Henry Heerup

Henry Heerup,  4.11.1907-30.5.1993, maler, billedhugger. Født i KM. H. var elev på Prinsesse Charlottesgades og Skt. Hansgades skoler 1914–22 og kom derefter i diverse lærepladser, bl.a. som litograf, bronzestøber og stenhugger 1922–27. Fra 1927 til 1932 var han elev på kunstakademiets malerskoler hos Aksel Jørgensen og Ejnar Nielsen samt en kort tid på billedhuggerskolen. 1929 debuterede han med en separatudstilling og i de følgende år udstillede han som gæst på forskellige københavnske udstillinger. 1942 blev H. medlem af Cornerog Høstudstillingen, 1943–49 af Høstudstillingen og fra 1949 af Decembristerne samtidig med at han har været tilknyttet kunsttidsskrifterne Linien, Helhesten og Cobra. Af talrige udstillinger i ind- og udland skal nævnes Cobraudstillingen i Stedelijk museum i Amsterdam 1949, Museum of Modem Art i New York 1950, Cobraudstillingen 1951 i Palais des Beaux-Arts, Liége samt Palazzo Grazzi i Venezia, 1960. Endvidere: Det da. hus i Paris 1963, verdensudstillingen i New York 1964–65, Biennalen i Sao Paulo, Brasilien, 1965, Moderna museet i Stockholm 1967, Louisiana 1967 i anledning af 60-års dagen, Biennalen i Venezia 1962 og 1972 samt, i anledning af 70-års dagen, Nikolai kirkebygning 1977, arrangeret af Arbejdernes kunstforening. H. har endvidere skabt et stort antal udsmykninger og anlæg, vigtigst er Tivolis legegård, 1958, Sygeplejerskernes hus, 1962, Vesterbros ungdomsgård, 1963, vægdekorationer til Løjtegårdsskolen i Tårnby, 1964, Louisianas Heerup have, 1964, Radiumstationen i Kbh., 1965, Kampsax kollegiet i Lundtofte, 1970 samt Kofoeds skole på Amager, 1976. Med utrolig flid har H. siden drengeårenes talentfulde tegninger formet sin opfattelse af livet i et symbolsprog der viser konsekvens og klarhed. På een måde forekommer han traditionel, på en anden temmelig nyskabende, fx med sine skraldemodeller. Han glemmer aldrig at fremhæve de uomgængelige livsvilkår og de dermed forbundne enkle værdier. H.s stilling i dansk kunstliv har nok også noget at gøre med hans beskedenhed og samfundsbevidsthed, hans åbenhed og naturligvis med hans rigt varierede kunstudfoldelse. Gennem sin næsten grænseløse fantasi levendegør han sit billedpublikums uudnyttede sansefornemmelser og åbner muligheder for at fremelske et følelsesmæssigt rigere liv. I sine skulpturer har han vist hvor smukt det lader sig gøre at fremtrylle et motiv og samtidig bevare stenens natur; i de blødere stenarter ses det hvor godt han også behersker sine redskaber, hammer og mejsel. Når han har været i gang med penslerne på lærred, masonit eller hvad der nu måtte falde for, fremtræder resultatet i et stærkt nutidigt sprog, og der er en righoldig karakter i farver og materialer. Han benytter sig af gamle og danner selv nye symboler. Livets store lykkehjul driver også den lille mølle på Chios – han lader kneblen ringe under klokkens skørt – eller forvandler sig til en lirekassemand der får en sylfide til at danse frem fra rammekanten. Han kan være en Herkules der slider med en af dusinets bedrifter eller iføre sig en narrehue og svinge sit scepter over et puslespil af kvindedele. Tager han kasket og skraldemandsbluse på, så ved vi at han op af brokkassen vil hale en belæring om de spildte muligheder – som vi lader gå fra os. Det righoldige linoleumssnit På Livsvejen fra 1960 er særlig repræsentativt for hans billedkunst. Inden for den næsten kvadratiske ramme foregår et linjespil der fører rundt til en række symboler der omgiver de to hovedpersoner, kvinden ombølget af mildhed, manden af beslutsomhed, men hjertet sidder på det rette sted, i midten. Cykelhjulene er som et kirtelsæt der sørger for at den livgivende røde farve sprøjtes ud af tuben og sætter bevægelsen i gang. På styretøjet finder vi hestesko og kors, lykke og tro, over hånden den kvindelige spillemaskine der giver ekstra trækkraft, når man er så heldig at kunne færdes under en lykkestjerne. Bag munterhed og spøg gemmer der sig en dyb alvor. H. sætter døden på bukken af livets store skraldevogn.

Af bemærkelsesværdige enkeltværker i kunstnerens produktion skal af malerier nævnes: Gammelmand, 1928, Æblegren, 1930 Vanløse-Madonna, 1934, Nanna og trissen, 1936, Kvindesolen skinner, 1940, Knasthul-Madonna, 1942, Portræt af min mor, 1943, Krigsmoderen, 1943, Bedste med rammebørn, 1945, Hjertet i naturen, 1948, Pige med lyre, 1949, Apollohovedet, 1951, Møllen i Chios, 1954, Kærlighed i træskoen, 1955, Rembrandtfantasi, 1956, Trafikuheld, 1961, Den erotiskefugl, 1963, Kattemanden, 1966, Pysse-Malene, 1968, Kat og bjørneklo, 1971, Luftakrobatkysset, 1974. Kosmos, 1977, Hesteskoen, 1977, og Sørgemarch for kat, 1977. Skulpturer: Millehoved, granit 1932, Uglesøjle, klæbersten 1933, Barn i stol, granit 1935, Embryoform, granit 1936, Overflødighedshornet (Frugtbarhedshomet), granit 1936, Frueform, granit 1936, Familiesøjlen, granit 1937, Dyremor, granit 1940, Prins Tønde, granit 1943, Vagthund, træ 1949, Museumskatten, granit 1950, Rødovremanden, granit 1953, Familieliv, stort granitrelief 1962–63 og Cylinderrelief, marmor 1977. Skraldemodeller: Muslingemanden, 1928–30, Guds hånd, 1930, Rotten, 1930, Marie Antoinette, 1934, Grammofonmanden, 1935, Strygebrædt-Madonna, 1937, Soldat, 1940, Arkitektens drøm, 1942, Flagermus, 1943, Døden høster, 1943, Uglen, 1944, Kineser, 1945, Dukkerelief 1953, Madam Bank får besøg, 1955, Trafikfyr, 1960, Livsmøllen, 1963 og Færdselsmonument, 1971. Grafik: H. har udført flere hundrede grafiske arbejder, fortrinsvis som linoleumsnit og litografier. Oversigter herover foreligger dels i Henry Heerup, Linoleumssnit og litografier, 1962, i serien Grafisk orientering, dels i den af Richard Winther udarbejdede oversigt i Hvedekorn nr. 2, 1965. Han har endvidere tegnet talrige bogomslag, kort, bomærker, ex libris, kagedåser, vinetiketter, apotekkuverter, platter, juleskeer, frimærker og meget andet. Selv har han udg. bøgerne Fløjte Huggas Billedbog, 1953, Nis og Nutte, børnebog, 1965 og Min arbejdsbog, 1966, og af hans illustrationer skal nævnes: Sjov i Danmark (Jens August Schade) 1945, Bondegaarden (fortalt af Ole Sarvig) med originallitografier af H., 1945, Mappe med farvelitografier af H. og digte af Ole Sarvig, 1945, 1001 Nats Eventyr I, 1967 (2. udg. 1969) samt Vær velkommen. Herrens år og Der er et yndigt land, mappe med otte farvelitografier udsendt af Danmarks radio, 1972. Af æresbevisninger har H. modtaget Eckersberg medaljen 1958, Den frie udstillings legat 1959, Thorvaldsenmedaljen 1967 og Prins Eugenmedaljen 1971. 1977 blev H. æresmedlem af kunstakademiet.