Gunnar Aagaard Andersen

Gunnar Aagaard Andersen, 14.7.1919-29.6.1982, maler, billedhugger. Straks efter skoletiden påbegyndte Gunnar Aagaard Andersen sin kunstneriske uddannelse. 1936-39 var han på Kunsthåndværkerskolen og et semester på Svenska konstakademins etsningsskola og 1939-46 på kunstakademiet i Kbh. 1946-50 var han på studieophold i Paris og studerede under bl.a. billedhuggeren Ossip Zadkine. 1951 var han i England og 1952-53 i Italien.

Gunnar Aagaard Andersen debuterede 1937 på Kunstnernes efterårsudstilling. Den tidlige produktion omfatter især tegninger og grafik, men også malerier. Igennem 40'erne illustrerede han en række bøger med realistiske tegninger af ofte ret romantisk tilsnit. Men under studietiden i Paris begyndte der at ske nye ting for Gunnar Aagaard Andersen, og gennem studier i Louvres tegningssamling arbejdede han sig ind i det forestillingsløse maleri. Som konkret maler var han nu med i den nystartede Linien II (1948-52). Og i denne periode var han tillige med til at varetage såvel den praktiske som den åndelige forbindelse mellem den nye franske kunst og den unge danske (se Gunnar Aagaard Andersens artikel: Linien II og Frankrig i Billedkunst, 1967 nr. 2. Optrykt i North, 1983 nr. 13).

Gunnar Aagaard Andersens tidlige abstrakte værker er præget af hans forskende indstilling, hans interesse for lovmæssigheder og muligheder. Fx laver han billeder og skulpturer, der er bygget op af mange identiske elementer, men også malerier som er baseret på at han har ladet papir bukke, rive, folde, eller hvorpå han har ladet farverne drive. Han eksperimenterer utrætteligt og bevæger sig langt ud over malerens, billedhuggerens og grafikerens traditionelle arbejdsområder, med ubundet og provokerende idérigdom arbejder han desuden på arkitektens, komponistens, scenografens, den typografiske tilrettelæggers, møbelkunstnerens og designerens felter.

Det er karakteristisk for Gunnar Aagaard Andersens arbejder at det næsten altid er en uhyre simpel idé der udvikles. Ofte er hans arbejder præget af konstruktion og lige linjer, men selv hævder han: "Jeg tror ikke mere på den pedantiske mulighed end på enhver anden frihed". Frie og utraditionelle er i hvert fald de møbler han laver af plastskummet polyuretan. En af hans stole i dette materiale tilhører Museum of Modern Art i New York, og stolen er faktisk et af museets mest gengivne værker. I de seneste år er det især eksperimenterne med farvet lys der interesserer ham, og han har vist resultaterne på flere udstillinger. Gunnar Aagaard Andersen har udført mange udsmykninger og bestillingsopgaver. Som arkitekt byggede han Mads Eg Damgaards fabrik i Herning 1957, indrettede skovbrugsmuseet i Gavle 1961 og forsynede det med et enormt vareelement i form af snoede rør. 1958 udsmykkede han forsikringsselskabet Balticas bygning med et relief med farverefleks, og 1972 lavede han stålskulptur Interferenser til Fredericia banegård. Gunnar Aagaard Andersens største udsmykningsopgave er den han udførte til Odense koncerthus 1982-83.

Gunnar Aagaard Andersen har udstillet meget, både herhjemme og i udlandet, 1959-70 var han medlem af kunstnersammenslutningen Majudstillingen og 1970-82 af Grønningen, og til begge disse sammenslutninger ydede han vigtige bidrag såvel i form af værker som katalogtekster. Han er repræsenteret på mange museer og har haft en række tillidsposter inden for kunstlivet. 1968-69 var han formand for kunstakademiets jury og 1973-74 vicepræsident for kunstakademiet. Både som skribent og som professor ved kunstakademiet i København har han været en fantasirig og engagerende pædagog. 1977 modtog han Eckersberg-medaljen og 1980 Thorvaldsens medalje.