D.C. Blunck, Ditlev (Detlef) Conrad Blunck, 22.6.1798-7.1.1854, historiemaler. Født på Breitenburger færgested, Münsterdorf, Holsten, død i Hamburg, begravet sst. (Skt. Cath. kgd.). B. besøgte akademiet i Kbh., i alt fald fra 1814, og fik 1825 den lille, 1827 den store guldmedalje for malerier med bibelske motiver. 1828 fik han akademiets stipendium og rejste s.å. udenlands: Dresden, München og især Rom. Han vendte først tilbage til Kbh. 1838. I øvrigt havde han studeret ved akademiet i Munchen 1818 til ca. 1820. Han udstillede 1823 og -26 på Charlottenborg billeder fra Christian IVs historie der købtes til den kgl. malerisamling, hvis bevågenhed han også senere nød. Desuden forsøgte han sig i den nyopdukkede genre, kunstnerportrættet i eget miljø, hvori især W. Bendz excellerede. Denne portrætterede i øvrigt B. i En ung Kunstner betragtende en Skitse i et Spejl (1826, St. mus.). B. skildrede Jørgen Sonne på lignende måde i et billede der 1826 købtes af kongen og formentlig også er malet dette år og ikke, som ofte angivet, 1823. (St. mus.). Fra 1828 er det københavnske genrebillede En Hestgarder der tager Afsked med sin Pige der viser hans tilknytning til den Eckersberske skole; det samme gælder hans ambitiøse Profeten Ezekiels Syn, malet i 1830 i Rom og købt af kongen, og hans Danske Kunstnere i et romersk Osteri fra 1836 bestilt af en privatmand og nu på Fr.borg. En variant fra 1837 er på Thorvaldsens museum og replikker eller kopier hos private. Desuden malede han enkeltportrætter af venner og bekendte i kunstnerkolonien i Rom, bedst er det af Henrik Hertz fra 1834 (på Fr.borg). Endelig udførte han billeder af romersk folkeliv. Med årene opgav han den lyse københavnske farveholdning og kom under indflydelse af tysk romantisk malerkunst, således som det tydeligt ses i den suite på fire billeder af menneskets aldre som han malede 1840–45 på bestilling af kongen til Christiansborg hvor de to nu befinder sig i Danske galleri. 1844 forlod han pludselig Danmark for stedse "af private grunde", efter traditionen på grund af en seksuel forseelse. 1848 sluttede han sig til det slesvig-holstenske oprør og levede sine sidste år i Wien og Hamburg.

Familie

Forældre: færgeforpagter, senere husfoged Hans B. (ca. 1758–1833, gift 1. gang méd ukendt, gift 3. gang med Anna Christiane Wolff, ca. 1775–1855) og Catharina Dorothea Hansen (ca. 1762–1808). Ugift.

Ikonografi

Tegn. af H.V. Bissen, 1823. Mal. af W. Bendz, 1826 (St. mus.). Mal. 1831 (Schl.-Holst. Kunstverein). Buste af H. V. Bissen, 1831, tegn. af samme 1834 (begge St. mus.). Selvportr. på osteriscene 1836 (Fr.borg), gentaget 1837 (Thorvaldsens mus.). Afbildet på gruppemal. af Constantin Hansen, 1837 (St. mus.), studie dertil af D. C. B. Afbildet på et par mal. af Marstrand, Romerske borgere forsamlede til Lystighed, 1838 og 1839. Tegn. af J. V. Gertner, 1839 (Fr.borg) og afbildet på sammes bill. fra salvingen 1840 (Rosenborg). Tegn. af N. C. Kierkegaard (Fr.borg). Malet selvport. 1843 (Fr.borg). Tegn. af E. Lehmann, litografi efter denne af P. Gemzøe, 1848. Mal. af E. Schlüter, litograferet 1854 af J. J. Trube. Tegnet selvportr. samt tegn. af A. Lunde og af W. Bendz (alle tre St. mus.). Min af Købke. Mal. af F. Helsted. Buste af H. V. Bissen.

Bibliografi

Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927. S. Willoch: Maleren Thomas Fearnley, 1932. L. Martins i Nordelbingen XIV, 1938 272–301.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig