Morten van Steenwinckel

Morten van Steenwinckel,  3.7.1595-9.12.1646, maler, arkitekt. Født i Varberg, død i Kbh., begravet i Nic. k. Om v.S.s uddannelse vides kun lidt. 1622 fik hans bror Hans på hans vegne 100 rdl. af kongen for et stort maleri til loftet på den lange sal på Rosenborg; man har gisnet om, hvilket det var – det er formentlig med urette, at Philip Weilbach kalder det "et Karneval". 1629 var v.S. i Italien efter en påtegning i Johan Rodes stambog, men han må kort efter være vendt tilbage og knyttedes snart som "Architect og Skildrer" til den udvalgte prins, hvis billede han malede, som det kendes i et stik af Simon de Pas fra 1635. For Chr. IV malede v.S. ti loftsbilleder af antikke guder til Kronborg (dronningens gemak) hvor de endnu sidder, men kongen var meget misfornøjet med dem og med den forlangte pris og krævede skøn af tre kbh.ske malere, hvem han erindrede om at billederne på Rosenborg over en bank kun havde kostet 200 rdl. v.S. fik da 1634 kun 900 rdl. Arbejderne er ikke ringe og viser at han med iver har lært i Italien af Carraciernes skole; særlig fortrinlige er hans heste, og han nød senere berømmelse – som Apelles -for hestebilleder. Til v.S. har F. Beckett henført rytterbilledet af Chr. IV med den udvalgte prins (Valdemarsslot). Den stiliserede fremstilling af kongens hest har formentlig dannet forlæg for Karel van Manders portræt af Chr. IV til hest 1643. Også ved andre lejligheder synes v.S. at have samarbejdet med van Mander. Den nederlandske maler Muiltjes (Muiltguer) der i hvert fald 1635 og 1637 opholdt sig ved hoffet i Nykøbing skal ligeledes efter eget udsagn have kopieret v.S.: "Een Hest". Muiltjes kan også være mester for de to usignerede rytterportrætter af kongen og prins Christian (Rosenborg), af hvilke det første gentager en af drabanterne fra v.S.s store billede på Valdemarsslot. Regens-billedet af Chr. IV "som Admiral" er forsøgsvis henført til v.S. Et natstykke med prins Svends død (efter Tassos digt) malet af v.S., åbenbart et interessant stykke i forhold til van Manders arbejde på kunstmuseet, fandtes i 1700-tallet på Salzdahlum i Braunschweig. Om hans virksomhed som arkitekt hos prinsen på Nykøbing har man kun få antydninger: v.S. fortinger gentagne gange med håndværkerne om bygningsarbejde, og Oluf v.Steenwinckel synes at have arbejdet under ham.