Jens Peter Møller

Jens Peter Møller,  5.10.1783-29.9.1854, maler, konservator. Født i Fåborg, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). M. blev opdraget i Eckernforde og uddannet som malersvend i Slesvig, hvorefter han 1803 drog til Kbh. for at gå på akademiet hvor han var elev af N. Abildgaard og C. A. Lorentzen.1807 udstillede han første gang på Charlottenborg. Det blev tidligt erkendt, at M.s kunstneriske evner ikke var betydelige, og man ønskede derfor at lade ham uddanne til konservator. Han fik 1810 et rejsestipendium af Fonden ad usus publicos og begav sig over Nederlandene til Paris. I sine breve til akademiet taler han udførligt om sine studier i restaureringens teknik, men samtidig beklager konsul Hans West i et brev til den senere Christian VIII, at M. mere interesserede sig for landskabsmaleriet. I Paris boede M. sammen med sin akademikammerat C. W. Eckersberg; de gjorde fælles udflugter i omegnen for at optage studier, og på kunstmuseets maleri Landskab i Omegnen af Paris, 1811 er figurerne malet af Eckersberg. Desuden kopierede han klassiske landskabsmalere som N. Poussin og Claude Lorrain (udstillet 1813 og 1814). Sommeren 1813 rejste M. via Schweiz til Danmark hvor han 1814 blev ansat som Den kongelige malerisamlings første konservator og det følgende år blev medlem af akademiet. – Teknikken at transportere et maleri til et nyt lærred, som var udviklet i 1800-tallet, var yderst populær først i 1900-tallet i det Paris som var pioner inden for moderne museumsvæsen. Her lærte M. sig rentoileringens radikale kunst og praktiserede den på flere af kunstmuseets ældre billeder. Af samtiden blev han belønnet 1842 med medaljen Ingenio et arti, mens nutidens konserveringsvidenskab ikke i samme grad kan værdsætte hans iver. – Som landskabsmaler var M. gennem årene uhyre produktiv, som det ses af udstillingerne. Motiverne veksler mellem Alpernes bjerge og Nordsjællands idyl, men er kunstnerisk af ujævn kvalitet. Han kom godt rundt i Danmark, således som man ser det af en "Dagbog under hans Ophold paa Bornholm i Aaret 1824" (kobberstiksamlingen) med tyve landskaber i sepia. Den patetiske stil i hans landskaber afløstes af en mere indsmigrende naturalisme der allerede spores i kunstmuseets Vinterlandskab ved Gentofte, 1827 (staffagen af J. C. Gebauer). M. hører til de tidligste dyrkere af vildsom jysk natur, idet han i 50erne udstillede en række arbejder fra Thy og egnen omkring Harboøre. – Tit. professor 1826. Justitsråd 1845.