L. Find

L. Find, Ludvig Frederik Find,  16.5.1869-24.11.1945, maler. Født på Østerbygård, Vamdrup sg., Ribe amt, død i Kbh., begravet i Hedehusene (Ansgar k.). F. kom først i malerlære, besøgte 1886-88 akademiet, hvorefter han gik til Krøyers skole med Frans Schwartz som lærer, men skuffet over undervisningen forlod han den 1890. 1889-92 udstillede F. på Charlottenborg og viste allerede her et udpræget malertalent (Syende ung Pige, 1888, Sovekammerinteriør, Rekkende Præstegård, 1890, Den Hirschsprungske samling) og det mesterlige interiør med Thorvald Bindesbøll i sit arbejdsværelse, 1891 (kunstmuseet). En første føling med fransk kunst fik F. ved den franske udstilling i Kbh. 1888 (Monet) og især ved et besøg hos Mette Gauguin hvor han foruden Gauguins egne tidlige billeder kunne se værker af de franske impressionister der også 1889 kunne studeres på udstillingen i Kunstforeningen. Afgørende blev dog mødet med Mogens Ballin der ligesom G. F. Clement havde arbejdet i Bretagne mellem Gauguins elever, og en tid delte F. atelier med disse malere, til hvis kreds også digtere som Johannes Jørgensen og Sophus Claussen hørte. Resultatet blev et klart omslag i F.s kunst som manifesterede sig ved hans separatudstilling hos Kleis efteråret 1893. Et af F.s hovedarbejder var Portræt af en ung Muler (Aage Bertelsen), 1893 (Skovgaardmuseet, Viborg) som samme forår var blevet kasseret på Charlottenborg. Simon Koch anmeldte indgående F.s udstilling i Johannes Jørgensens tidsskrift Taarnet i en artikel der formede sig som et program for symbolismen. F. blev dog ikke ganske indfanget, og efteråret 1893 rejste han til Italien sammen med Clement og Carl Frydensberg hvor de alle blev bjergtagne af 1400-tallets kunst. I Firenze kopierede F. således Piero della Francesca og i Venezia Carpaccio. Efter sin hjemkomst 1894 malede han nu foruden nogle landskaber (bl.a. Landskab, Næstved, 1900, kunstmuseet) en række meget holdningsfulde portrætter hvor linje og form var strengt gennemarbejdede. Foruden det fint opfattede portræt af skuespilleren Anna Larssen, 1896, må her især fremhæves portræt af den norske maler Thorvald Erichsen, 1897 (Den hirschsprungske saml., bronzemedalje i Paris 1900), og af faderen, 1901 (Ribe museum). Uden tvivl har de restrospektive udstillinger af dansk guldalderkunst Kunstforeningen afholdt i disse år (fx Eckersberg, Constantin Hansen) været medvirkende til at bringe den hjemlige tradition i erindring. 1896 udstillede han en sidste gang på Charlottenborg, men gik derpå over til Den frie udstilling 1897 (medlem 1898).

Med akademistipendier kunne F. 1902 for første gang rejse til Paris hvortil han vendte tilbage 1904 og 1907. Med Paris og fransk kunst fandt F. sig selv. Det var selve byen og dens lys og atmosfære af liv og mennesker der vakte en lykkefølelse hos ham som han genfandt i impressionisternes billeder i Caillebottesamlingen i Luxembourgparken. Af de franske malere følte F. sig særlig tiltrukket af Bonnard, Vuillard og Renoir, og i de første år af det ny århundrede føltes hans franskpåvirkede billeder, som han udstillede 1906 ved en separatudstilling hos Winkel & Magnussen, som et nyt lysende indslag i dansk kunst. Han blev "Foregangsmand for et fornyet Studium af fransk Maleri" (Carl V. Petersen). Da han samtidig havde stiftet familie med mange børn, blev interiører fra hjem og have med mor og børn det stadig tilbagevendende motiv i hans kunst og han fandt et speciale som børnemaler, navnlig efter at hans illustrationer (litograferede hos Chr. Cato) i Hannebogen til digte af L. C. Nielsen 1909 havde slået hans navn fast. F. boede fra 1904-14 i Charlottenlund og Skovshoved, og fra den periode kendes et væld af tegninger og malerier af børn der alle viser F.s kærlighedsfulde opfattelse af børns væsen, udtrykt gennem stillingsmotiverne. Fra disse år stammer også nogle portrætter, bl.a. det holdningsfulde billede af hustruen, 1905 (Vejen museum), og nogle af vennerne, L. C. Nielsen, 1903, Johannes V. Jensen og Else Johannes V. Jensen, begge 1904 og Agnes Henningsen, 1907. Efter at have overtaget vennen L. A. Rings hus i Baldersbrønde hentede han mange af sine landskabsmotiver herfra, ligesom fra egnen omkring Næstved og Karrebæksminde hvor han havde sommerhus. Han maler Møllen i Baldersbrønde, 1926, det tidlige forår i haven, 1936 hvor de nøgne træer tegner sig mod udhusenes hvidkalkede vægge eller Nyfalden Sne. 10. marts 1937 med genboens lange husmandslænge med den blå dør. Det er for sådanne lyriske stemningsbilleder med en udsøgt kolorit han vil blive husket. Men motiver fra hjemmets hverdag kunne også sætte hans fantasi i gang. I flere versioner har han således malet Tøj til tørre, bl.a. 1918, og skildrer her med en Daumiers lune og kraft de hvide skjorter, hovedløse og med tomme ærmer udspilede i en voldsom plastik som bytte for forårsblæsten. F. blev en søgt portrætmaler og her forfalder han ikke til rutine, men søger ind til det menneskelige og det karakterfulde. Nævnes kan portrætterne af L. A. Ring, 1921, Borgmester J. Jensen, 1921 og Th. Stauning, 1923 (de to sidste Kbh.s rådhus), højskoleforstanderne Alfred Povlsen, 1923 (Ryslinge højskole) og Jacob Appel, 1926 (Askov højskole), Johannes V. Jensen, 1927 (Fr.borg), Viggo Jastrau, 1929 (Kunstforeningen), biskop H. Ostenfeld, 1930 (Roskilde domkirke) samt dobbeltportrættet Aftenbesøg i Atelieret, 1931. F. har malet adskillige selvportrætter, bl.a. 1918-20 (Roskilde museum), 1928 (Kolding museum, Eckersberg-medaljen) og 1932 (Randers museum). Arbejder af F. findes på de fleste museer. Desuden tegnede han vignetter til Taarnet (1893-94) og det tyske tidsskrift Pan og illustrerede Carl Ewald: De fire Fjerdingsfyrster, 1895, Henrik Pontoppidan: Minder, 1902, Olga Eggers: Ada og hendes Hunde, 1909, L.C. Nielsen: Hanne, 1909 og Louis Levy: Ønskernes A B C, 1930. Han har arbejdet med keramik hos Kähler og tegnet tin for Mogens Ballin.

F. deltog i en lang række udstillinger i Danmark og var repræsenteret ved flere officielle udstillinger i udlandet, bl.a. Paris 1900, Berlin 1910-11, Stockholm 1919, Brooklyn 1927 og Helsinki 1928. Han modtog en række stipendier, bl.a. fem gange akademiets. 1918 blev F. medlem af akademiets plenarforsamling og var medlem af bestyrelserne for Den frie udstilling og for Kunstforeningen.