Dansk Biografisk Leksikon

Julius Exner

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Julius Exner, Johan Julius Exner, 30.11..1825-15.11.1910, maler. Født i Kbh. (Fødsst.), død sst., begravet sst. (Holmens). E. blev efter konfirmationen sat i malerlære og begyndte at besøge kunstakademiet i hvis skoler han snart vakte professor J.L. Lunds opmærksomhed, således at denne fik ham ud af malerlæren. Samtidig med at han lærte at male hos J. L. Lund og senere hos C W. Eckersberg, vandt han akademiets sølvmedaljer. 1844 debuterede han på Charlottenborg med et Parti fra Akademiets Figursal der nu tilhører Statens museum for kunst; allerede her viste den attenårige sine anlæg for billedkomposition, mens den koloristiske fornemmelse er mere usikker. For et portræt af sin søster vandt han 1847 den Neuhausenske pengepræmie. I de følgende år udstillede han foruden portrætter historiemalerier, af hvilke et blev købt til galleriet, mens et andet, Marsk Stigs Døtre, 1851 blev udført på bestilling af grev F. M. Knuth til Knuthenborg der på denne tid var ham en god støtte. De historiske emner veg imidlertid snart pladsen for folkelivsskildringerne, idet E. kastede sig over motiver fra Amager hvor gamle bondeskikke og bondedragter endnu var bevarede. Her hentede han emnet til Besøget hos Bedstefaderen (statens museum) der udstilledes 1853 og vakte en overordentlig opsigt; "Publikum flokkedes derom i store Skarer". Med dette billede erobrede E. en fremtrædende position blandt de kunstnere der under N. L. Høyens påvirkning mente at skabe en national kunst ved at søge deres motiver i dansk almueliv. E. tilfredsstillede dog ikke alene Høyens kreds i ønsket om at se folket skildret; ved sin elskværdige, let tilgængelige kunst gjorde han også et indtryk på det brede publikum som ingen anden dansk maler, dels gennem selve den lange række af folkelige genrebilleder som han nu år efter år udstillede på Charlottenborg, dels gennem de gengivelser efter dem som snart spredtes ud i mangfoldige hjem. 1854 udstilledes Episode af et Gilde paa Amager, 1856 Et Gilde i Hedeboegnen (begge statens museum) og n.å. En lille Pige lader en gammel Mand lugte til en Rose, 1863 Sorteperspillerne (Statens museum) og 1867 Bestemors Besøg hos det syge Barnebarn (sst.). 1853 var udstillingsmedaljen enstemmigt blevet ham tilkendt. 1857-58 rejste han sammen med sin ven maleren Godtfred Rump til Italien på et stipendium, senere nogle gange til Sverige; 1864 blev han medlem af akademiet. 1878 kom han første gang til Fanø og malede her i det uberørte Sønderho det ene folkelivsbillede efter det andet.

Det der er E.s styrke i kunstnerisk henseende er hans evne til at give ikke alene en klar og overskuelig komposition der straks lader én forstå den rigtignok heller ikke indviklede fortælling, men hvor han er bedst, tillige en ypperlig følelse for figurernes rytmiske placering og for gruppernes plastiske virkning. Det er disse egenskaber der giver adskillige af hans genrebilleder deres værdi; et særlig smukt eksempel på hans sans for billedvirkningen er det lille gondolbillede fra 1857 i Statens museum. Det kan til gengæld ikke nægtes at hans koloristiske evner er svage, og at gennemførelsen af hans arbejder næsten altid viser en forstemmende træghed; derfor kommer hans evner smukkest til deres ret i hans tegnede forarbejder og illustrationer. – Tit. professor 1867.

Familie

Forældre: oboist Johann Gottlieb E. fra Bøhmen (1782-1857, gift 1. gang 1815 med Anne Jørgensen, ca. 1787-1819) og Karen Jørgensdatter (1796-1853, gift 1. gang med Thorsen; ægteskabet opløst). Gift 15.6.1863 i Kbh. (Garn.) med Inger Henriette Sophie Jensine Ringsted, født 30.5.1833 i Kbh. (Garn.), død 10.1.1915 sst., d. af kaptajn, senere major Hans Christian Vilhelm R. (1795-1870) og Vibeke Christiane Hofmann (1801-38).

Udnævnelser

R. 1869. DM. 1888. K.2 1892. K.1 1895.

Ikonografi

Tegn. af G. Saloman ca. 1843. Mal. af Constantin Hansen, 1861, forarb. til sammes mal.1860-64 af den grundlovgivende forsamling 1848 (Fr.borg). Træsnit 1862 af A. Kretzschmar efter tegn. af A. Dorph. Træsnit 1868. Buste af Th. Stein, 1874. Tegn. af C. Bayer, 1877 (Fr. borg). Selvportr. i gruppe, malet 1878. Træsnit 1880. Tegn. af H. Olrik, 1882 (Fr.borg). Træsnit 1884 af H. P. Hansen samt 1885. Mal. af A. Jerndorff, 1886 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Træsnit 1896 af A. Bork efter foto. Mal. af A. Dorph, 1901. Afbildet på Viggo Johansens mal. af akademirådsmøde, 1904 (St.mus.). Buste af E. H. Bentzen, 1904 (Nordjyllands kunstmus.), 1905 (Århus kunstmus.), 1907 (Fr.borg) og 1909. Selvportr. 1906 og 1910. Mal. af Paul Fischer. Foto.

Bibliografi

Bibliografi. Fortegn, over prof. J. E.s efterl. malerier, studier og tegn., 1911.

Udg. J. E. og Chr. Winther: Billeder og vers, 1861. J. E., 1910 = Små kunstbøger II. E.s billedbog, med vers af L. C. Nielsen, 1912.

Lit. J. N. L. Dalsgaard i III. tid. 14.12.1862. Ph. Weilbach sst. 1892-93 457-60. Sst. 20.11.1910. Jul Lange: Nutidskunst, 1873 221-35. Nic. Bøgh i Hver 8. dag 15.5.1895. P. V. Ørsted: J. E., 1903. Th. B. i Julebogen VII, 1908 45-68. P. Johansen i Gads da. mag. 1910 143-50. Marie Christophersen i Årbog udg. af Hist. samf. for Kbh.s amt, 1918 29-31. Th. Faaborg i Samleren II, 1925 197-99. J. Zibrandtsen i Noget om Hollænderbyen, 1971. M. Zenius: Genremaleri og virkelighed, 1976. Papirer. Breve i Kgl. bibl.

Læs også om Julius Exner i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Julius Exner
Julius Exner
  1825-1910, dansk maler. Exner blev i 183 ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Sønderho
skipperby langs Galgedyb ved Fanøs sydspids; ...Artikel i Den Store Danske
Knuthenborg
  (navngivet 1714 efter gehejmeråd A.C. Knu ...Artikel i Den Store Danske
Julius Exner
  1825-1910, dansk maler. Exner blev i 183 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
LSwane
17/07/2011
  • Læst 1155 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki