Henrik Plötz

Henrik Plötz, Hans Henrik Plötz,  6.1.1747-25.12.1830, maler, mekaniker. Født i Pinneberg, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). P. mistede tidligt sine forældre. Han kom i huset hos en slægtning hvor general C. Lüttichau opdagede hans musikalske evner og lod ham oplære i fløjtespil og violin i Fredericia. H. W. v. Warnstedt fattede interesse for ham og lod ham kalde til Kbh. hvor han 1768 fik ansættelse i Det kgl. kapel. 1771 fulgte P. med Warnstedt til udlandet, i Schweiz blev han syg og måtte blive tilbage, og det blev afgørende for hans følgende liv. Hans musikalske evner var fænomenale; det sagdes at han forstod at behandle en halv snes forskellige instrumenter, men fløjten som var hans hovedinstrument blev det ham efter hans sygdom forbudt at beskæftige sig med. Hos Marsinhe i Genève lagde P. sig efter emaljemaleri hvori han opnåede stor færdighed. Hans kunstneriske evner bragte ham i forbindelse med naturforskeren og filosoffen Charles Bonnet i hvis hus han fra 1776 tilbragte sytten år, bl.a. beskæftiget som miniaturemaler og med at tegne naturhistoriske genstande til Bonnets værker. Han syslede ligeledes med mekaniske opfindelser, bl.a. med en pantograf og med physionotracen, et apparat ved hvis hjælp man var i stand til med stor nøjagtighed at tegne profilportrætter. Sidstnævnte opfindelse tilskrives også den franske portrættegner og kobberstikker Chretien. Efter Bonnets død 1793 rejste P. til Italien, men her mistede han under de urolige forhold sin formue, og da en stilling der var lovet ham i Posen ikke blev til noget rejste han efter C. G. Bernstorffs opfordring 1799 hjem til Danmark. Han fik anvist værelser på Blågård og udnævntes til hofmekanikus. 1810 indrettede han sine værksteder i gården St. Annæ Plads 10, de samme som J. B. Dalhoff senere benyttede. C. W. Eckersberg boede efter hjemkomsten fra sin udenlandsrejse 1816 et års tid hos P. her og var beskæftiget med physionotrace-portrætter. P. fremstillede væsentlig præcisionsinstrumenter i meget omhyggelig udførelse, bl.a. nævnes en maskine til stempling af bankosedler, "som ingen dødelig skal kunne eftergøre". P. der var medlem af akademiet i Berlin fra 1790 søgte om at blive medlem af det danske kunstakademi, men han nåede aldrig at få sine medlemsstykker færdige.