Theodora Krarup

Theodora Krarup, Anna Theodora Ferdinanda Alexandra Krarup, 21.9.1862-23.4.1941, maler. Født på Scheelenborg, død i Kbh., begravet sst. (Bispebjerg). K. voksede op på Scheelenborg og Gyldensten hvor faderen var forvalter. Hun skildrer ham som en tør jurist uden interesse for kunst, alligevel var det ham hun følte sig stærkest knyttet til, ikke moderen som var en følsom natur, optaget af litteratur og musik. Selv om hendes erindringer kun findes på anden hånd fornemmes heri stærkt den selvstændighedstrang og livsvilje der gjorde at hun klarede sig igennem de hårdeste forhold. Omkring 1885 rejste hun til Kbh. hvor hun undervistes i tegning af Vilhelm Kyhn og i skulptur af August Saabye. Samtidig underviste hun selv i regning på en skole. 1888 besøgte hun Berlin hvor hun en kort tid var elev på Begås Parmentiers malerskole og blev derefter optaget på kunstakademiet med Viggo Johansen som lærer. Med et rejsestipendium kom hun 1890 til Paris, besøgte l'Académie Julian under Benjamin Constant, og opretholdt livet ved at sende rejsebreve og fotografier hjem til bladene. Efter hjemkomsten til Kbh. lærte hun hos Villy Gretor at restaurere malerier, og 1896 rejste hun med ophold i Stockholm og Helsinki til Skt. Petersborg hvortil hun ankom ved juletid. Her etablerede hun sig med atelier på Nevskij Prospekt og skabte sig en position, ikke blot som maler men også som centrum for en lille salon hvor mange af tidens kendte kulturpersonligheder mødtes. Hun malede portrætter ved zarhoffet, først for enkekejserinde Dagmar, et portræt af den myrdede zar Alexander 111, senere også for den regerende zar og hans familie. Blandt de mere bemærkelsesværdige af hendes portrætter er et stort antal af Raspûtin, den mærkelige mystiker der fik så stor en indflydelse over zarinaen Alexandra Fjódorovna. Af ham giver hun i erindringerne et helt andet og mere venligt billede end det gængse. 1. P. Muller der traf K. 1911 er tydeligt imponeret af hendes personlighed og sammenligner hende med Anne Marie Carl Nielsen, "samme kraftige, rødblonde danske type". Håndsnild, opfindsom og ukuelig klarede hun sig gennem revolutionen og fik et tåleligt forhold til det nye styre, måtte flytte til en ny lejlighed, men fik lov at beholde den for sig selv. En tid producerede hun træskostøvler med politiske fanger som arbejdskraft, hun malede nogle af partiets folk, bl.a. Mikhaíl Kalínin og Maksím Gorkij, og underviste i tretten år ved "intrigantskolen" som hun kalder akademiets forberedelsesskole. – Under de blodige udrensninger efter mordet på Sergéj Kírov 1934 fik hun et chok der medførte et par mindre hjerneblødninger, og da hun 1938 blev stillet over for at vælge mellem russisk statsborgerskab og udvisning brændte hun sine ejendele og rejste tomhændet til Kbh. hvor hun tilbragte sine sidste år i en lejlighed på Østerbro. Her blev hun i foråret 1941 opsøgt af journalisten William Haste til hvem hun fortalte historien om sit eventyrlige liv. En lille del heraf tryktes i Berlingske Tidendes søndagsudgave. Først efter hendes død blev beretningen udgivet i sin helhed med titlen 42 Aar i Czarriget og Sovjet. Bogen er illustreret med enkelte af hendes portrætter. Et Rasputin-portræt er gengivet i Fülop Müller: Rasputin, der heilige Teufel.