Harald Hansen (maler)

Harald Hansen, Harald Hans Vilhelm Hansen, 18.2.1890-30.6.1967, maler. Født i Kbh. (Jac), død på Skt. Josephs hosp., Kbh., begravet sst. (Fællesgrav, Bispebjerg kgd.). H. kom i malerlære hos Axel Seehusen og blev svend 1909, gik på teknisk skole under H. Grønvold og derefter på kunstakademiet fra jan. 1908 til han fik afgang maj 1915 (bl.a. under Viggo Johansen og P. Rostrup Bøyesen). Som maler debuterede han på en udstilling af ganske unge kunstnere 1911, fortsatte på Kunstnernes efterårsudstilling 1914 og enkelte gange senere, Charlottenborgs forårsudstilling 1916, indtil han 1917 blev optaget på Den frie udstilling som han derefter tilhørte. I udlandet var han repræsenteret på de danske udstillinger hos Liljevalch i Stockholm 1919, i Amerika 1927, Helsingfors 1928, Oslo 1931, Berlin 1932, Amsterdam 1934, Budapest 1936. Endvidere deltog han i kunststævnet i Forum 1929, unionalerne i Stockholm 1927 og København 1931 og havde udstilling i Kunstforeningen 1931. – De jævnlige rejser, fortrinsvis til syden, som han foretog op gennem tyverne og til Lilleasien 1932-33, udsendt af ingeniørfirmaet Kampsax, Kierulf og Saxild, har sat tydelige spor i hans kunst. På hans rejse til Nærorienten var det hans opgave at skildre de danske brobygningsarbejder, og selv om hans farveskala kan være spartansk er der en stofmættet lysfylde i hans ofte lidt flotte billeder hvor kubismen har øvet en mærkbar indflydelse på hans maleri, og 1934 modtog han Eckersbergmedaljen for Gøksu Jernbanebro. Men også det menneskelige legeme i bevægelse har ofte inspireret ham. Han er en af de få der i sine tyrefægterbilleder og billeder fra idrætslivet i store, svungne linjer og med en kraftigere koloristisk udfoldelse end i de tidligere billeder har grebet rytmen i dyrs og menneskers bevægelser. I mange af hans billeder mærker man en tydelig påvirkning fra J. F. Willumsen, bl.a. i hans store bjergbilleder fra Tyrol 1927-28, men også i hans landskaber fra Nordsjælland der lyser af sommerens farvepragt. Det noget konstruktive der kunne være over hans store billeder prædestinerede ham til dekorative arbejder, mest i fresko, som han løste med dygtighed, bl.a. vestibulen til De forenede Bryggeriers hovedkontor, 1927, kuplen i statsradiofoniens trapperum, 1930, forhal i Det forenede Oliekompagni, St. An næ Plads, 1931, forhall Tjørnegårdsskolen i Gentofte, 1932, endvidere friser i Den danske sømandsmissions hus i Gent og i Sønderborg byrådssal. De viser hans sikre blik for den malede dekorations arkitektoniske værdi og funktioner og hans sans for behandling af stillingsmotiver i klassisk forstand. Med hans næsten virtuose håndelag kunne der godt komme noget udvendigt ved hans store flotte billeder. I et af hans senere arbejder, Kong Frederik den IX og dronning Ingrid om bord på Dannebrog, 1955, ligger der ikke en dybere karakteristik af regentparret. Her er det det repræsentative det gælder (Det danske hus i Paris). Billeder af ham i kunstmuseet og museerne i Åbenrå, Århus, Ålborg, Maribo, Odense.