Frans Schwartz, Johan Georg Frans Schwartz, 19.7.1850-13.2.1917, maler, raderer. Født i Kbh. (Ty. réf.), død i Valby, urne på Ass. kgd. S. skulle overtage faderens virksomhed og stod en tid i lære her efter konfirmationen. Han fik imidlertid snart lov til at følge sine kunstneriske interesser. Den første undervisning havde han modtaget i C. V. Nielsens tegneskole, og allerede umiddelbart efter sin konfirmation optoges han okt. 1866 på kunstakademiet hvorfra han opnåede afgang dec. 1872. Hans kunstnerbane begyndte i og for sig lykkeligt. I de første år udstillede han på Charlottenborg forårsudstilling en række arbejder som alle blev vel modtaget eller endog vakte almindelig interesse. Han debuterede 1874 med en karton Hjob og hans Venner for hvilken han vandt akademiets mindre guldmedalje. Derefter kom 1875 I Stuen hos en Syg, 1876 Syge og Skrøbelige søge Helbredelse hos Jesus hvor samtiden fandt "Vidnesbyrd om dyb psykologisk Evne og inderlig Følelse", og 1878 Jacobs Drøm som ifølge Sigurd Müller hører til hans betydeligste frembringelser i koloristisk henseende. Ved faderens død var han blevet en økonomisk velstillet mand. Han overtog forretningen, som han delvis selv bestyrede, og blev i stand til at rejse meget. Bl.a. gjorde han 1878 en længere rejse til Spanien, til dels i selskab med Jul. Lange og P. S. Krøyer. Ligeledes tog han interesseret del i datidens kunstneriske røre. Han og Laur. Tuxen stiftede 1880 en modelskole i Søkvæsthuset for yngre viderekomne malere, han var med i oppositionen mod akademiet 1882–83, og han havde betydelig andel i stiftelsen af Kunstnernes studieskole, der begyndte nytår 1883, ledede bl.a. undervisningen i de første måneder, til Tuxen kom hjem fra Paris.

Bortset fra en enkelt gang viste S. sig efter 1878 ikke mere på Charlottenborg, og efterhånden som årene gik trak han sig mere og mere tilbage. Det tilfaldt ham at løse en række anselige opgaver – loftsmaleriet af Frederik III på Fr.borg (1883), udsmykningen af festsalen i Soldenfeldts stiftelse i Kbh. (1894), hvis hovedfelt De gode og de daarlige Jomfruer er hans hovedværk, alterbilleder til kirkerne i Nørre Sundby, 1898, Hvorup og til Frue kirke i Ålborg 1903–08 samt Nathanaels kirken 1900, Elias kirken, St. Lukas kirken og Solbjerg kirke i Kbh. Endvidere udførte han fire vægmalerier (1897, efter kompositioner af A. J. Carstens) og fire loftsmalerier (1904–05) i Ny Carlsberg glyptotek, og han har malet adskillige portrætter. Disse værker blev aldrig udstillede. Derfor blev hans virksomhed i det store og hele ukendt for offentligheden, og han "endte med at dø som en ensom, bitter, til tider vanskelig omgængelig Særling".

Ligeså dyrkede S. raderingen i det væsentlige som en privatsag. En del blade lod han vel udgive ved Radérforeningen og på anden måde, men som helhed blev han grafiske værk først rigtig kendt gennem hans dødsbo-auktion og ved en udstilling hos Hans Frandsen i Kunstsalen sept. 1921, og for en stor del eksisterer hans blade kun i få tryk. Hans værk omfatter 168 opus-numre, det ældste fra 1871. – S. var næsten udelukkende figurmaler. Allerede guldmedaljearbejdet viser ham som en udmærket tegner med fin fornemmelse for en figurs indre struktur. Udviklingen førte ham ind i den yderliggående naturalismes studium af valøren og lyset, særlig smukt fremtrædende i selvportrættet på kunstmuseet (1880). Lyset er hos ham et hvidt diffust lys der slører og opløser formen og stofkarakteren i tingene. Farven og dens forhold til lyset forstod han derimod aldrig, og med den retning han hurtigt slog ind på i sin kunstneriske udvikling, både som psykologisk skildrer og i koloristisk henseende, kom han i virkeligheden til at stå det ældre samtidige slægtled (Carl Bloch, Jul. Lange) nærmere end sine jævnaldrende, dem han i kraft af sin stilling i samtidens maleri og kunstliv burde tilhøre (Tuxen, Krøyer).

Måske er dette årsagen til at S. trak sig tilbage som den eksklusive og idealistisk søgende kunstnernatur han var. I hvert fald førte hans særlige anlæg naturligt til, at han fandt finest udtryk for sin søgen i raderingen i rembrandtsk forstand hvor netop det psykologiske stemningsbillede og valøren er de bærende betingelser ved siden af den grafiske stofkarakter. Hans kunst har i tidens løb været meget forskelligt vurderet. – S. testamenterede sin formue og sine efterladenskaber til et legat med en grundkapital af ca. 550.000 kr. og under hans navn. Dets midler går til udsmykning af offentlige bygninger i Kbh. med malerkunst eller bohave af kunstindustriel værdi. Malerier af ham findes i museerne på Nivågård, i Århus, Odense, Kolding og Rønne. Raderinger i Den kgl. kobberstiksamling.

Familie

Forældre: kunstdrejer J. A. S. (1820–74) og Thora L. Kühl (1816–75). Ugift.

Ikonografi

Tegn. af P. S. Krøyer, 1868, mal. af samme, 1869. Radering af Jul. Rosenbaum, 1899, efter tegn. fra 1869. Malet til hest af V. Irminger, 1869. Mal. af Krøyer, 1871 (Hirschsprung) og 1873. Raderet selvportr. 1876. Mal. af V. Irminger, 1879. Malede selvportr. 1880 (St.mus.) og flere senere (bl.a. Fr.borg) samt tegnede. Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Afbildet på mal. Fem kunstnere af Jul. Paulsen, 1902, på studie dertil samt på gruppebillede af samme, 1903 (Fyns stiftsmus.), flere mal. af samme. Karikatur af Alfred Schmidt (Fr.borg). Foto. – Gravsten af Arnold Krog 1919–20.

Bibliografi

Hans Frandsen: Fortegn, over F. S.s raderinger, 1917. [G. Falck:] Fortegn, over en fuldstændig saml. af F. S.s raderinger, auktion 25.9. s.å. Fortegn, over F. S.s pasteller og tegn., auktion 3.12. s.å. Fortegn, over tegn. og malerier af F. S., auktion 6.5.1918. – Breve fra Jul. Lange, udg. P. Købke, 1902. – Sig. Müller: Nyere da. malerkunst, 1884 309–13. Samme i Kunst VI, hft. 1–2, 1904. Kr. Zahrtmann. En mindebog, udg. F. Hendriksen, 1919. Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Jørgen Sthyr: Dansk grafik 1800–1910, 1949 (fot. optr. 1970) 200–02. Walter Schwartz: Kwims. Et tidsbillede fra firserne, 1950. Samme: Man havde tid til at blive voksen, 1955. – Breve i Hirschsprungske saml.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig