Dansk Biografisk Leksikon

Constantin Hansen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Constantin Hansen, Carl Christian Constantin Hansen,  3.11.1804-29.3.1880, maler. Født i Rom, død på Frbg., begravet sst. H. syntes lige fra først af bestemt til en kunstnerisk løbebane; han var født i Rom som søn af en maler, og ved hans dåb i Wien var Mozarts enke Constance, efter hvem han fik sit kaldenavn, hans gudmor. 12 år gammel kom han på kunstakademiet for at blive uddannet som arkitekt. Han arbejdede tre år hos bygmester C. Hornbech og fik desuden perspektivundervisning hos G. F. Hetsch. Interessen for at male blev dog efterhånden så dominerende at han forlod arkitektstudiet. Jan. 1825 kom han ind på modelskolen hvor han som lærere havde J. F. Clemens og C. A. Lorentzen, senere J. L. Lund og C. W. Eckersberg. Fra denne periode stammer en række portrætter der allerede røber en forbavsende modenhed. De tidligste, som portrættet af Thorald Læssøe som dreng, 1824, og det fine Selvportræt, 1825, viser endnu tydeligt en tilknytning i koloristisk stil til 1700-tallets tradition, naturlig hos sønnen af Hans Hansen; men allerede i portrætterne af søstrene, især det af de tre samlede i en gruppe (1827) er der i farveholdningen tegn på, at Eckersbergs påvirkning begyndte at gøre sig gældende; portrættet af de to søstre (1826) fortjener i øvrigt at fremhæves for dets ypperlige komposition og formstudium. Til Eckersberg og kredsen af hans elever knyttede den unge H. sig i de følgende år nærmere, og han fandt også der en støtte under vanskelige økonomiske forhold; begge forældrene døde 1828, og det tilfaldt ham at sørge ikke alene for sig selv, men også for sine søskende. Til Eckersberg-skolen med dens lyse farveholdning og dens indtrængende naturstudi um bekender han sig åbent med billeder som Parti af det Indre af Ringsted Kirke, 1829, det fortrinlige forarbejde til portrættet af Jens Bindesbøll, 1830 og fra s.å. det særprægede portræt af Frk. Caroline Sophie Møller med dets klare brogede farver og plastiske figurbehandling. Også i de følgende år var det især arbejde med portrætter der beskæftigede ham; forholdene tvang dertil, men i adskillige tilfælde er det lykkedes ham i disse små billeder at nå så høj en kunstnerisk form, at, på denne tid kun Christen Købkes og C. A. Jensens portrætter kan stilles ved siden af dem; eksempler er portrætterne af Jonas Collin, 1831 (Hirschsprungske samling) og af Fru Wanscher, 1835 (St. mus.).

H. havde ikke haft held med sig når han konkurrerede om akademiets guldmedalje, men 1835 lykkedes det ham at opnå en toårig understøttelse fra Fonden ad usus publicos der satte ham i stand til at rejse sydpå. Opholdet i Italien kom til at betyde mere for ham end måske for nogen anden dansk kunstner efter Nicolai Abildgaard og Bertel Thorvaldsen, og han fandt da også udveje til at blive dernede i otte år, lige til okt.1843. I valget af emner er hans Italien-billeder ikke meget forskellige fra de andre danske kunstneres; han maler prospekter fra Rom som Eckersberg, genrescener som Wilhelm Marstrand, enkelte landskaber som Købke; nogle af prospekterne hører med deres klare, undertiden dristige komposition og lysmættede farve til det bedste som danske har malet i Italien, fx studierne af Forum Romanum, 1837 (Ny Carlsberg glyptotek) og af Titusbuen, 1839 (St. mus.), prospektet fra Villa Albanis have, 1841 (sst.); også studiet af den lille hyrdedreng, 1838 (sst.) er indtagende og harmonisk i sin opbygning. Fra 1837 er Et selskab af danske kunstnere i Rom (sst.). I nogle større arbejder søger han at give sine indtryk af syden en mere monumental form, fx i billedet af Vestatemplet, 1837 (sst.) og scenen på Moloen i Napoli, 1839 (sst.); så plastisk det sidste end er gennemført i enkeltheder, taber det dog netop ved mængden af disse den brede stil – en svaghed det deler med adskillige af Marstrands billeder, men en svaghed som H. senere overvandt i nogle af sine store figurkompositioner. Grundlaget for disse er hans kunstneriske erfaringer under det lange Italiensophold, ikke mindst de studier han gjorde i pompeiansk malerkunst, for hvilken hans interesse allerede var vakt i Danmark ved bekendtskabet med H. E. Freund og gennem hans medvirken ved udsmykningen af dennes berømte embedsbolig ved Frederiksholms kanal; en hilsen fra denne kreds fik han ved dekorationsmaleren Georg Hilkers ankomst til Rom der gav stødet til, at forarbejderne til den store dekoration af universitetets forhal kom i gang. 1843 fik H. i Rom meddelelse om at hans og Hilkers planer til arbejdet var approberede; kort derefter begav han sig på hjemrejsen og var i Kbh. i jan. 1844.

I mere end ni år var han nu væsentligst optaget af at fuldføre dette sit livs hovedværk der maledes al fresco – såvel H. som Hilker havde på hjemrejsen fra Italien gjort ophold i München for at sætte sig ind i denne teknik. Allerede valget af den peger på værkets epokegørende karakter; for første gang siden de kirkelige kalkmaleriers tid udførtes herhjemme et dekorativt storværk i en teknik der mere end nogen anden egner sig for monumentalmaleri; desværre led billederne snart på forskellig måde så megen skade, at de gentagne gange, tidligst 1878 har måttet restaureres. Motiverne til de store billeder såvel som til de mange mindre scener er hentet i den antikke mytologi og støtter sig i udformningen, ligesom Hilkers dekorative arbejde, til antikke fremstillinger. For så vidt kan arbejdet siges at være et – sent – udtryk for den nyklassiske retning, men det bør samtidig fremhæves at det i høj grad bærer præg af en personlig kunstnerisk indsats; der ligger bag det et stort og overordentlig værdifuldt materiale af tegninger og malede forarbejder der belyser kunstnerens sjældne evne til at gå i dybden i naturalistisk arbejde, men igen hæve sig op til den store stils enkelhed og klarhed i figuropfattelsen. Grundlaget er her som i det hele i hans kunst en udpræget tendens til plastisk fasthed og gennemformning, mens den koloristiske virkning nås ved et festligt samspil af stærke farver.

Samtidig med at H. gik i gang med dette værk der i alle henseender er et af de betydeligste skabt af en dansk kunstner, havde kunstakademiet 1844 nægtet at optage ham som medlem på billedet af Orfeus opstegen fra Tartaros, en begivenhed der på den tid var opsigtsvækkende og fremkaldte en naturlig bitterhed hos kunstneren. Han udførte i disse år adskillige portrætter, bl.a. de to der har så smuk en plastisk holdning, af M. G. Bindesbøll og Jonas Collin (1849 og 51, begge i Thorvaldsens museum). I disse og i den lange række af portrætter der stammer fra de senere år fjerner han sig efterhånden fra Eckersberg-skolens portrætstil og udvikler en egen stil, af stor enkelhed i form- og farvebehandling; i de ringere arbejder udarter den til tørhed og sløvhed, men de bedste får ved den en stor og monumental helhed. Inden H. endnu var færdig med universitetet modtog han af Orla Lehmann bestilling på det store billede Ægirs Gæstebud, et udtryk for Lehmanns ønske om at vække hans interesse for fremstilling af emner af den nordiske mytologi. Resultatet blev ikke strålende. Det store billede der var færdigt 1857 (og efter Lehmanns død ved hans bestemmelse skænkedes til kunstmuseet) virker tørt og uinspireret, der er intet dramatisk liv, ingen kunstnerisk spænding i det. Det samme gælder gentagelsen fra 1870-71. Det dramatiske var og blev ikke denne kunstners sag; lige så harmonisk han kan gennemarbejde en enkel komposition med få figurer, som fx Apollo og Pythia til universitetets forhal, lige så besværet bliver han ved behandlingen af de store figurrige kompositioner; det viste sig allerede ved Oplæseren paa Moloen i Neapel, det viser sig igen i Ægirs Gæstebud. Dog faldt det endnu i hans lod i billedet af Den grundlovgivende Rigsforsamling at lægge en sådan overlegenhed for dagen i behandlingen af den mægtige billedflade med dens mylder af figurer at billedet netop som komposition betragtet hører til det ypperste i dansk kunst. Billedet blev til på bestilling af Alfred Hage (1803-73) og afsluttedes efter et årelangt arbejde, der bl.a. indbefattede en lang række gennemførte enkeltportrætter, i efteråret 1864; det skænkedes senere til Frederiksborgmuseet. Heller ikke dette billede har sit værd ved det dramatiske sammenspil af figurerne – den første lette skitse (kunstmuseet) giver uopfyldte løfter i den retning – men ved den velgennemtænkte komposition af figurer i det enkle perspektivisk tegnede rum hvis øjepunkt netop er placeret ved portrættet af Grundtvig, og ved den plastiske vægt af hver af billedets dele; tillige gav H. her med gennemtrængende intelligens en skarp karakteristik af mange af de bedste af samtidens mænd.

De store arbejder og hjemmet bandt H. til stedet; kun 1858 foretog han en kortere rejse til Frankrig og Holland, 1873 var han endnu en gang i Italien (med Anckers legat), og kun enkelte gange rejste han herhjemme ud på landet – et resultat af en sådan tur er det dejlige studie i Hirschsprungs samling af åen med de badende drenge (1853) fra Vejleegnen. Fra de mange portrætter af mere officiel art vendte han sig i de senere år nu og da til arbejder af mere intim karakter der ved yndefuld behandling og fin rytmik hører til det bedste i hans værk, fx de små skildringer af hans hustru og af fru Georgia Skovgaard med deres børn (1859-60) eller den henrivende skitse i Hirschsprungs samling af hans hustru med barnet og dukken (1860); i større arbejder af mere genreagtig art har behandlingen ikke den samme lethed, men kompositionen den samme harmoni og rene faste holdning, således En Husmoder ved sin Baandvcev, 1859 (kunstmuseet) og de to billeder af Børn, der betragter Ilden i Ovnen, 1868 (Århus kunstmuseum). I øvrigt lader hans virksomhed sig næsten ikke omspænde med få ord, den strækker sig fra det monumentale maleri til illustrationsarbejder, udkast til broderier, møbler, gravmæler og mangfoldigt andet – en virksomhed af så omfattende art og så præget af høj kultur at den på en vis måde bringer Abildgaard i erindring. Også litterære arbejder, navnlig digte, foreligger fra hans hånd.

Perioden omkring 1860-70 bragte H. megen modgang. Hans syn svækkedes efterhånden. Hverken akademiet eller den større offentlighed havde fuldt ud forstået hans betydning, og han var ikke fri for alvorlige økonomiske sorger; men efter 1870 bedredes hans forhold betydeligt, og de sidste år bragte adskillige tegn, også af ydre art, på anerkendelse. Han fik 1852 udstillingsmedaljen (for portrættet af Bindesbøll), blev 1864 medlem af akademiet. – Tit. professor 1854. Etatsråd 1875.

Familie

Forældre: maler Hans H. (1769-1828) og Henriette G. Lie (ca. 1778-1828). -22.5.1846 i Kbh. (Helligg.) med Magdalene Barbara Købke, født 10.9.1825 i Fredericia, død 18. 3.1898 på Frbg., d. af stabskaptajn, senere oberstløjtnant Niels Christian K. (1793-1849) og Mette Marie Bruun (1798-1888). – Far til Elise Konstantin-Hansen.

Udnævnelser

R. 1874.

Ikonografi

Malet s.m. sin bror af Hans Hansen, 1808 (Kolding mus.), selv-portr., mal. 1825 (St.mus.), tegn. s.å., mal. 1827 (St.mus.) og s.m. Jørgen Roed i Ringsted k. 1829 (sst.) og på harejagt. Malet på kanetur af J. Roed, 1830 (Hirschsprung). Mal. af C. Købke, 1835 (Ribe mus.), kopi af Knud Sinding. Mal. af W. Marstrånd, 1836, tegn. af samme. Mal. af A. Küchler, 1837. Afbildet på D. C. Bluncks mal. af kunstnere i et osteri, 1837 (Thorvaldsens mus.). Selvportr. på mal. af danske malere i Rom, 1837 (St. mus.). Afbildet på Marstrands mal. af romerske borgere, 1838. Tegn. af C. Købke, 1839, af L. Rudbæk (?) ca. 1840. Selvportr. på tegn. af danske i Rom juleaften 1841. Tegn. af J. Friedlander, 1843 (Fr.borg), af Marstrånd 1844 (St.mus.), et par tegn. af samme (Fr.borg). Malet s.m. Küchler af Marstrånd. Afbildet på J. Sonnes frise, 1846-48 (på Thorvaldsens mus.). Tegn. af H. Eddelien (St.mus.) og af P. C. Skovgaard, 1852. Mal. af Marstrånd, 1852 (Fr.borg). Selvportr., malet, 1858 (Fr.borg), 1859 (Kolding mus.) og på mal. 1860-64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Buste af H. V. Bissen, 1860 (St.mus., Århus kunstmus. og Kolding mus.). Mal. af Marstrånd, 1862, efter dette tegn. af F. Henningsen som forlæg for træsnit af F. Hendriksen, 1880. Statuette af O. Evens, 1865. Tegnet selvportr. 1867, i træsnit 1884 som tegnet af Marstrånd. Malet selvportr. 1867 (udstillings-fonden, Charlottenborg) og 1868. Buste af C. Thielemann, 1867, menes tilintetgjort. Træsnit 1870 efter foto. Selvportr. 1874 og 1877. Tegn. af P. S. Krøyer, 1877 (Hirschsprung) og af C. Bayer s.å. (Fr.borg). Selvportr., H. knælende s.m. hustruen ved Himmeriges port, 1879. Mal. af Elise Konstantin-Hansen ca. 1880. Mal. af O. Haslund. Flere tegn. af C. Købke (St.mus.) og Marstrånd (sst.). Relief af Aksel Hansen, 1883 (gravstenen). Foto. - Gravsten af Th. Bindesbøll, 1883.

Bibliografi

Udg. C. H.: 60 autotypier, 1923 = Små kunstbøger XVIII.

Kilder. Breve fra og til Chr. Winther, udg. F. L. Liebenberg, 1880 (ny udg. I-IV, udg. Morten Borup, 1974). En brevveksl, mellem maleren C. H. og Orla Lehmann, udg. Henny Glarbo, 1942. C. H.: En guldaldermaler i Italien. Breve og optegn., ved H. P. Rohde, 1977. Lit. N. L. Høyen: Skrifter I, 1871 98-101. Jul. Lange: Nutidskunst, 1873 179-90. Samme: Billedkunst, 1884 409-16. Karl Madsen i Tilskueren, 1897 937-52. Nic. Bøgh: Chr. Winther III, 1901. E. Hannover: Maleren C. H., 1901 (m. fortegn, over H.s trykte lit. værker) (anm. af Andr. Aubert i Samtiden XIII, 1902 251-59 og af Th. Oppermann i Dansk tidsskr. s.å. 514-24). Elise Konstantin-Hansen: Minder og oplevelser, 1929. Leo Swane i Kunstmuseets årsskr. XVI-XVII, 1929-31 223-28. Samme sst. XXII, 1935 131 135-38. Steen Fridlund Piewing sst. 1974, 1975 50-57. Vilh. Wanscher i Artes IV, 1936 1-72. Elise Konstantin-Hansen sst. 73-95. J. Sthyr: Dansk grafik 1800-1910, 1949 (fot.optr. 1970). Knud Voss: Guldalderens malerkunst, 1968 105-42. Povl Eller i Kulturminder 3.r.I, 1973 114-31. Arne Brenna i Kunst og kultur LVII, Oslo 1974 86-95. C. Christensen i Medd. fra Thorvaldsens museum, 1978 116–26. M. Nykjær i En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978 334-40. G. Zahle sst. 341-51. J. H. Madsen i Nat. mus. årsskrift, 1979. Papirer og breve i Kgl.bibl. og Rigsark.

Læs også om Constantin Hansen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Constantin Hansen
Constantin Hansen
1804-1880, dansk maler. Constantin Hansen mod ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Orfeus
i græsk mytologi en sanger og profet fra Thrak ...Artikel i Den Store Danske
Abildgaard
adelige og borgerlige danske (dansk-norske) s ...Artikel i Den Store Danske
Lehmann
flere danske slægter. Den mest udbredte Lehmann- ...Artikel i Den Store Danske
Rigsforsamling
se Den Grundlovgivende Rigsforsamling . ...Artikel i Den Store Danske
Bertel Thorvaldsen
Bertel (Albert, Alberto) Thorvaldsen , 19.11 ...Artikel i Den Store Danske
Frederiksborgmuseet
officielt Det Nationalhistoriske Museum på F ...Artikel i Den Store Danske
Thorald Læssøe
1816-1878, dansk maler, bror til Frederik Læssøe. So ...Artikel i Den Store Danske
Nicolai Abildgaard
Nicolai Abraham Abildgaard , 11.9.1743-4.6.1 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
BBoeg
18/07/2011
LSwane
18/07/2011
  • Læst 1113 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki