Flemming Bergsøe

Flemming Bergsøe, Flemming Vilhelm Bergsøe, 12.1.1905-28.11.1968, maler. Født på Frbg. Efter forberedende tegneundervisning kom B. på akademiet hvor han, der ville være maler, sluttede sig til billedhuggerskolen, hvor Einar Utzon-Frank var professor. Han udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling 1926 og derefter på Charlottenborgs forårsudstilling 1927–32. Han forlod akademiet 1928 og rejste til Frankrig og Italien. I de næstfølgende år var han virksom ved etableringen af nye udstillingsfor-hold for yngre kunstnere som på den ene side ikke ønskede at udstille på Charlottenborg og på den anden side havde svært ved at få indpas til de eksisterende sammenslutninger. Han var medstifter af "Den nye Udstilling" og dennes afløser "Høstudstillingen" foruden ved sammenslutningen af denne og den ligeledes unge "Corner" udstillingen. Han udstillede på de nævnte, men gik efter sammenslutningens opløsning sine egne veje og udstillede på "Den Polykrome", men siden atter på "Corner" hvor han var medlem fra 1958 til sin død. Som maler prægedes B. tidligt af den konservatisme der gjorde sig gældende på Utzon-Franks skole, og som for B.s vedkommende gav sig udslag i en særlig interesse for Chr. Købke af hvem han kopierede et modelbillede, og som han i andre billeder efterlignede med held. Senere sluttede han sig til den gruppe jævnaldrende som i reaktion mod modernismen ønskede at genoplive naturalismen med valg af socialt set jævne motiver som forstaden, havekolonien, landsbyen etc. og vandt sig med sine elskværdige skildringer et publikum. Ved midten af 1950erne begyndte han at søge fornyelse dels ved en række skildringer af et omrejsende cirkus med vægten lagt på cirkuslivets dagligdag, dels med opstillinger af foldet karton, strudseæg og andre objekter med en vis fornægtelse af farven til fordel for formernes udfoldelse i billedrummet. Han skal tidligt have fortrudt at have fået sin akademiske undervisning hos Utzon-Frank og ikke hos Aksel Jørgensen, og især de sidste års billeder må ses som bestræbelser for at tilegne sig den formmæssige disciplin som denne stod for, og som B. følte han havde forsømt. B. var en ivrig tegner, til dels i forbindelse med egne litterære arbejder. Han behandlede i dagspressen lejlighedsvis emner, som havde berøring med hans metier og særlige interesser som fx bevaringen af det gamle København, men skrev også skønlitterære arbejder, nogle med inspiration fra og efter et ophold i Sverige under besættelsen, andre med forskellige oplevelser og iagttagelser hvor i de bedste hans evner til sansning og stedvis også hans humor kommer til sin ret. Billeder af B. findes i adskillige museer; Statens museum for kunst har Café du Lac fra 1939 og Portræt af en Vindmølle, 1954.