Jacob d Agar, Jacob d'Agar, Døbt 9.3.1642-16.11.1715, maler. Født i Charenton ved Paris, død i Kbh., begravet sst. (den reformerte kgd.). d'A. lærte historiemaleriet i Paris hos Ferd. Vouet, men helligede sig senere hovedsageligt portrætkunsten. 1671 søgte han optagelse i Akademiet i Paris og kalder sig d'A., peintre ordinaire du roi. Det portræt han skulle udføre for at blive akademimedlem, et billede af Louis XIVs broder, Philippe af Orléans, blev dog forkastet. 1675 indstillede han sig atter og blev efter flere vanskeligheder fra den mægtige Lebrun optaget som medlem på portrætter af Girardon og Anguier; men hans stilling var rystet, og han negligerede sine pligter over for akademiet. 1682 blev han strøget af medlemslisten som reformert og bortflygtet. d'A., som var calvinist, havde da forlængst søgt ophold i England hvor han bl.a. virkede i kredsen omkring Karl IIs hof. Da der i foråret 1683 forhandledes om ægteskab mellem Anne af York og Christian Vs broder, prins Jørgen, søgte han forbindelse med den danske gesandt i London, og efter at have fremsendt et kvindeportræt og sit selvportræt (Fredensborg) som prøver på sin kunst blev han i november 1683 ansat om hofjunker og oberhofkontrafejer. Straks efter sin ankomst gik han i gang med udsmykningen af audienssalen på Fr.borg, som netop da var genopført efter branden på Frederik IIIs tid, og hans store billede af kong Christian V og hans sønner er malerkunstens første prægnante hyldest til den nye enevælde og til eneherskeren. d'A.s anseelse på denne tid var betydelig; 1685 var han en af de hofjunkere som førte hestene ved enkedronning Sophie Amalies jordefærd, og s.å. blev han generaldeputeret for opførelsen af den nye reformerte kirke på Christianshavn og foretog derfor rejser til det brandenburgske hof og til Holland for at indsamle pengemidler; i forbindelse med rejsen til Brandenburg fik han desuden som opgave at hjemføre portrætter af den fyrstelige familie. 1686 fritoges han for sit hverv, men førte dog de følgende år tilsyn med opførelsen af kirken.

d'A. arbejdede i en årrække som portrætmaler for kongehusets medlemmer og udførte endnu 1708 bestillinger for hoffet. 1702 leverede han desuden tre loftsmalerier til Frbg. med emner fra den klassiske mytologi (Venus, Flora og Aurora). Bedst er d'A. repræsenteret på Fr.borg og Rosenborg. Herudover findes hans arbejder bl.a. på Statens Museum for Kunst (J. B. Tavernier. 1688), Gavnø (kvindeportræt, betegnet Mad. Scaron), Vemmetofte, Pederstrup, Gripsholm, i Dresden og Olsztyn i Polen. I den danske kunsthistorie indtager d'A. en betydelig plads som en formidler af indtryk fra det samtidige franske og engelske hofmaleri. Hans arbejder, der ofte er udført med betydelig teknisk dygtighed, er præget af en mørkstemt farveholdning, dog med enkelte stærkere farveaccenter. d'A.s portrætter fremtræder i første række som elegante repræsentationsbilleder, men i værker som Kunstmuseets portræt af Tavernier har han dog klart demonstreret at han også var i stand til at give en indgående og nøgtern personkarakteristik. Inden for den reformerte menighed vedblev han at spille en fremtrædende rolle, og han døde som en ret velhavende og anset mand.

Familie

Forældre: omvendt dominikaner Paul d'A. (gift 1. gang 1626 med Gabrielle Cartier) og Jeanne Pelletier. Gift 1. gang 31.3.1665 i Marylebone (London) med Mariane Picard, født ca. 1647, død 5.5.1673 i Paris, d. af maleren Jean Michel P., gift 2. gang april 1675 i Charenton med Madeleine le Jeune (gift 1. gang med Jean Berthelin fra Quevilly ved Rouen), født i Borneblanche i Normandiet, levede 1691.

Ikonografi

Stik af Rocco Pozzi efter tegn. af Gio. Dom. Ferretti (expl. Kgl.bibl.). Selvportrætter, ca.1683 (Fredensborg) og 1693 (Palazzo Pitti, Firenze). Relief af Jean Cavalier, 1690erne (Fr.borg).

Bibliografi

Gazette des Beaux-Arts, 1927 241–49. Pierre Lespinasse: Les artistes français en Scandinavie, 1928 48–52. Louis Bobé i Pers. hist. t. 9.r. IV, 1931 64f. Eugéne et Emile Haag: La France Protestante, 2. udg. I, Paris 1877 46–50. F.R. Friis: Saml. til da. bygn. og kunsthist., 1872–78 94f 100f. Samme: Kulturhist. studier I, 1904 13–16. A. Fontaine: Les collections de l'Académie Royale de Peinture et de Sculpture, 1910 s. XV 8 28 38 111 121 135 138 209. Louis Bobé: Bogen om Frbg. slot, 1919 13f 67 93. L. Réau: Hist: de l'expansion de l'art français [III], 1931 20f. F. Weilbach, Chr. Elling og N. Maare: Frbg. slot og Frbg. have, 1936 18 22 61. V. Thorlacius-Ussing: Reventlow-museet Pederstrup, 1971 41f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig