Henrik Olrik

Henrik Olrik, Ole Henrik Benedictus Olrik, 24.5.1830-2.1.1890, maler, billedhugger. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). O. viste tidligt kunstneriske evner og kom 1844 på akademiets modellerskole; noget senere arbejdede han i H. V. Bissens atelier. Han udførte på denne tid et stort antal formindskede kopier efter Thorvaldsens figurer som modeller for Den kgl. Porcelainsfabrik. Fra 1846 gik han også på akademiets dekorationsskole idet det var hans hensigt at uddanne sig til dekorationsbilledhugger. Han fandt ret snart arbejde som sådan. 1848-51 vandt han akademiets sølvmedaljer, men konkurrerede forgæves til guldmedaljen. Han udstillede første gang 1847 (en portrætbuste), første gang som maler 1855. Forinden havde han på et lille stipendium været i Paris hvor han havde arbejdet tre måneder i Thomas Coutures atelier. Efter hjemkomsten helligede han sig især portrætmaleriet og fik her en stor søgning, således også af kongehus og adel. Desuden malede han enkelte alterbilleder, historiebilleder, landskaber og genrebilleder. Blandt disse kendes især En Brud, der smykkes af en Veninde, 1860, som erhvervedes af Den kgl. malerisamling. Inden for den kirkelige kunst er hans hovedværk det store alterbillede i Matthæuskirken i Kbh., malet på korvæggen. Desuden udfoldede O. en omfattende virksomhed som portrættegner til III. Tidende og som leverandør af tegninger og modeller til kunstindustrielle genstande. Det drejede sig mest om finere brugsting af hvilke flere udstilledes på de store udstillinger i udlandet. Desuden tegnede han bogbind. Han var 1858-59 på rejse i Italien, 1862-63 i London og Italien, 1867 i Paris, 1873 i London. 1871 blev han medlem af akademiet og 1887 af akademirådet. – Af O.s franske lærer Coutures stil ses intet i hans malerkunst, men han erhvervede sig i udlandet en sober, sleben form af et vist akademisk, internationalt tilsnit. Det skaffede ham i forbindelse med en elskværdig opfattelse af modellerne den store yndest han nød som portrætmaler. I sine kunstindustrielle arbejder knyttede han sig oprindelig til G. F. Hetsch og dennes nyklassicistiske stil, men påvirkedes senere af den italienske renæssances guldsmedekunst og ornamentik. Desuden forsøgte han sig både i en naturalistisk og i en "oldnordisk" stil. Hans arbejde vidner som helhed om hans beherskede og skolede smag. – Tit. professor 1883.