Valdemar Irminger

Valdemar Irminger, Valdemar Heinrich Nicolaus Irminger, 29.12.1850-10.2.1938, maler. Valdemar Irminger tog præliminæreksamen fra Efterslægtsselskabets skole og undervistes derefter en tid i tegning hos J.L. Lund. Fra teknisk skole kom han 1867 ind på akademiet som han atter forlod med afgang 1873. To år senere debuterede han på Charlottenborg og udstillede siden regelmæssigt her. Desuden var han gennem mange år en central figur i Foreningen for national kunsts udstillinger.

1888 tildelte akademiet ham årsmedaljen første gang for Motiv fra Børnehospitalet ved Refsnæs, anden gang næste år for Fra et Børnehospital, og han blev hermed medlem af plenarforsamlingen. Endvidere modtog han 1899 Serdin Hansens præmie for genremaleri for Den lille Pige skal sige Godnat. Valdemar Irminger opholdt sig i Italien 1884–87 med det Stoltenbergske legat, og 1902 med det Anckerske og har også siden besøgt Italien.

Valdemar Irmingers produktion har gennem årene været stærkt afvekslende, idet han periodevis har søgt og dyrket bestemte, ret forskelligartede motiver. I sine første malerår var han overvejende dyrmaler i gammeldags forstand. Han gjorde studier og tegninger i marken (og mange af hans dyretegninger er smukke), men billederne blev malet færdig hjemme i atelieret og fik derved en noget mørk og brunlig tone, som fx ses i En brun Hoppe med sit Føl der 1879 indbragte ham den Neuhausenske præmie. Omkring dette år slog han imidlertid ind på en ny emnekreds, nemlig soldaterlivet, og i de følgende fire-fem år udførte han en række skildringer af soldaternes færden i fredstid under manøvrerne, og ligesom i hans dyrebilleder blev også her det genreagtige i skildringen fremtrædende. Fra 1884 afgav Italiensopholdet stof til en række billeder af befolkningen samt dyrebilleder (navnlig med geder), og fra denne tid stammer også hans første fantasikompositioner fra oldtidens arenaer hvor menneskers kamp med løver og andre vilde dyr er skildret med megen effekt.

Det var dog først ved hjemkomsten 1887 da Valdemar Irminger slog ind på skildringen af børnenes liv på kysthospitalet ved Refsnæs, at han fandt et område hvor han helt kunne give udtryk for sin personlige følsomhed. Ved at tage sådanne emner op til behandling viste han sig i slægt med samtidens socialt indstillede malerkunst, men vigtigere end dette var det at disse billeder, som er malet i fri luft med lyse farver, tillige betød en fornyelse i hans maleriske syn. De må i rent kunstnerisk henseende betragtes som hørende til hans bedste arbejder.

Valdemar Irmingers udvikling førte ham stadig mod den intimere menneskeskildring, og hans kunst blev i 90'erne stærkt præget af tidens litterære og romantiske strømninger. Navnlig kendt fra denne periode er billeder som En Tilgivelse, 1892 (kunstmuseet) hvor en døende kvinde tilgivende lægger hånden på den knælende mands hoved. Ofte har han valgt nattens stilhed og højtidelige stemning som motiv, fx i Over Midnat, 1894, Børnene siger Godnat til deres Stjerner, 1898 (begge kunstmuseet) og Paa Bryllupsrejse, 1899 hvor de nygifte står i den åbne balkondør og ser op mod stjernerne, og i disse billeder viser han megen inderlighed og lyrisk evne.

Valdemar Irmingers kunst kan forklares som en modificeret naturalisme, idet han vel skylder naturalismen sin udtryksform, men i sine billeder stræber ud over den rene virkelighedsskildring. Han er først og fremmest lyriker, og det værdifulde i hans kunst er den varme medfølelse, hvormed han opfatter og skildrer sine medmennesker. Undertiden føres han dog ud i den rene sentimentalitet. Fra tid til anden har han søgt at udløse sine stemninger i digte, og 1930 udsendte han i anledning af sin 80-årige fødselsdag digtsamlingen Smaavers (og 1938 udkom Efterladte Smaavers).

Valdemar Irminger har udført en lang række portrætter, af hvilke her kan nævnes Vilhelm Thomsen, 1880, Harald Høffding, 1883, Otto Benzon, 1903, Oberst P.F. Rist, 1907 og 1921, Professor A.H.F.C. Goos, 1915, dobbeltportrættet af Professor Nyrop og Hustru, 1916, Georg Brandes, 1917, Harald Bing, 1918 og Overkirurg Ludvig Kraft, 1922. Endvidere til udstillingskomiteen på Charlottenborg Thorvald Niss, 1903 og H.O. Brasen, 1919 og til Fr.borg Oberst Frederik Læssøe, 1912, Professor Otto Bache, 1912 og Grosserer Holger Petersen, 1914. Foruden i kunstmuseet og i Hirschsprungs samling er Valdemar Irminger repræsenteret i museerne i Ålborg, Århus, Maribo, Odense og Randers. Han har virket ved akademiets kvindeskole som lærer fra 1906 og som professor 1908–20, sad i akademirådet 1902–20, var medlem af Charlottenborgs udstillingskomité 1905–08 og af galleriets indkøbskomité 1911–17.