Isaac Isaacsz, også Pettersen, Isaac, 1599-3.7.1649, maler. Født i Amsterdam, død sst. (Westerkerk). I. har formentlig fået sin tidligste uddannelse hos faderen. En akvarel fra 1618 af et drikkelag (i Slægtebog for familien van Deurs, Det kgl. bibl.) peger imidlertid både med sit motiv og interessen for clairobscur mod en mulig påvirkning fra Caravaggio som I. kan have lært at kende enten direkte under et Italiensophold eller indirekte gennem hans efterfølgere i Nederlandene. 1620 skal I. have været i München og 1622 er han i Antwerpen hvor han blev medlem af Lucasgildet. S.å. leverede I. billeder til det danske hof. 25.2.1622 søgtes således om tilladelse til at han toldfrit i Danmark kunne indføre de malerier han i Antwerpen forfærdigede til kongens brug. Fra 1624 nævnes I. i Amsterdam hvor han senere synes at have levet, og hvor han 1627 ægtede sin søns mor efter at faderen delvis havde søgt at gøre ham arveløs på grund af hans påståede løsagtige levned. Blandt de malerier I. sendte til Danmark har sikkert været Et gæstebud og Allegori på Øresund (begge 1622, Statens museum, dep. Kronborg). Af disse synes ihvertfald det sidste at stamme fra den store billedcyklus i "den lange sal" på Rosenborg, ligesom En konge, som modtager en fremmed stats sendebud (brændt 1859 på Fr.borg). Det allegoriske billede afspejler særlig tydeligt indflydelsen fra Rubens, hvis "Jorden og vandet" (Leningrad) direkte har dannet udgangspunkt for de tre hovedfigurer. Samme forlæg har været benyttet i det allegoriske loftsmaleri af Havet i Christian IVs sengekammer på Rosenborg, og dette er ligesom sin pendant Jorden blevet tilskrevet I. En række år senere medvirkede I. ved udsmykningen af Kronborg med fædrelandshistoriske billeder. Blandt de bevarede billeder herfra, der for størstedelens vedkommende blev ført til Sverige efter Kronborgs erobring 1658, er det signerede Harald Klak med gemalinde og børn kommer til kong Ludvig år 826 (1640, Skokloster). Desuden tilskrives I. Kong Hans hyldes og krones i Stockholm 1497 (Vittskovle) og Harald Blåtands dåb (Östra Ryd kirke, Uppland; dog også tilskrevet Claes Moeyart). Foruden historiemalerier har han også udført genrebilleder og portrætter (onkelen, kgl. historiograf, Johannes Pontanus. ca. 1630, stukket af J. v. d. Velde 1630); Gustaf II Adolf 1636 (tilh. Kgl. Majts o. Rikets Svea Hovrätt); Maurits og Henrik af Oranien. 1642, samt Henrik IV og Gustaf Adolf. 1647, (alle rådhuset i Harderwijk). I. har endelig tegnet forlæg til bogillustrationer. Selvportræt i Kambyses' dom. 1634 (rådhuset i Harderwijk).

Familie

Forældre: Pieter I. (1569–1625) og Suzanna Crayeborn (død 1625). Gift 1627 med Clara Becx fra Antwerpen, født ca. 1598, død tidligst 1648.

Bibliografi

Olof Granberg: Inventaire gén. des trésors d'arts en Suéde I, Sth. 1911. Kunstler-Inventare, udg. A. Bredius V og VII, Haag 1918–21 = Quellenstudien zur holl. Kunstgesch. XI og XIII. – M. G. J. Kempers: De raadzaal van Harderwijk, 1922. Oud Holland XLI, Amsterdam 1923–2447. H. van Haal sst. LXXI, 1956 116. S. Strombom: Iconographia Gustavi Adolphi, Sth. 1932 86. V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danm., red. L. Bobé I, 1935. Fr. Beckett: Kr. IV og malerkunsten, 1937. L. Rostrup Boyesen i Danske tegninger fra Melchior Lorck til fyenboerne I, 1945 31. Sveriges kyrkor. Uppland I, Sth. 1950 37–80.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig