Dansk Biografisk Leksikon

Arne Haugen Sørensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Arne Haugen Sørensen,  27.4.1932, maler, grafiker. Født i Kbh. H.S.s tilværelse som ungt menneske illustrerer godt den rastløshed og fremmedfølelse som kendetegner kunstneren der endnu ikke ved at han er kunstner. Han afbrød en læreplads og havde i de følgende par år over 30 tilfældige stillinger, og han kunne ikke klare mere end ca. 14 dage i Kunsthåndværkerskolens reklametegnerklasse efter at han var blevet henvist dertil fra et kommunalt aftenkursus i tegning. 1950 tog han til Paris med yderst små penge og sprogkundskaber, og her tilmeldte han sig kunstakademiet for derved at få adgang til billige måltider. På akademiet blev han bekendt med den litografiske udtryksform og lavede der sit første litografi. I nogle uhyre korte studieperioder frekventerede han også i Paris Stanley William Hayters og Johnny Friedlanders skoler for grafik og lærte der bl.a. raderingens teknik. 1952 debuterede han på Kunstnernes efterårsudstilling. Efter nogle år herhjemme rejste han igen og var indtil hjemkomsten 1967 bosat et par år i Spanien (Mallorca) og ca. otte år i Frankrig, fortrinsvis Paris. Siden 1981 har han været bosat i Andalusion. I begyndelsen af 1960erne kom der for alvor gang i maleriet og fra begyndelsen dyrkede han figurtemaet: delvis opløste, deformerede eller fragmentariske dyre-, menneske- og puppeskikkelser i overrumplende og gådefulde forbindelser. Det biologiske gjort til genstand for kunstneriske sonderinger i tidens og jeg'ets konfliktlag. H.S.s sammensatte billedverden er fuld at ætsende modsætninger og paradokser. Til det kirurgisk blotlæggende der ofte præger hans motiver føjer sig tit noget anekdotisk, dukkeagtigt og barnligt, og selv hvor grumhed og mishandling synes at bestemme motiverne kan farven være sødmefuld og forførerisk delikat. H.S. er en billedkunstnerisk sandhedssøger, men hans værker skaber flertydighedens og dobbeltbundethedens foruroligende virkning i beskueren. H.S. har udført en lang række udsmykninger til danske kirker, bl.a. glasmosaikruder til Immanuelskirken i Kolding, 1984, altertavle til Dalbyneder Kirke, 1993 og altertavle til Herning valg menighedskirke 2004. Af øvrige udsmykninger kan nævnes fresker og loftsmaleri til Folketeatret i København, 1991 og et gavlmaleri i Kalundborg, 2001. Han har afholdt og deltaget i en lang række udstillinger i Danmark og udlandet og er repræsenteret i talrige samlinger, bl.a. Nationalmuseet, ARoS, Trapholt, Statens museum for kunst, Stockholm og Musée d'Art Moderne, Paris. Blandt tildelte priser kan nævnes VI Mostra Internazionale di Bianco e Nero, Lugano 1960 og V Biennale de Jeunesse, Paris 1967, og 1975 fik han Eckersberg-medaljen og 1984 Thorvaldsen-medaljen.

Familie

F: maskinarbejder og montør, senere fabrikant Leo H. S. (født 1905) og Dagny Amanda Mårtenson (født 1907, gift 2. gang med Niels Peter Nielsen). Gift aug. 1967 (u.v.) med Dorthe Steenbuch Krabbe, født 2.2.1947 i Nykøbing Sj., d. af købmand Olaf K. (født 1912) og sygeplejerske Kirsten Dahl (født 1919). – Bror til Jørgen H. S.

Ikonografi

Litografi 1956 og af Grethe Karlsen, 1959.

Bibliografi

Hvedekorn XXXIII, 1959 nr. 5 163–68 (A.H.S.: Kommentar til min grafik). Hans Edv. Nørregård-Nielsen: A.H.S., 1976 = Profiler i da. kunst. H.S.'s erindringsværk Landskabet bag mig : erindringer i løs vægt, 2007.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Arne Haugen Sørensen
Arne Haugen Sørensen
f. 27.4.1932, dansk maler og grafiker; bror t ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Trapholt
Museum for moderne kunst, kunsthåndværk, desig ...Artikel i Den Store Danske
Dalbyneder Kirke
(1463 Daalbyneer , 'den nedre, i dalbunden ligg ...Artikel i Den Store Danske
anekdotisk
i anekdoteform. ...Artikel i Den Store Danske
mishandling
særlig grov form for legemsangreb , der udøves mod ...Artikel i Den Store Danske
altertavle
større opsats på alteret i en kirke, som rege ...Artikel i Den Store Danske
gavlmaleri
maleri på (side)gavlen af en bygning. Traditi ...Artikel i Den Store Danske
Lugano
by ved nordbredden af Luganosøen i det sydlige ...Artikel i Den Store Danske
Nationalmuseet
Danmarks kulturhistoriske centralmuseum med h ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
MeHa
13/07/2012
BIrve
13/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki