Kay Christensen

Kay Christensen, Kay Wilhelm Louis Christian Barnekow Dollerup Christensen, 24.7.1899-11.11.1981, maler, grafiker. Kay Christensen er udgået fra et højt kultiveret hjem hvor hans interesse for kunst, musik og digtning tidligt blev vakt. Bevarede billeder, malede i barneårene, viser hans allerede dengang vågne sans for farvens udtryksfuldhed og stoflige skønhed (farvereproduktioner i Kay Christensen 14 Billeder hvoraf 12 i Olie. malt i Alderen fra det 7.-13. Aar, 1939). Nogen egentlig skoleuddannelse som maler modtog han ikke, men enkelte kunstnere har haft stor betydning for hans udvikling. I barndommen var det den svenske Emma Grubb, senere blev det Ernst Zeuthen og især hans tidligt afdøde ven maleren Torben Arvig Jensen (1896-1922). Stort udbytte fik han af sin læretid på kunstakademiets grafiske skole under Aksel Jørgensen 1929-31. Men fremfor alt har rejserne i Norden og Europa med deres oplevelser af mennesker og af gammel og ny kunst præget hans kunstneriske holdning. Faderen tog ham allerede 1913 og 1914 med til Tyskland hvor kunstsamlingerne i Berlin og München gjorde et uudsletteligt indtryk på ham.

Efter krigen søgte han igen til Berlin (1921) og Sydbayern (1922) hvor han blev bekendt med Rainer Maria Rilkes digtning og sluttede venskab med den ungarske digter Ödöin Horvath. Fra Ohlstadt syd for Murnau tog han 1922 videre til Frankrig hvor han i foråret 1923 traf sammen med "De fire" og Niels Larsen Stevns. 1927 var han atter i Frankrig og 1934 og 1935 i Budapest og Wien hvor han studerede malerier og persiske tæpper. 1936 rejste han til Zurich for at se Courbet-udstillingen og derfra over Norditalien til Spanien og Portugal; på hjemvejen så han den store Cézanne-udstilling i Paris. 1937 og 1938 var han igen i Paris, og 1939-41 boede han med sin familie i Frankrig hvor han oplevede krigen på nært hold. Efter krigsafslutningen har han delt sin tilværelse ligeligt mellem Danmark og Frankrig.

Kun 12 år gammel debuterede Kay Christensen som udstiller hos Kleis ("De fire"s udstilling). Deltog i Kunstnernes efterårsudstilling 1919, -20, -23-29; optrådte som gæst på Grønningen 1931 og -32, men blev sidstnævnte år medlem af Decembristerne hvor han har udstillet jævnligt. Det var også her han 1942 havde en slags gennembrud med billeder, malet i Paris og Cieurac (dept. Lot) under krigen. Kay Christensen har desuden været repræsenteret på talrige udstillinger i indland og udland. Sammen med Karen Schrader har han udstillet i Kunsthallen 1930, hos Fischer og Krarup 1944 og Strandgade 30 1948; sammen med Tove Olafsson i Oslo 1961 og billedhuggeren Jean Osouf i Henning Larsens kunsthandel 1962. Separatudstillinger hos Ramme-Larsen, Klosterstræde, 1932, Kunstforeningen (Kbh.) 1944, Esbjerg kunstforening 1944, Arne Bruun Rasmussen 1949, Galerie Marseille, Paris 1951, Erling Haghfelt 1953, Ålborg kunstforening 1953, Lien, Slettestrand 1967-68 og 1971, Charlottenborg 1974 (retrospektiv udstilling), Den Permanente 1976.

Både ved sin poesifyldte forestillingsverden og sin særprægede stil indtager Kay Christensen en særstilling i dansk malerkunst. Han erkender selv at have modtaget stærke indtryk af kunstnere som Edvard Munch, Paula Modersohn-Becker, Paul Gauguin, Pissarro og Odilon Redon, men hvad han måtte have fået af impulser er i hvert fald helt integreret i hans værk der er mere nordisk af karakter end fransk. Han har med forkærlighed skildret kvinden i livets aldre og roller, som barn, elskerinde, moder, i hengivelse og sorg, men han har også malet landskaber, interiører og billeder fra byer. Han betjener sig gerne af symboler (fx blomster og træsko), og hans billeder bærer poetiske eller dobbelttydige navne som Foraarets Engle kommer til en Have, 1930, Den døde Soldat siger Farvel, 1938-43, Miriam og de blaa Stjerner, 1939-41, Vinden blæser Elskoven bort, 1941, To Bern ser en Skygge gaa forbi, 1942, Ordene ingen hørte, ca. 1950, Stenos vers, 1950, Århus kunstmuseum. Ofte er titlerne eller vers indskrevet på billedfladen.

Kay Christensens stil og teknik slutter sig tæt til det poetiske stemningsindhold. Fra et farvefint valørmaleri i de unge år kom han i tyverne ind på en mere ekspressionistisk udtryksform for i årene omkring 1940 at nå frem til en helt personlig og stærkt fortættet malemåde hvor farvestoffet synes gennemlyst indefra, en virkning han til dels opnår ved udslibning og overmaling. Kay Christensens tegninger og litografier er nøje forbundet med hans maleri. I små penneskitser med poetiske eller satiriske titler lader han fantasien boltre sig, og i de store gennemarbejdede blyantstegninger fastholder han studier af sine modeller der senere bliver til skikkelser i hans malerier. Den blødt forløbende og mange gange fordoblede linie hvormed han omskriver og modellerer formen er hans særlige håndskrift som det er lykkedes ham at overføre intakt til litografiet.

Kay Christensen har illustreret Romanen om Tristan og Isolde, 1941 (ved Joseph Bédier), H.C. Andersen Aarets Historie, 1942, Paul Géraldy Du og jeg, 1943 (på fransk 1944), Kærlighedens Højsang, 1944 (tekstbearbejdelse ved Mogens Klitgaard). Helt Kay Christensens eget værk, en syntese af digt og billeder er Eventyret om Evigglæde og de fire Vinde, 1948 hvor billedsiderne med hans egen håndskrevne tekst, samt omslags og kassettepapirmønstret var tegnet direkte på stenen, (fransk udg. 1948). Som en lille forstudie til det store litografiske værk udkom i 1947 Spindelvævet hvor billedsider med og uden tekst er tegnet direkte på stenen. Til "Klingen" 1942, havde Kay Christensen bidraget med to litografier hvoraf det ene Anna Perenna er en kombination afbillede og digt.

I nogle få portrætter af interessante personligheder har Kay Christensen vist en sjælden evne til at karakterisere mennesker, fx Portræt. Kunstnerens Far, (udst. 1923 og igen 1972 hos Decembristerne), Nordjyllands kunstmuseum, Ålborg; Rektor Henrik Bang, 1952-53 Metropolitanskblen, Karen Blixen, 1955, Frederiksborg.

Kay Christensen er repræsenteret i Statens museum for kunst (både i malerisamlingen og i Den kongelige kobberstiksamling), samt i museerne i Ålborg, Århus, Esbjerg, Kolding, Maribo, Odense, Randers, Ribe, Sorø, Tønder, Vejen og Vejle. - 1935 modtog Kay Christensen Villiam H. Michaelsens tegnerlegat.