Erick Struckmann

Erick Struckmann, ved dåben Erik, 15.8.1875-28.5.1962, maler, naturfredningsformand. Født i Kbh. (Slotsk.), død i Gentofte, begravet i Kbh. (Vestre). Som billedkunstner udgik S. fra Zahrtmanns skole som han havde søgt 1897–99 efter at have gennemgået akademiet 1893–97. Fra 1901 udstillede han på Den frie udstilling og blev 1903 medlem på J. F. Willumsens og Johan Rohdes initiativ og var dermed knyttet til sin tids mest progressive kunstnerkreds. Hans kunstneriske produktion var størst i de unge år hvor hans bedste arbejder er præget af sans og evne for den dekorative stilisering. Han er imidlertid mest kendt for sine malerier, tegninger og pasteller forestillende slotte og herregårde, Kronborg (Ordrupgaard), Frydendal (Ribe kunstmuseum) og skovinteriører som Troldeskoven i Rold skov. Disse motiver får imidlertid større perspektiv set i sammenhæng med hans engagement i bevaringen af natur- og kulturværdier der blev afgørende for hans løbebane. Som ganske ung gjorde han sig til fortaler for bevaringen af Ludvig Holbergs ejendom Tersløsegård, blev 1904 medlem af kommissionen til dette formål og siden af stiftelsens bestyrelse. Det er dog først og fremmest naturfredningen han viede sin arbejdskraft. 1911 var han medstifter af Dansk naturfredningsforening og fra 1918–60 dens formand og bærende kraft. Gennem foredrag, pjecer og foreningens tidsskrift, som han redigerede i en årrække, gjorde han et uhyre arbejde for at oplyse og engagere befolkningen i fredningssagen. Heri fik han støtte fra kunstnere som Joakim og Niels Skovgaard, Johannes Larsen og Kræsten Iversen foruden fra politisk hold, hvilket resulterede i naturfredningsloven af 1937. Hans organisatoriske evner var betydelige og viste sig bl.a. ved oprettelsen af lokale fredningskomiteer landet over, en form som gennem S.s internationale arbejde blev overtaget i andre lande.

Med sin dygtighed som forhandler fik S. hurtigt officielle hverv. Således sad han 1918–19 og 1921 i kommissionen for Dyrehavens fremtidige drift, 1923–57 i timandsudvalget angående de nordsjællandske skove, 1926–57 var han medlem af landbrugsministeriets tilsynsråd for driften af Jægersborg dyrehave og hegn. Inden for sit egentlige fag var han som komitémedlem med til at arrangere Den Frie udstillings Islandsudstilling 1925 og Forum-udstillingen 1929, var i bestyrelsen for foreningen Kunst for varer, medlem fra 1924 og formand 1945–61. Han var den unge kunsts varme fortaler som medlem af kommissionen for biennalen i Venezia 1932–56 og i statskomiteen for udstillinger i udlandet 1928– 56. Også hans medlemskab i bestyrelsen for Dansk kulturfilm 1934–60 og i repræsentantskabet for friluftsteatret i Dyrehaven må fremhæves. S. opgav således sin oprindelige bane for at blive udøvende på et andet plan end traditionelt for billedkunstnere. Hans sidste mærkesag, oprettelsen af et museum for J. F. Willumsen som blev indviet 19?7, vidner dog netop om trofasthed over for sit udgangspunkt. S. blev æresmedlem af den norske naturfredningsforening 1937 og den svenske 1938, af Nordisk kunstforbund 1956, J. F. Willumsenmuseets bestyrelse 1957, Danmarks naturfredningsforening 1960, Kunst for varer 1961 og Den frie udstilling 1961. Et fond i hans og hans ægtefælles navn blev oprettet efter sidstnævntes død.