Jens Møller-Jensen, 23.3.1869-19.12.1948, maler, skoleleder. Født i Hårby ved Skanderborg, død i Gentofte, begravet sst. M.-J. voksede op i et fattigt, men lykkeligt lærerhjem på landet med mange børn. Efter konfirmationen blev han sat i malerlære i Silkeborg, og da han var blevet svend tilbragte han en vinter på Testrup højskole hos Jens Nørregaard og Christoffer Bågø og tog derefter i udstillingsåret 1888 til Kbh. Han fik arbejde hos hofdekorationsfirmaet Bernh. Schrøder, Nielsen & Hansen hvor maleren C. N. Overgaard der var lærer på kunstakademiet var kunstnerisk leder. I vinterhalvåret besøgte M.-J. akademiets modelskole. Det blev af betydning for ham at han af malerfirmaet blev sendt til USA for at arbejde på Chicagoudstillingen. Efter Amerikaturen rejste han til Schweiz hvor han arbejdede som malersvend. Et stipendium gav ham mulighed for et studieophold på syv måneder i Italien hvor han bl.a. studerede frescoteknik. 1898 knyttedes han af Martin Nyrop til arbejdet på Kbh.s nye rådhus, og efter en studierejse rundt i landet for at gøre sig bekendt med kirkernes kalkmalerier overdrog Nyrop ham ledelsen og udførelsen af rådhusets kalkdekorationer. Dette arbejde, der vandt megen påskønnelse, medførte en række større opgaver i rådhuse, banklokaler private bygninger osv. landet over. Desuden beskæftigede han sig med at tegne huse, møbler, kirkeinventar og smedejernsarbejder. Af disse arbejder kan nævnes knæfaldsgitteret i Holmens kirke, brønden i Grand hotel, Odense og M.-J.s eget hus i Gentofte hvor alt lige til de hvidskurede gulve var i pagt med fortiden. Det var imidlertid på håndværkerundervisningens område at M.-J. skulle få sin store betydning. 1901 stiftede han sin egen dekorationsskole, senere Skolen for dansk kunsthåndværk der 1914 opnåede statsstøtte. Denne skole, hvis undervisning desuden havde højskolepræg, fik en ikke ringe betydning for malerhåndværkere ud over landet; den bestod til april 1937. M.-J. kæmpede for en reformering af de tekniske skolers undervisning. Han ville bort fra den åndløse materialekopiering og lod sine elever arbejde i det virkelige materiale. Som leder af Model-Bohave (1915-23) søgte han at føre sine ideer ud i virkeligheden på hjemmenes område. Han ville vække sansen for det gode håndværk og søgte at knytte forbindelsen mellem gammel dansk husflid og ny brugskunst. Med udholdenhed og stort kampmod kæmpede M.-J. i tale, skrift og gerning for hvad han kaldte en bedre smagskultur. Som formand for Foreningen til hovedstadens forskønnelse (1906-10) gennemførte han bl.a. opmalingen af de gamle huse på Gråbrødretorv i brogede farver. Han var handelsministeriets konsulent for undervisningen i de tekniske skolers malerdagskoler. M.-J. udgav bl.a. Tegneundervisningen. Haandværkerundervisningen og den nye Tid, 1919, Mappe for Malere I–II, 1923-24, Tegninger til Husflids-arbejder, 1924, Nye Øvelser i Frihaandstegning i Børneskoler I–III, 1924–27, og nogle mindre skrifter bl.a. Prøv igen, 1939. I Skolen for dansk kunsthåndværks årsskrifter findes adskillige afhandlinger der agiterer for hans ideer. M.-J. der af elever skildres som "den store igangsætter" fik i sit arbejde betydelig støtte af sin hustru.

Familie

Forældre: lærer Jens Carl Christian J. (1843-1916) og Ane Karen Marie Andersen (1844-1900). Navneforandring 11.4.1932. Gift 29.7.1899 i Hørsholm med maler Sigrid Johanne Sophie Jubeline Vold, født 3.3.1875 i Kbh. (Frue), død 7.9.1968 i Gentofte, d. af arkitekt, senere grosserer Niels Jacob Ludvig V. (1839-1923) og Johanne Elisabeth Catharina Frederikke Helene Wendt (1840-1924). – Far til Viggo M.-J.

Udnævnelser

R. 1926.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1910. Tegn. af H. Jensenius udst. 1930. Foto.

Bibliografi

J. M.-J. i Skønvirke II, 1916 49-64. Samme: Minder og mål, 1929. Interview i Dansk arbejde XXVIII, 1937 nr. 4 3-5. – [Fr. Beckett og F. Hendriksen:] Kbh.s rådhus, 1908. G[eorg] N[ygaard] i Skønvirke VII, 1921 104-09. Mario Joensen i Dansk kunsthåndværk XXII, 1949 17.

Lisbeth Linnemann i Kristeligt dagbl. 22.3.1969 og 3.3.1975 (om Sigrid M.-J.). – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig