Johan Salomon Wahl

Johan Salomon Wahl, Johan Salomon du Wahl, 1689-5.12.1765, maler. Født i Chemnitz i Sachsen, død i Kbh. (Fred. ty.), begravet sst. (Fred. ty. k.). W.s bysbarn var den ansete portrætmaler David Hoyer i Leipzig; hos ham kom han i lære 1705. Hoyer var hofmaler ved såvel det sachsiske som det brandenburgske hof, og han har også 1709 malet kong Frederik IV (Christiansborg; Fr. borg), formentlig under kongens ophold i Dresden; da var W. endnu elev hos Hoyer. Betydning for hans kunstneriske udvikling fik det, at den böhmiske maler Johannes Kupezsky kort efter skulle male Peter den Store under dennes ophold i Karlsbad og, overvældet med arbejde, kaldte Hoyer til hjælp; gennem en tid var denne Kupezskys hjælper i atelieret, og antagelig har den næsten udlærte W. gjort kampagnen med; i hvert fald er hans arbejder stærkt prægede af Kupezskys manér. Et portræt af Kupezsky (Gavnø) skyldes også W. Han blev udlært omkring 1711. Derpå rejste han i nogle år rundt i Tyskland, og der er ting der tyder på at han har været knyttet til Kupezsky da denne arbejdede i Wien – 1742 solgte han kongen et billede af Karl VIs aftentaffel med portrætter af kejserfamilien og ministrene. Senere rejste han rundt i Nordtyskland (Hamburg, Bützow, Neustadt) hvor han var en del beskæftiget (hertug Christian Ludvig af Schwerin og gemalinde, 1719 på Gripsholm). En samtidig beretning vil vide at W. 1719 ved pinsetid kom til Kbh. på anbefaling af Hendrik Krock, hvis billede han da skulle have malet i Hamburg (portræt, 1717 på Fr.borg; kopi sst.; gentagelse 1721). Men om traditionen er rigtig får stå hen; intet andet arbejde kendes her af ham fra denne tid, og han synes heller ikke arkivalsk at kunne stedfæstes her i landet før 1727 hvor han udnævnes til hofmaler. 1722-24 udførte W. ganske vist en række portrætter for kronprinsen, men disse kan i princippet være malet i Hamburg, hvorfra regningerne 1723-24 er afsendt. Forbindelsen til Danmark kan også være etableret gennem kronprinsessen, Sophie Magdalene, som han havde lejlighed til at male i Sachsen før brylluppet. Fra 1724 er desuden maleriet af hertug Christian August af Augustenborg (Fr.borg).

Efter at have etableret sig i Danmark 1727 fik W. inden for de næste 30 år talrige opgaver for kongehuset. For Frederik IVs hof udførte han en række portrætter af kongen og dronningen (heriblandt af Frederik IV ca. 1727, (Rosenborg), 1728, (Gottorp), Anna Sophie (Fr.borg), prins Frederik Christian 1727, (Holsteinborg); desuden det festlige billede af hofnarren Otto Kyhl (1727, St.mus.). Af Christian VI er det ældste daterede billede fra hans hånd på Holsteinborg fra 1729; s.å. malede han sit første billede af Frederik V; 1737 leverede han alene syv helfigursbilleder af ham (et hænger på Rosenholm), og han endte med 1756 at få betaling for et brystbillede af Christian VII. Endvidere malede han dronningen og prinsesserne. Når man desuden erfarer at han fx 1728 leverede atten forskellige kongelige portrætter, endnu 1755 malede eller måske først da solgte og fik betaling for et portræt af Anna Sophie Reventlow og endog fik afhændet billeder af Christian V som han aldrig havde set, at han efter arkiverne har leveret til hoffet langt over hundrede malerier, vil man forstå hvor højt anskrevet den lille ivrige mand har været. Efter et konservativt tungt, noget dystert, barokt skema gengav han de høje herskabers kontrafej på en så ulastelig og imposant måde, at det må have frydet dem at stirre i et sligt spejl af ulastelighed, ophøjethed og vælde. 1737 ombyttede han hofmalerstillingen med en endnu bedre hofstilling; han blev kunstkammer- eller, som man sagde, kunstforvalter med en løn på 600 rdl. Kongen skrev da til J. S. Schulin, at udnævnelsen skete for at spare 400 rdl. som W. hidtil unyttigt havde nydt (som hofmaler). I sit tidligere embede havde han haft pligt til at sørge for restaureringen af billederne på slottene; nu fortsatte han dette arbejde mod særlig betaling, men 1749 betaltes det med et årligt honorar på 100 rdl. Ved siden af sin gerning for hoffet havde han meget at gøre for de fornemme kredse. De portrætterede er skildret med pondus og værdighed i pagt med deres høje stand, Louis XIV-tidens monumentalitet, understreget af tysk saglighed. Af sådanne portrætter kan nævnes grev Ferdinand Anton Laurwigen, 1738 (Fr.borg; 1741 Gisselfeld), Iver Rosenkrantz, 1737 (universitetet) og Christian Ditlev Reventlow (Brahetrolleborg). Til riddersalen på Ledreborg udførte han 1745-46 tre helfigursportrætter af medlemmer fra den Holsteinske familie samt fuldførte en række af svigersønnen Marcus Tuschers billeder efter dennes død 1751. Kun undtagelsesvis forekommer der borgerlige portrætter fra hans hånd, og da har de adskillig mere karakterfuldhed end repræsentationsbillederne. På Fr.borg findes således malerier af Chr. Drakenberg, 1736, af den lærde Hans Gram og hans kontubernal lægen Jens Bing, 1743, på kunstmuseet portrætter af Gerhard Morell og af ham selv, 1755.

W. forfærdigede til kunstkammeret forskellige kongelige voksbuster som iklædtes kongelige dragter og udstilledes i glasskabe. Et eksemplar er bevaret, den rædsomme, men sikkert historisk korrekte fremstilling af Christian VI (Fr.borg). Også som landskabsmaler har W. virket, men intet arbejde kendes. Som kunstkammerforvalter, hvor han efterfulgte sin ven Bendix Grodtschilling (III), bragte han orden i de betydelige samlinger og fik skrevet en mægtig katalog over museet, et værk af stor museumshistorisk interesse. Han var ikke særlig energisk som indkøber, hvorfor han på sine senere år da sansen for højklassede malerier voksede her i landet fik Gerhard Morell adjungeret (1759). Men han formåede dog at få hoffet til at erhverve fra sig en del ting, kobberstik, småmalerier, billeder han selv havde udført til samlingens komplettering, og blandt de større billeder Karel van Mander store lærred af fundet af prins Svends lig (efter Tassos digtning) som han synes selv at have ejet og 1753 solgte for 150 rdl. Selv fik han 250 rdl. for et helfigurs originalmaleri, 100 rdl. for en gentagelse, 70 rdl. for et original-knæstykke, 50 rdl. for gentagelse og for brystbilleder 50-35 rdl. Han blev ret velstående, havde en stor samling af malerier, bøger og tegninger og levede i sit eget hus nær slottet i Ny Børsgade.

Sin formelle dygtighed og store produktivitet til trods var W. i sin portrætstil udpræget konservativ og eklektisk. Hans pompøse repræsentations-billeder beherskes af konventionelle kompositionsskemaer, og personskildringen når sjældent ud over det køligt formelle. Med sin mørkstemte palet afspejler W. formentlig indflydelsen fra Kupezsky uden dog på nogen måde at besidde dennes evne til en nuanceret, psykologisk indtrængende karakteristik af modellen. Når W.s position i datidens kunstliv alligevel var urokkelig i en hel generation skyldtes det kongehusets traditionsbundne portrætideal, præget – navnlig under Christian VI – af sympati for den tunge, sydtyske senbarok. Da rokokomaleriet med C. G. Pilo holdt sit indtog svandt grundlaget for hans kunst. Af sin svigersøn Marcus Tuscher modtog han muligvis påvirkning; hans palet kunne få en lysere og klarere tone. Men hans tid var ude, og han efterlod ingen skole eller elever. Han havde intet at gøre med akademiet i Kbh.; men i sine velmagtsdage havde han som mandtalslisterne viser et par elever i sit hus. Arbejder af ham foruden i danske museer (Fr.borg, Rosenborg, St.mus.) også i den Sinebrychoffske samling i Helsingfors (Sophie Magdalene), Nasjonalgalleriet, Oslo og på Gripsholm. I kobberstiksamlingen i Kbh. bl.a. en tegning fra 1706. -1744 blev han medlem af akademiet i Firenze.