malers Atelier (kunstmuseet). Vi har her et rent programbillede hvor K.s to kammerater Wilh. Bendz og Chr. Holm figurerer i deres kunstneriske omgivelser og den forfjamskede amagerpige indføres som et humoristisk element. Det er på én gang romantikkens kunstnerdyrkelse og det lystige genrebillede K. præsenterer os for, begge dele formentlig under indflydelse fra akademikammeraten D. C. Blunck der sammen med de portrætterede dannede en lille romantiker-klike. Succesen forfulgtes med en endnu gemytligere Scene paa Nørrefælled samtidig med at akademiuddannelsen afsluttedes med et guldmedaljearbejde 1829 Jesus helbreder de Syge. Salg og bestillinger muliggjorde en rejse over München til Italien 1830, skønt rejsestipendiet først faldt 1.1.1831. Venskabet med Blunck fortsattes i Rom, men lystigheden ændredes gennem sentimentalitet til stærk religiøs følelse der blev afgørende for K.s kunstneriske produktion. Springet fra elevforholdet til J. L. Lund over til dyrkelse af nazareneren Fr. Overbeck var i virkeligheden heller ikke langt. Thorvaldsen viste K. meget venskab, købte flere af hans billeder (Thorvaldsens museum) og sørgede 1838 for at K. agreeredes ved akademiet med udskydelse af det pligtige medlemsstykke til hjemkomsten. Hjem kom han dog aldrig. Rom indfangede ham ganske, ikke alene kunstnerisk, men også religiost så at han 1844 gik over til katolicismen og 1851 indtrådte i franciskanerordenen som Fra Pietro. Efter prøveår i Schlesien blev han munk i San Bonaventura klosteret på Palatin i Rom hvor han blev boende også efter klosterets ophævelse 1866, og hvor han stadig havde forbindelse med rejsende landsmænd. – K.s plads i dansk kunsthistorie er kun beskeden. Hans yndest hos samtiden skyldes mest de såre elskværdigt opfattede folkelivsbilleder fra Italien hvis maleriske svagheder nutiden vanskeligt kan se bort fra. Som tegner nåede han aldrig ud over det nydelige. – Arbejder af K. i kunstmuseet, kobberstiksamlingen, Hirschsprungske samling, Thorvaldsens museum, glyptoteket og på Fr.borg.