Harald Jensen (snapseproducent)

Harald Jensen, Harald Wilhelm Jensen, 21.12.1837-18.7.1914, maler, brændevinsbrænder. Født i Kbh. (Helligånds), død på Haraldslund ved Ålborg, urne på Ålborg kgd. J. blev født i Kbh. hvor faderen var brændevinsbrænder. Sønnen kom som fjortenårig i malerlære og da han viste kunstneriske evner kom han efter endt læretid på kunstakademiet hvor han fik den lille sølvmedalje 1859. Han fik også flere gange sine billeder optaget til udstilling på Charlottenborg. Men det passede ikke faderen at sønnen ville være kunstmaler, og han satte som betingelse for at understøtte ham at han vandt den Neuhausenske pris der 1861 var udsat for et folkelivsbillede med dansk motiv. Han deltog med et stort billede fra Dyrehaven inspireret af Emil Aarestrups digt om skoven, men desværre for J. fik han ikke prisen og måtte derfor opgive sin kunstneriske løbebane og tage til takke med at blive brændevinsbrænder. – Da J. blev en meget velhavende mand har han senere hen i livet udtrykt sin glæde over at han ikke blev kunstner. 1862 købte faderen et brændevinsbrænderi i Ålborg til sønnen og i 21 år fremstillede han sin velkendte snaps der i en årrække var en alvorlig konkurrent til De danske Spritfabrikkers akvavit. 1883 solgte han såvel recept som brænderi til spritfabrikkerne for henved en halv mio. kr. Som en af byens førende borgere modtog J. mange tillidshverv og bestyrelsesposter, bl.a. i Landbosparekassen, men han satte størst pris på formandsposten i Ålborg kunstmuseum, et hverv han bestred til sin død. Han var initiativtager til den nye museumsbygning i Algade der skulle rumme såvel kunstmuseet som det historiske museum. I sin store villa Haraldslund var han og hustruen et gæstfrit værtspar hvor kendte kunstnere var hyppige gæster. Navnlig kom Bjørnstjerne Bjørnson ofte i huset og J.s datter blev, meget mod hans vilje, gift med Bjørnsons søn Erling Bjørnson. Han var meget litterært interesseret og samlede sig et stort bibliotek, som testamenteredes til Ålborg kommune. Biblioteket er nu opstillet sammen med biblioteksværelsets originale inventar i Ålborg historiske museum som et typisk eksempel på et dansk privatbibliotek fra 1800-tallets sidste halvdel. J. var en original og særpræget personlighed, og han virkede i en årrække som "klog mand" hvor han daglig blev opsøgt af mange mennesker, indtil en bøde satte en stopper for hans praksis. Deres sidste år tilbragte det aldrende ægtepar i den store villa i ensomhed. Om vinteren stod J. i en af de store stuer varmt påklædt og med uldvanter på hænderne kun opfyldt af sin yndlingsbeskæftigelse: at male.