Christian Zacho

Christian Zacho, Peter Mørch Christian Zacho,  31.3.1843-19.3.1913, maler. Født på Pederstrup ved Grenå, død i Hellerup, begravet sst. Efter håndværksuddannelse som maler i Århus kom Z. på kunstakademiet i København hvor han gik 1862-67. Det fik imidlertid større betydning for ham at få privat vejledning først hos Janus la Cour, derefter hos P. C. Skovgaard hos hvem han boede i fire år. Endelig blev han elev i "huleakademiet" hos Vilhelm Kyhn 1871-72. Med denne solide baggrund fremtrådte han som en særdeles habil landskabsmaler, helt præget i den danske tradition. Han debuterede allerede 1865 på Charlottenborg hvor han vedblev at udstille regelmæssigt, og motiverne er de første år hentet fra skovene omkring Århus og fra Mols. 1871 fik han den Sødringske opmuntringspræmie for et billede fra Bornholm han solgte til Kunstforeningen som dermed for anden gang købte af ham. Den Hirschsprungske samling ejer fire landskaber fra hans tidlige periode. – 1872 rejste han første gang sydpå og opholdt sig i Italien sammen med bl.a. Otto Haslund og Chr. Blache. På vejen hjem besøgte han 1873 verdensudstillingen i Wien og så for første gang ny fransk kunst. Denne oplevelse betød en omvæltning for ham, og de følgende år rejste han gentagne gange lang tid til Frankrig med det formål at tilegne sig den franske måleform. Første gang 1874 hvor han malede studier i Fontainebleauskoven. Sammen med en anden Kyhn-elev, Godfred Christensen, var han 1875-76 i Paris hvor han studerede på gallerier og udstillinger og opsøgte franske kunstnere. Hjemme kom han ligesom V. Groth i polemik med Vilhelm Kyhn om forholdet mellem den danske kunst og udlandets og var således blandt de første fortalere for den nye franske kunst, dvs. det man dengang lagde i dette begreb, for impressionisterne var det ikke. Som medarbejder på "Ude og Hjemme" de følgende år kom han med i den kreds som herhjemme blev modernismens formidlere.

Da Z. 1878 fik akademiets rejsestipendium rejste han igen til Frankrig, besøgte sammen med Godfred Christensen Pyrenæerne og opholdt sig sammen med P. S. Krøyer først i Cernay-laville, så i Concarneau. 1880-81 var han igen dernede. Sit store gennembrud fik han 1881 med Landskab fra Bretagne. Den første sne som samme år blev købt til Statens museum for kunst. Det er delvis malet i fri luft og var med sin farve påsat i brede flader af en hidtil ukendt lysintensitet. Dette kunstværk kan betragtes som en milepæl i dansk kunsthistorie. Det traditionelle skel mellem studie og færdigt udstillingsbillede var brudt. For Z.s eget vedkommende skulle det desværre vise sig, ligesom med Krøyer, at fornyelsen ikke var bæredygtig ud over de første år. Hans senere værk var viet skildringen af den danske skov, et rigt motiv han til stadighed forstod at variere til glæde for et stort publikum, men det blev andre malere som bragte udviklingen videre i dansk landskabskunst. – Arbejder findes i øvrigt i museerne i Ålborg, Århus, Maribo, Odense, Randers og Vejen. 1887 blev Z. medlem af akademirådet, 1897 tit. professor.