• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gerhard Heilmann

Oprindelige forfattere Wolff og MeBod
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gerhard Heilmann, Gerhard Vilhelm Ernst Heilmann, 25.6.1859-26.3.1946, maler, tegner, forfatter. Født i Skelskør, død på Frbg., urne sst. (Søndermark kgd.). H. blev student 1877 fra Roskilde, studerede en tid ved Polyteknisk læreanstalt og dernæst medicin i fem år, men afbrød 1883 studiet og søgte undervisning hos Frans Schwartz og senere hos L. Tuxen og P. S. Krøyer. 1893 rejste han til Italien over Berlin og Dresden, var 1898 i Dresden og Sachsisk Schweiz og 1927 i Berlin. H. var oprindelig maler og har som sådan udstillet på Charlottenborg 1887–92, 1905 og 1917, som medlem af malersammenslutningen af 1927 samt ved en separatudstilling 1932. Den vægtigste del af hans produktion ligger dog inden for den dekorative kunst. Som signerende kunstner var han knyttet til Den kgl. porcelainsfabrik 1890– 1902 og var med til at fæstne det danske underglasurmaleris ry i udlandet, navnlig ved udstillingen i Paris 1900 hvor alle hans dekorative arbejder blev solgt. Som tegner har han udført talrige bogomslag, bind og bogdekorationer (bl.a. til L. Bobés udgave af Johs. Ewald og Knud Fabricius: Griffenfeld) og bogillustrationer (til Karl Gjellerups Minna, Sindbads Rejser, 1910 og Mikkel Ræv, 1911), og han viser sig her som en kultiveret kunstner, der med stor omhu arbejder med bøgernes historiske baggrund og stemning. I egenskab både af forfatter og illustrator har H. udgivet Slægten Heilmann, 1893–95, Øresund i Billeder fra Fortid og Nutid, 1904 med de smukke tegninger fra den danske og svenske kyst, indrammet af fantasifulde fiske- og tangornamenter, Onkel Vilhelms Historier om Dyr, 1908 og Min Slægt, 1920. H.s illustrationer til dyrefortællingerne, af hvilke enkelte undertiden i stemningen kan minde om Niels Skovgaard eller Louis Moe viser hans intime kendskab til dyrenes liv og færden. Især interessen for fuglene greb ham efterhånden ganske og førte ham ind i videnskabelig forskning. – Som brugsgrafiker er H. bedst kendt som tegner af den type pengesedler som var gyldige 1913–45 og i ændret udgave 1947–53. Han har desuden tegnet plakater, varemærker og etiketter (bl.a. til Svaneapoteket i Roskilde) og har givet udkast til frimærker. Hans ornamentik der er tungt gennemarbejdet og stærkt stiliseret, rummer megen idérigdom og er typisk for tidens "skønvirke". Hans forslag om nye mønttyper (Gads danske Magasin, 1907) der viser ham som en praktisk kunstner i slægt med Knud V. Engelhardt, blev ikke realiseret. – H. har deltaget i Chicagoudstillingen 1893 som maler og var repræsenteret med bogkunst i Stockholm 1897, i London 1900 og i Leipzig 1914. Repræsenteret i Kobberstiksamlingen og Kunstindustrimuseet.

- Som ornitolog har H. spillet en betydelig og højt værdsat rolle som illustrator af større fuglebøger, især E. Lehn Schiølers store værk om Danmarks Fugle, 1925–31 og ved det af ham og A. L. V. Manniche udgivne Danmarks Fugleliv I–III, 1928–30 der i årtier var Danmarks mest omfattende fugleværk. Han har også skrevet en større afhandling om fuglenes afstamning (1912–16, eng.udg. 1926, amerikansk udg. 1927). Den er baseret på omfattende studier af litteratur og samlinger og illustreret med talrige originaltegninger. Den vakte en betydelig interesse, men hans anskuelser vandt ikke større tilslutning.

Familie

Forældre: apoteker Henrik Peter Gysbert H. (1821–1906) og Fanny Agnes Nathalia Mau (1830–99). Ugift.

Ikonografi

Afbildet på R. Christiansens tegn. 1887 af Krøyers skole (Fr.borg). Tegnet selvportræt 1902. Foto.

Bibliografi

H. J. Møller: Assessor Jacob Møller og hans slægt, 1889 111. G. H.: Slægten H., 1893–95 367. Samme: Min slægt, 1920. Henning Brøchner i Dansk bogtryk II, 1923 198–200. Socialdemokraten 24.10.1940. Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941. Sig. Schultz i Nationaltid. 19.6.1944. F. Salomonsen i Dansk ornithol. foren.s t. XL, 1946 146–49. – H.: En sandhedssøgers livserfaringer, forarbejde til Slægten H. i Kgl.bibl.