Dansk Biografisk Leksikon

C. Neumann

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

C. Neumann, Johan Carl Neumann,  14.8.1833-16.12.1891, maler. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Jac), begravet sst. (Garn.). 1849 avancerede han op i modelskolen på akademiet, marts 1852 vandt han den mindre sølvmedalje her. Som marinemaler uddannede N. sig væsentlig på egen hånd. Han fik tidligt fremgang. Kun seksten år gammel debuterede han 1850 med Et Søstykke og En Stranding på Charlottenborg udstillingen hvor han udstillede næsten hvert år til 1891; 1859 vandt han Neuhausens præmie for Dansk Linieskib til Ankers ved den engelske Kyst, og n.å. tildrog han sig opmærksomhed med et stort billede Moment af Slaget ved Øland den 1. Juni 1676 der ifølge samtidens dom udmærkede sig ved komposition, form og malerisk virkning og blev købt af kunstforeningen. Sit gennembrud fik N. 1867 med Skibe under Land efter en Byge. Dette hans "mesterstykke" belønnede akademiet med både Neuhausens konkurspræmie og Thorvaldsens medalje, og det erhvervedes til Den kgl. malerisamling (Statens museum for kunst). 1868 vakte Europa-Fyret paa Gibraltar opsigt, og 1870 udførte han Paa Skagens Nordstrand. Fiskerne trækker Vaad som Den kgl. malerisamling sikrede sig. Det sidste var en forløber for det senere Skagensmaleri og hævdede kun sin rang indtil Michael Ancher og P. S. Krøyer satte ind. – N. havde foretaget studierejser til Englands kyst 1857 og med akademistipendium 1862-63 over Dresden, Prag, Wien til Trieste, Venezia og Genua, videre til den franske kyst, Paris og Normandiet. 1867 tog han på ny til Frankrig, bl.a. for at se verdensudstillingen i Paris hvor hans billeder hørte til de få danske malerier der undtagelsesvis fandt nåde hos den franske kritik, til Spanien og Marokko. Anckers legat benyttede han til en længere rejse 1873-74 til Tyrkiet, Egypten og Syrien hvor han hentede studier til en række større billeder. – I 60erne og 70erne stod N. som en af landets mest ansete malere, udnævnt til medlem af akademiet febr. 1869 og begunstiget med officielle bestillinger. Også historiemaleriet gav han sig af med. På Fr.borg findes fire billeder af ham, Peter Bredal iser sine ved Nyborg indefrosne Skibe ud i Bæltet Febr. 1658, Den hollandske Flaades Ankomst paa Kbh.s Rhed 1658, Slaget i Køge Bugt 1677, Linieskibet Dannebrogs Brand i Slaget ved Køge Bugt 1710, og til Panoramabygningen i Kbh. udførte han et i sin tid meget yndet kolossalmaleri afslaget på reden 2.4.1801. Hans betydning beror på hans sobre naturstudium og formelle dygtighed, men han var en overgangsskikkelse mellem Anton Melbyes romantiske tilløb og den frembrydende naturalisme som hurtigt overfløj ham og indtil videre stillede hans indsats i baggrunden. Foreningen for national kunst foranstaltede en udstilling af hans arbejder på Charlottenborg 1911.

Familie

Forældre: regnskabsfører ved ingeniørkorpset, senere krigsråd Johan Christian N. (1801-57) og Sophie Frederikke Lund (1804-14). Ugift. N. begyndte i akademiets laveste klasse i okt. 1847 og blev desuden sat i lære hos en malermester hos hvem han gjorde svendestykke. Dec.

Udnævnelser

R. 1876.

Ikonografi

Tegn. af Otto Bache, 1857 (Fr.borg). Træsnit 1877 og 1878 efter samme foto. Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Afbildet på O. Baches mal. 1887 af Chr. IVs kroningstog (Fr.borg). Mal. af Bernhard Middelboe, 1890 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Foto.

Bibliografi

Sigurd Muller: Nyere da. malerkunst, 1884. M. G[alschiøt] i III. tid. 27.12.1891. Alba Schwartz: Skagen før og nu I, 1912 83-85. Sig. Schultz i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Henrik Bramsen: Danske marine-malere, 1962.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Genua
det tyske navn på den italienske by Genova . ...Artikel i Den Store Danske
Syrien
republik i Mellemøsten. Landet var frem til afslut ...Artikel i Den Store Danske
Peter Bredal
d. 14.12.1658, dansk søofficer. Bredal er især k ...Artikel i Den Store Danske
Gibraltar
britisk koloni på en kalkklippe på sydspidsen ...Artikel i Den Store Danske
Venezia
... Venedig , by i det nordøstlige Italien; r ...Artikel i Den Store Danske
Dresden
hovedstad i den tyske delstat Sachsen. Dresde ...Artikel i Den Store Danske
Marokko
kongerige i det nordvestlige hjørne af Afrika. L ...Artikel i Den Store Danske
begunstiget
i forbindelse med en livsforsikring den person, so ...Artikel i Den Store Danske
Trieste
(illyrisk Tergeste , vist beslægtet med tergit ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
SiSch
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki