Niels Hansen (maler)

Niels Hansen, 22.6.1880-17.2.1946, maler. Født i Nørre Vornæs på Tåsinge, død på Turø, begravet sst. H. kom i malerlære i Svendborg 1894, blev svend 1898 og arbejdede i København. Ved lockouten 1899 blev han arbejdsløs, besluttede sig definitivt at bryde med håndværket og begyndte oktober s.å. på Kristian Zahrtmanns skole hvor han med afbrydelser gik to vintre. For egen regning var han i Paris 1909, og for Anckers legat besøgte han Holland 1930. Akademiet tildelte ham Eckersbergs medalje 1921 for portræt af arkitekt, professor Carl Petersen (kunstmuseet). Han udstillede på Charlottenborgs forårsudstilling 1904-10 og derefter fra 1919, Den frie udstilling 1909, 1911-13, på Grønningen 1915, 1921, udstillingen af arbejder afviste fra Charlottenborg 1905, Ung dansk kunst 1910, Seks yngre malere i Kunstforeningen 1913, i Göteborg 1923, på kunststævnet i Forum 1929, de danske udstillinger hos Liljevalch i Stockholm 1919 og i Helsingfors 1928. Desuden holdt han en række separatudstillinger, bl.a. i Kunstforeningen 1916 og 1933. Det er karakteristisk at det var den norske maler Henrik Lund der opdagede H. i hans tidligste begynderår og tog sig af ham, for han hører til den samme type af frie malerbegavelser der maler alt, hvad de træffer på deres vej og som kan se et malerisk motiv overalt. Hos Lund lærte han den brede -måske lidt flotte – udtryksform som kom til at præge hans billeder. Han var kolorist, og der var malerglæde i ham – det hele afhænger af inspirationen og det raske håndelag. Portrætter og landskaber var de emner, han oftest dyrkede, og han gengav det sete med en teknisk færdighed der kunne nærme sig en lidt udvendig virtuositet. Han havde en ret sjælden flair for portrætkarakteristik og forstod at tage sine modeller på kornet, rammende og med et lune som ikke er uden satire, og der er et stærkt vejr i hans søstykker. Blandt hans portrætter findes ikke få officielle bestillinger eller billeder af fremtrædende personligheder. Om end hans produktion kan være noget svingende, hører han i sine bedste ting til sin generations friskeste og oprigtigste malerbegavelser, både som kolorist og stemnings-lyriker. 1921 forlod han København og tog fast ophold på Thurø hvor han delte sin tid mellem maleri og friluftsliv, især på søen. – Malerier i kunstmuseet, museerne i Århus, Fåborg (otte malerier), Maribo, Odense, Randers, Ribe samt i Helsingfors; dekorative arbejder i Svendborg krematorium, Odense handelsstandforening og rådhuset sst.