Albert Küchler, 2.5.1803-16.2.1886, maler. Født i Kbh. (Petri), død i Rom, begravet sst. K. begyndte som snedkerlærling hos sin far, men søgte samtidig undervisning ved kunstakademiet hvor han gik over til modelskolen og derefter fik privatundervisning hos C. W. Eckersberg. 1821 vandt han den lille sølvmedalje, n.å. den store, og 1823 udstillede han for første gang, bl.a. et ikke antaget guldmedaljearbejde. Den lille guldmedalje opnåede han 1824. K.s område i disse år var det historiske figurmaleri med motiver fra det gamle testamente, Ossian og Oehlenschläger. Sit gennembrud fik han på udstillingen 1828 med En Amagerpige, som vil sælge Frugt i en Malers Atelier (kunstmuseet). Vi har her et rent programbillede hvor K.s to kammerater Wilh. Bendz og Chr. Holm figurerer i deres kunstneriske omgivelser og den forfjamskede amagerpige indføres som et humoristisk element. Det er på én gang romantikkens kunstnerdyrkelse og det lystige genrebillede K. præsenterer os for, begge dele formentlig under indflydelse fra akademikammeraten D. C. Blunck der sammen med de portrætterede dannede en lille romantiker-klike. Succesen forfulgtes med en endnu gemytligere Scene paa Nørrefælled samtidig med at akademiuddannelsen afsluttedes med et guldmedaljearbejde 1829 Jesus helbreder de Syge. Salg og bestillinger muliggjorde en rejse over München til Italien 1830, skønt rejsestipendiet først faldt 1.1.1831. Venskabet med Blunck fortsattes i Rom, men lystigheden ændredes gennem sentimentalitet til stærk religiøs følelse der blev afgørende for K.s kunstneriske produktion. Springet fra elevforholdet til J. L. Lund over til dyrkelse af nazareneren Fr. Overbeck var i virkeligheden heller ikke langt. Thorvaldsen viste K. meget venskab, købte flere af hans billeder (Thorvaldsens museum) og sørgede 1838 for at K. agreeredes ved akademiet med udskydelse af det pligtige medlemsstykke til hjemkomsten. Hjem kom han dog aldrig. Rom indfangede ham ganske, ikke alene kunstnerisk, men også religiost så at han 1844 gik over til katolicismen og 1851 indtrådte i franciskanerordenen som Fra Pietro. Efter prøveår i Schlesien blev han munk i San Bonaventura klosteret på Palatin i Rom hvor han blev boende også efter klosterets ophævelse 1866, og hvor han stadig havde forbindelse med rejsende landsmænd. – K.s plads i dansk kunsthistorie er kun beskeden. Hans yndest hos samtiden skyldes mest de såre elskværdigt opfattede folkelivsbilleder fra Italien hvis maleriske svagheder nutiden vanskeligt kan se bort fra. Som tegner nåede han aldrig ud over det nydelige. – Arbejder af K. i kunstmuseet, kobberstiksamlingen, Hirschsprungske samling, Thorvaldsens museum, glyptoteket og på Fr.borg.

Familie

Forældre: snedkermester Christian K. (ca. 1772–1845) og Mette Cathrine Andreasdatter Terkelsen (Thorkelin)(ca. 1762–1849). Ugift.

Ikonografi

Tegn. af H. V. Bissen, 1821. Malet selvportræt 1823 (St. mus.) og tegnet 1829 (Hirschsprung). Mal. af J. Roed, 1830 (sst.) og af Constantin Hansen, 1831 (Fr.borg). Buste af Chr. Christensen, 1833. Tegn. af Franz v. Rohden, 1835 (sst.), mal. af samme senere. Afbildet på tegn. af D. C. Blunck, 1836 (Thorvaldsens mus.) og på sammes mal. af osteriscene med Thorvaldsen, 1836 (Fr.borg), gentagelse 1837 (Thorvaldsens mus.), litograferet af Ad. Kittendorff. Tegn. af Constantin Hansen, 1837 (kobberstiksaml.) og mal. s.å. (St. mus.), forarbejder til mal. af danske kunstnere i Rom, 1837 (sst.), litograferet af Kittendorff. Afbildet på mal. af romersk scene af W. Marstrand, 1838, og på mal. s.m. Constantin Hansen af samme; flere tegn. af samme. Afbildet på tegn. af Constantin Hansen, 1841. Tegn. af E. Lehmann, 1844 (Fr.borg). Buste af A. Kolberg udst. 1847. Mal. af J. Roed, 1862 (Thorvaldsens mus.), gentagelse 1883 (Fr.borg), stukket af samme og af E. Eckersberg 1861, i træsnit 1872, 1875 og af H. P. Hansen, 1884. Akvarel af F. C. Lund, 1871, tegn. af samme s.å. (Hirschsprung), efter denne træsnit 1873 og 1874. To tegn. 1875 og 1876 af Nic. Schmidt (Kgl. bibl.), statuette af samme, 1876. Mal. af F. C. Lund, 1878 (Fr.borg) og af A. Helsted s.å. (udstillingsfonden, Charlottenborg). To træsnit 1886 efter samme foto. Tegn. af C. Ravn s.å. Mal. af F. C. Lund s.å. Buste (Fr.borg). Relief af C. Aarsleff på epitafium af C. L. Thuren. Relief af Johs. Hansen på gravsten, 1927. Foto.

Bibliografi

Kilder. Breve i Det 19. årh., 1876–77 38–42, III. tid. 22.7.1877, Museum, 1892 II 261–65; 1894 II 195–99 og Kunstmuseets årsskr. XXXIII-XXXIV, 1946–47 216f. Lit. Vilh. Bergsøe i III. tid. 19.1.1873. M. Galschiøt sst. 28.2.1886. Jul. Lange i Carl Reitzel: Fortegn. over da. kunstneres arbejder på Charlottenborg, 1883 X-XII. Nic. Bøgh: Mellem Siljan og Sorrent, 1883 66–109. Sig. Muller: Nyere da. malerkunst, 1884 198–203. Vilh. Bergsøe: Eventyr i udlandet 1905 175–86. Johs. Frederiksen i Vor fremtid I, 1907–08 240–48. Axelline Lund: Spredte erindr., 1917 64–66. H. Scharling: Livsminder, 1919 193f. M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923 159–70. Carl V. Petersen: Italien i da. malerkunst, 1932 = Kunst i Danmark ny r.IV afb. 28–34. H. Bramsen: Landskabsmaleriet i Danm., 1935 65f. Rom og Danmark, red. L. Bobé II, 1937 afb. 10 16 61. Fotografernes Rom, udg. Thorvaldsens museum, 1977 nr. 78f. – Breve i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig