P.C. Skovgaard, Peter Christian Thamsen Skovgaard, 4.4.1817-13.4.1875, maler. Født på Hammershus ved Ringsted, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). Faderen måtte opgive Hammershus mens S. var barn, og familien flyttede til Fredbogård ved Søborg sø, men også denne gård måtte faderen, der egentlig ikke var landmand, opgive og tage ansættelse ved politiet i hovedstaden, mens moderen og børnene bosatte sig i Vejby ved Tibirke hvor hun drev en købmandshandel. Her voksede S. op under beskedne materielle kår, men med forbindelse med bykulturen gennem moderen der af fødsel tilhørte et højere socialt lag end det hvori hendes mands forhold havde sat hende. Hun havde fået undervisning i at male, og sine kunstneriske anlæg havde S. muligvis taget i arv fra hende. Hun gav ham den første vejledning i at tegne, og da hans anlæg meget tidligt viste sig klart blev det bestemt at han efter sin konfirmation skulle optages på akademiet. Han kom til Kbh. 1831, blev optaget i huset hos sin mors familie og fik afgang til akademiets tegneskoler. Desuden kom han i håndværkerlære som maler. Sin uddannelse som maler fik han i historiemaleren J. L. Lunds atelier. Efter S.s eget udsagn kom dette forhold til at betyde mindre for ham end håndværksuddannelsen der muligvis kan have haft nogen indflydelse på hans djærve, maleriske "håndskrift". Af væsentlig betydning blev hans møde med den nationale romantik der på det tidspunkt havde fået sit stærkeste udtryk i litteraturen, men som inden for malerkunsten havde en i sig selv ikke fremragende, men meget tidstypisk repræsentant i J. L. Lund. Dennes direkte betydning var dog langtfra så stor som det indtryk S. modtog fra sine jævnaldrende kammerater der samledes hos Lund. Interessantest er forholdet til J. Th. Lundbye der var præget af gensidig støtte.

Til trods for at S.s evner i retning af figurmaleri var tydelige fulgte han en fremtrædende tendens i den pågældende periode og valgte landskabsmaleriet som sit fag og fraveg senere ikke den valgte linje ud over portrætter af familiemedlemmer og venner og dekorative arbejder der ligeledes hovedsagelig var bestemt til privat brug. 1835 blev han malersvend, og 1836 kom han på akademiets modelskole. S.å. udstillede han første gang, og billedet, Maaneskinsstykke med Motiv fra Langebro, købtes af prins Christian Frederik (Chr. VIII); det giver et malerisk udtryk for den litterære måneskinsromantik, men opfattet af en skarpsynet kunstner der forbandt et lyrisk gemyt med en udpræget sans for virkeligheden. Dette billede og andre hvor de fortællende elementer spiller en stor rolle veg imidlertid snart pladsen for billeder hvor studiet af farve, lys og atmosfære og af naturens former er enerådende. Disse billeder (fx Gade i Vejby med Vippebrønd, 1836, i to varianter) er ved intensiteten i det maleriske udtryk og ved den umiddelbare natursansning uden paralleller i datidens danske kunst, bortset fra samtidige billeder af Danqvart Dreyer. Både C. J. Thomsen og N. L. Høyen fattede interesse for S. og fik utvivlsomt direkte andel i den stilændring hans kunst gennemgik i de nærmest følgende år. Den egentlig toneangivende synes imidlertid at have været billedhuggeren H. E. Freund, sekunderet af maleren Constantin Hansen, og S. fik nok især herfra vigtige impulser i retning af opdyrkelse af de dekorative og arkitektoniske elementer i billederne: den bredt anlagte farve og den store, enkle form. Den åndelige baggrund for denne radikale stilændring havde politisk karakter idet de nationale og folkelige strømninger der udsprang af den litterære romantik og politisk fik udtryk i nationalliberalismen og religiøst fortrinsvis i grundtvigianismen, i malerkunsten sporedes i en kunstnerisk sammenfatning af ideal storslåethed og elementær naturglæde. I begyndelsen gav disse åndsstrømninger sig udtryk hos S. i en hengivelse til en dyster, forreven romantik, således som det ses i Udsigt mod Frederiksværk fra Tisvilde Hegn fra 1839 (kunstmuseet) hvor der desuden ses indflydelse fra den norske landskabsmaler J. C. Dahl. I den nærmest følgende tid bliver billedernes opbygning imidlertid streng, og som inspirationskilde kommer foruden Const. Hansen og Freund også C. Købke til hvis indflydelse vel ses mest i studiernes rene maleriske holdning. Disse års kunst er kendetegnet ved en eksperimentering uden at S. dog på nogen måde giver efter for tilfældige indskydelser og påvirkninger. Det mest helstøbte og typiske resultat af disse års arbejde er Udsigt over Skarrit Sø fra 1845 og Landevejen ved Vognserup fra 1849 (begge kunstmuseet), men sammenligningen mellem de to billeder illustrerer dog også den bevægelse fra den strenge og ophøjede mod en mere intim og venlig udtryksform der er karakteristisk for S.s stræben i 1840ernes sidste halvdel.

Efter at S. (1840) var blevet fritaget for den militærtjeneste han som bondesøn var forpligtet til vandt han (1843) den neuhausenske præmie for Nordskoven ved Jægerspris (kunstmuseet) der vakte opmærksomhed ved den kraftige og levende formsans der gjorde sig gældende både i detaljer og i helheden. Man bemærkede sporene af S.s studier i Den kgl. malerisamling af det. hollandske landskabsmaleri fra 1600-tallet. S. blev anerkendt som førende inden for sit fag og solgte gentagne gange til malerisamlingen og til Kunstforeningen hvor Høyen begge steder var hans beskytter. 1845 modtog han udstillingsmedaljen, og der stilledes ham et rejselegat i udsigt, men S. foretrak at blive hjemme og var dermed i overensstemmelse med Høyens ønsker. Om end han i de følgende år var i stærk udvikling lod nødvendigheden af en rejse sig dog ikke fragå, og vinteren 1854–55 tilbragte han i Italien sammen med sin hustru og med Høyen og hans hustru. På rejsen malede han adskillige fine studier, men hovedformålet var dog at studere den gamle kunst hvor han især følte sig tiltrukket af den italienske højrenæssances malere foruden af P. P. Rubens og Claude Lorrain. Efter hjemkomsten gav studierne sig udtryk i en større rigdom og festivitas over skovbillederne end før og ved et mere bevidst arbejde i koloristisk henseende. Hovedværket fra denne periode er det meget store Bøgeskov i Maj, 1857 hvortil der findes et stort forarbejde i tempera (Statens museum for kunst) hvor S.s sikre håndelag ved alla primamaleri klart ses. Hertil slutter sig en række andre monumentale skovbilleder der alle hver for sig på den ene eller anden måde rummer nye træk i hans kunst. Periodens støtte virksomhed afbrødes af en rejse til London 1862 og afsluttedes af en Italiensrejse 1869 sammen med W. Marstrand. En tendens til tunghed i farvegivningen har foranlediget ønsket om at forny bekendtskabet med den klassiske malerkunst. Hans museumsstudier på rejsen spores klarest i portrætterne af børnene Suzette og Joakim (1870 og 1871), og de følgende års landskaber viser forkærlighed for dramatiske og bevægede naturstemninger. Det er specielt indtryk fra Rubens der gør sig gældende, men også en videreførelse af den tråd der var påbegyndt med Tisvildebilledet fra 1839, men derefter sluppet. Det fornyede syn ses bl.a. i Optrækkende Uvejr over Nysø Have (forarbejde i kunstmuseet 1870) og i det store Sommereftermiddag med bortdragende Regnbyge (fuldendt 1874, kunstmuseet) på hvilket han havde arbejdet siden 1862.

I overensstemmelse med sine ønsker om personlig frihed gjorde S. sig ingen anstrengelser for at opnå en akademisk karriere. Hans økonomiske succes der fulgte den kunstneriske lettede ham i denne beslutning. Han blev medlem af akademiet 1864. S. døde efter længere tids svagelighed. Han interesserede sig for dekorativ kunst og tegnede udkast til dekorative arbejder – især broderier – hvor de naturalistiske elementer er mere fremtrædende end i andre kunstneres tilsvarende arbejder fra samme periode. S.s betydning for den senere kunst var stor. Om end han ikke fik direkte arvtagere til sin landskabsstil ud over nogle epigoner hvoraf Janus la Cour var den betydeligste har hans kunsts bestræbelse mod ideal monumentalitet og folkelig realisme haft den største betydning for dansk kunsts udvikling, først og fremmest gennem sønnerne Joakim og Niels S. -Tit. Professor 1860.

Familie

Forældre: arvefæster, senere distriktskommissær i Valby Tham Masmann S. (1794–1835) og Cathrine Elisabeth Aggersborg (1795–1854). -3.9.1851 i Kbh. (Vartov) med Georgia Marie Louise Schouw, født 27.9.1828 i Kbh. (Frue), død 15.7.1868 sst. (Frue), d. af professor Joachim Frederik S. (1789–1852) og Susanne M. A. P. Dalgas (1798–1844). – Far til Suzette Holten, Joakim S. og Niels S.

Udnævnelser

R. 1874.

Ikonografi

Tegnede selvportr. 1831 og ca. 1833, malet 1835 og tegnet 1839. Tegn. af J. Th. Lundbye, 1840 og af L. Frølich s.å. (kobberstiksaml.). Selvportræt på mal. 1843 (St. mus.). To mal. af Lundbye, 1843 (det ene Fr.borg), tegn. og akvarel af samme, 1845 (bl.a. Hirschsprung). Tegn. af C. Dalgas, 1845 og af Frølich s.å. Afbildet på J. Sonnes frise 1846–48 (på Thorvaldsens mus.). Tegn. af Lundbye, 1847. Mal. af Constantin Hansen, 1851. Tegn. af Fr. Vermehren, 1852 (S.-museet i Viborg), efter denne litografi 1866. Selvportræt på mal. 1854. Afbildet på tegn. af W. Marstrand, 1854 (Fr.borg). Mal. af J. Roed udst. 1858, 1859 (Fr.borg) og udst. 1870. Buste af H. V. Bissen, 1859 (St. mus.; Århus kunstmus.; Fr.borg; Randers mus.). Afbildet på Const. Hansens mal. 1860–64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Mal. af Marstrand, 1866, tegn. af samme s.å. og flere (bl.a. Hirschsprung og Fr.borg). Selvportræt på mal. 1869. Tegn. af Marstrand s.å. Træsnit 1869 og efter samme forlæg 1870, af C. L. Sandberg 1875, 1876 og af H. P. Hansen, 1884. Tegn. af Niels Skovgaard 1870, 1875 og 1880 (Hirschsprung), mal. af samme 1872 og 1874. Mal. af H. J. Hammer, 1872 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Foto.

Bibliografi

Kilder. Gads da. mag. XXII, 1928 391–403 (breve til Sv. Grundtvig); XXIII, 1929 582–95 658–68 (brevveksl, med Johan Grundtvig). P. C. S.: Bruunshaabprospekter, udg. Lokalhist. arkiv for Viborg kommune og Skovgaard-museet, Viborg, 1975 (brevveksl, mellem Georgia og P. C. S.).

Lit. Jul. Lange i Fremtidens nytårsgave I, 1866 24–37 (optr. i forf.s Nutidskunst, 1873 275–90). Samme: Billedkunst, 1884 450–58. Sig. Müller: Nyere da. malerkunst, 1884 321–28. Samme i Højskolebl. XVII, 1892 1409–16. A. Røder: Landskabsmaleren P. C. S., 1902 = Blade af da. kunsts hist. II-III. Joakim og Niels Skovgaard i Tilskueren, 1908 308–24. Carl V. Petersen sst. XXXIV, 1917 I 280–85 (optr. i forf.s Afhandl, og artikler om kunst, 1939 176–82). Kunstforen.s udstil), af P. C. S.s arbejder, Charlottenborg, 1917. Nie. Lützhaft i Skønvirke III, s.å. 33–46 49–56. Karl Madsen: P. C. S. og hans sønner, 1918. J[oakim] S[kovgaard] i Kunstmuseets årsskr. 1920 2–44. Karl Madsen sst. 45–55. H. G. Skovgaard sst. XXXVII, 1950–51 94–105. Janus la Cour i Dansk kunst, 1921 nr. 20, 1923 nr. 22, 1924 nr. 23. En billedrække af J. Th. Lundbye, Lorenz Frølich og P. C. S., med tekst af Herman Madsen, 1937. Henrik Bramsen: Malerier af P. C. S., 1938 = Kunst i Danm. Samme i Danmark IV, 1944 41–46. Joakim Skovgaard: Minder fra Barndom og ungdom, 1962 17–38. H. P. Rohde i Fund og forskn. XI, 1964 145–58. P. C. S. udstill., Skovgaard-museet, Viborg, med tekst af Harald Ditzel og H. G. Skovgaard, 1967. Harald Ditzel i MIV V, 1975 30–34 36–49; VI, 1976 6–17 og VII, 1977 50–71.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig