Dansk Biografisk Leksikon

Carl Thomsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Carl Thomsen, Carl Christian Frederik Jacob Thomsen,  6.4.1847-14.10.1912, maler, tegner. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet på Frbg. (Solbjerg). T. var fra barndommen stærkt interesseret i at tegne og gav tidligt udtryk for ønsket om at blive kunstner, men måtte efter henstilling fra sin familie først tage studentereksamen og filosofikum inden han kunne søge optagelse på kunstakademiet. Efter forberedende undervisning hos F. Vermehren blev han efteråret 1866 endelig optaget og gennemgik alle malerskolens klasser under Vermehren og Wilh. Marstrand. Allerede 1869 begyndte han at udstille på Charlottenborg hvor hans værker kunne ses helt til 1913. Sommeren 1871 tog han afgang og udstillede de følgende år værker som viste sig typiske for hans produktion Ved eksamensbordet, 1874 og Moder og datter, 1875, genrescener med stærk betoning af det anekdotiske, helt i tidens smag. – 1875 rejste han første gang til udlandet, bl.a. Rom, hvortil han vendte tilbage og med det Hjelmstjerne-Rosencroneske legat opholdt sig fra 1876–77 med sin hustru. På grundlag af studier malede T. her og senere i Kbh. en række italienske genrescener som vel nærmest kan sammenlignes med Ernst Meyer og Peter Raadsig snarere end med forbilledet Marstrand. I de unge år stod han Aug. Jerndorff og Kr. Zahrtmann nær. – 1879 modtog han Neuhausens præmie for En tilståelse og adskillige blev tildelt Middag i en præstegård efter en bispevisitats, bl.a. Udstillingsmedaljen 1888, foruden Mention honorable på verdensudstillingen i Paris 1889 (Statens museum). T. var i sit maleri på ingen måde radikal og fulgte ikke de nye kunstneriske strømninger fra Frankrig, men opdyrkede i stedet et speciale i historiske genreskildringer, oftest med emne fra litteraturhistorien, fx Ewalds første møde med Arendse, 1876, Kamma Rahbek ved sit skrivebord, 1882, Holberg i sit studereværelse, 1883 (købt af Århus kunstmuseum).

T. roses for sit lune, men er usikker i såvel komposition som kolorit. Ikke desto mindre er hans malerier høji i kurs også på vore dages kunstauktioner, og størstedelen af hans produktion ejes af private. Derimod er der grund til at fremhæve hans evner som tegner og grafiker; som sådan kan han studeres i kobberstiksamlingen og Den Hirschsprungske samling. Han blev en kendt og elsket illustrator af bøger såvel som tidsskrifter og hæfter med en anselig produktion, hvoriblandt kan fremhæves træsnit til Ude og Hjemme 1877–80 og 1882–84, serien Dansk Præslegaardsliv til tekst af Henrik Scharling, udgivet 1887 i Norden, illustrationer til B. S. Ingemanns Morgen- og Aftensange, 1889, J. L. Heiberg: De Nygifte, 1891, Karl Gjellerup: G-Dur, (2. udg. 1899) og samme år til St. St. Blicher: Udvalgte Noveller. – T. valgtes ind i akademirådet 1890 og var medlem af udstillingskomiteen indtil 1912. -Tit. professor 1901.

Familie

Forældre: postmester i Randers, senere kammerråd Ludvig Frederik T. (1801–60) og Elise Johanne Christiane Cathrine Schlegel (1813–76). Gift 13.10.1876 på Frbg. med Petra Elise Sophie Charlotte Diechmann, født 4.10.1848 i Kbh. (Frue), død 20.3.1926 sst., d. af cand.teol., lærer, senere sognepræst i Stubbekøbing Hans Anthon Severin Lobedanz D. (1817–89) og Elise Cathrine Bjerring (1812–80). – Far til Anton T. Bror til Vilhelm T.

Udnævnelser

R. 1892.

Ikonografi

Buste af J. Takanen, 1868. Selvportr. 1871. Malet skitse af Kr. Zahrtmann, 1875. Tegn. af V. Irminger, 1879. Selvportr. 1880 (Fr.borg). Afbildet på P. S. Krøyers tegn. af kunstnernes modelskole, 1882. Tegn. af P. Ilsted, 1883. Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Tegn. af Ilsted, 1885. Selvportr. 1886 og i pastel 1887. Træsnit 1894. Afbildet på V. Johansens mal. af akademirådsmøde, 1904 (St. mus.). Selvportr. pu mal. 1904. Mal. af H. Vedel, 1907 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Selvportr. 1907. Træsnit af H. C. Olsen, 1909. Mal. af F. Henningsen, af V. Irminger og af Krøyer (Skagens mus.). Foto.

Bibliografi

Zahrtmann. I n mindebog, udg. F. Hendriksen, 1919 (breve). – Sig. Muller: Nyere da. malerkunst, 1884 349–53. Samme: Nordens billedkunst, 1905 175–77. Emil Hannover i Politiken 21.2.1887. Nic. Bøgh i III. tid. 19.5.1895 sst. 13.10.1912. Fr. Beckett i Kunstens hist. i Danm., red. Karl Madsen, 1901–07 377f. Sophus Bauditz i Jule album, 1909 (upag.). Udstillingskat., Foren, for national kunst, 1909 og 1951. Berl. aften 5.10.191:. Politiken s.d. Johs. Elbæk i Tiden III, 1912–13 411–13. Katalog for dødsboauktion okt. 1913. F. Hendriksen i Bogvennen, 1918 34–40. Samme: En dansk kunstnerkreds, 1928. Samme: Mennesker og oplevelser, ny udg. 1932. Danm.s malerkunst, red. Erik Zahle, 1937 (4. udg. 1956) 198f. Peter Christiansen: C. T. som illustiator, 1939 (heri fortegn, over ill.). Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941 254–58. – Breve i Kgl. bibl. og Hirsi hsprungske saml. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Læs også om Carl Thomsen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Carl Thomsen
Carl Thomsen
1847-1912, dansk maler og tegner, uddannet 18 ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
illustrator
(af lat. illustrator ), person, som tegner illustra ...Artikel i Den Store Danske
Kamma Rahbek
f. Karen Margarete Heger , 19.10.1775-21.1.1 ...Artikel i Den Store Danske
Udstillingsmedaljen
se Thorvaldsens Medalje . ...Artikel i Den Store Danske
Ernst Meyer
1797-1861, dansk maler, født i Altona. Han kom 1812 ...Artikel i Den Store Danske
præstegård
præstens bolig i et sogn, evt. flere sammenlagte sog ...Artikel i Den Store Danske
Blicher
dansk præsteslægt, der kan føres tilbage til her ...Artikel i Den Store Danske
filosofikum
examen philosophicum, Den almindelige filosofi ...Artikel i Den Store Danske
kunstmuseum
se museum . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
EFabr
18/07/2011
  • Læst 596 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki