• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.G. Kratzenstein Stub

Oprindelig forfatter LSwane
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C.G. Kratzenstein Stub, Christian Gottlieb Kratzenstein Stub, 15.8.1783-24.7.1816, maler. Født i Kbh. (Holmens), død i Kalundborg, begravet sst. K.S. opdroges hos sin morfar, professor C. G. Kratzenstein, senere i den bekendte pædagog C. G. Salzmanns skole i Schnepfenthal ved Gotha hvor han blev i fire år. 1802 blev han student i Kbh. og tog derefter anden eksamens første del. Efter nogen vaklen mellem sine forskellige interesser, der ledte ham mod matematik og mekanik såvel som mod kunsten, gav han sig en kort tid i lære hos N. Abildgaard og rejste derefter 1809 til Frankrig og Italien; 1811 vendte han tilbage, blev 1813 medlem af akademiet ved billedet Hother og de tre Skovnymfer, men efter få års virksomhed blev hans skrøbelige helbred nedbrudt af en brystsygdom, for hvilken han forgæves søgte helbredelse ved landophold. I den korte tid der således var givet ham til kunstnerisk arbejde, udfoldede han en produktion som ikke var stor af omfang, men i høj grad interesserede samtiden der ventede sig meget af ham. Den senere tid har ikke sluttet sig til denne opfattelse, men må søge forklaringen på den dels i den mangel på betydelige kunstneriske kræfter som er karakteristisk for perioden omkring 1810, dels i K. S.s emnevalg der tiltalte og rørte tiden. Han behandler i sin figurbilleder lignende motiver som dem, vi kender fra Abildgaards kunst, hentede i antikken eller i Ossian, således Orpheus og Eurydice, 1806 og Cupido og Psyke, 1815 (begge i glyptoteket), Alkyone venter sin Ægtemand, 1812 og Ossian og Alpins Søn, 1816 (begge i Statens museum for kunst); kunstnerisk er de delvis afhængige af Abildgaard, men uden hans kraft; af og til spores bl.a. i lysbehandlingen indtrykkene fra Paris. Værdifuldere er hans virksomhed som portrætmaler der viser lignende brydninger mellem traditionen fra 1700-tallets slutning (J. Juel) og nyere tendenser som de kendes fra F. P. Gérard og kredsene i Rom om Bertel Thorvaldsen. Kunstmuseets portræt fra 1814 af Sophie Frølich peger i den førstnævnte retning, mens portrættet fra s.å. i Hirschsprungs samling af Mme la Caimette har mere af den nye tids stil. Tegninger i kobberstiksamlingen.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere kommandørkaptajn Otto Frederik Stub (1754–1827) og Louise Elisabeth Kratzenstein (1757–1844). Gift 19.10.1811 i Holbæk med Mille Johanne Smith, født 30.8.1789 i Holbæk, død 13.6.1869 på Oremandsgård (gift 2. gang 1820 med kammerråd, toldforvalter i Gredstedbro, senere konsumtionskasserer i Ringsted Christian Heilmann, 1778–1840), d. af provst Troels S. (1744–1823, gift 2. gang1807 med Abelone Lottrup, 1770–1832, gift 1. gang 1789 med byfoged i Hillerød Peter Johan Tønnesen, 1749–1804) og Anna Agnete Plum (1752–1805).

Ikonografi

Malet selvportræt 1808 (Hirschsprung). Litografi af W. Heuer.

Bibliografi

C. G. K. S.s håndtegninger, udg. C. C. Bang, 1816 (2. udg. 1844). – G. Heilmann: Slægten Heilmann, 1893–95. P. E. Muller i Athene VII, 1816 142–50. Friederike Brun sst. 1817 271–86. Jul. Lange: Nutidskunst, 1873 35–38. Daniel Peter Smith i Pers. hist. t. 2.r.I, 1886 196–203. Charlotte Christensen i Fund og forskning XIX, 1972 7–32.

Læs også om C.G. Kratzenstein Stub i Leksikon.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. C.G. Kratzenstein Stub Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik