Valdemar Neiiendam, Valdemar Carl Neiiendam, 23.8.1870-25.7.1956, maler. Født i Kbh. (Frbg.), død i Hellebæk, urne på Helsingør kgd. N. stod i malerlære hos firmaet Witt & Ott i Zürich, dimitteredes fra Det tekniske selskabs skole til kunstakademiet og gik her okt. 1891-jan. 1895. Derefter blev han K. Zahrtmanns elev, et forhold der senere udviklede sig til et varigt venskab med Zahrtmann hvem han besøgte i Civita d'Antino i Italien juni-juli 1910. For et akademistipendium foretog N. 1907 en rejse til Berlin og Paris, over Antwerpen til fods gennem Holland og hjem over Friesland og Ditmarsken. Han udstillede på Charlottenborg forårsudstilling fra 1907 og deltog i Kunstnernes efterårsudstilling 1907-08, 1911-12 og den baltiske udstilling i Malmö 1914. Akademiet tildelte ham Serdin Hansens præmie for genremaleri 1910 for Venner ved Johannes Ewalds Grav (Horsens museum) og 1920 for Marie Grubbe og Holberg i Borrehuset paa Falster, årsmedaljen (Eckersbergs medalje) første gang 1915 for Landsforvisning (scene af P. A. Heibergs liv) og anden gang 1922 for Judas forraader Jesus. Tillige vandt han Neuhausens konkurs 1911 med H. C. Andersen tager afsked med sin Moder (kunstmuseet) og atter 1915 med Johan Herman Wessel i Snak med Torvefolkene paa Ulfeldts Plads. – N. beskæftigede sig udelukkende med historiemaleri. I denne henseende ligger hans virksomhed i nøje forlængelse af Zahrtmanns historiske skildringer. De almindelig kendte historiske episoder interesserer ham egentlig ikke. Han tager sit udgangspunkt i sine personers indre sjælelige liv og vælger øjeblikke der for dem har betydet følelsesbetonede spændingspunkter og peger indad mod deres psyke (H. C. Andersen tager Afsked med sin Moder 1819; Thorvaldsen ved Zoëgas Dødsleje), eller også søger han at give en stemning der karakteriserer tiden og hovedpersonens indstilling til sine omgivelser (Ole Vind prædiker for Christian IV; Holberg og Winsløw overværer en Disputats i Paris). Hans fremstilling beror på evne til at opleve episoder i fantasien og til at danne skikkelser og optrin, en evne der er nært beslægtet med skuespillerbegavelsen hos hans brødre. – Fra N.s hånd foreligger tillige forskellige litterære bidrag, bl.a. om Zahrtmann (Politiken 19.8.1917, 8.7.1921), om Edv. og Ludv. Lehmann (Samleren I, 1924 1630- Billeder af N. findes i Kunstmuseet, Bakkehusmuseet (seks malerier behandlende Ewald, Joh. Herm. Wessel, P. A. Heiberg, H. C. Andersen, Blicher, Søren Kierkegaard), Teatermuseet (Olaf Poulsen som Per Degn i Kulissen), Medicinsk-historisk museum, hos Charlottenborg udstillingens komité, alle i Kbh.; i museerne i Ålborg, Horsens, Haderslev, Ribe og Maribo, på Nørre Nissum seminarium (fire malerier med motiver fra renæssancetiden), hos Holbergselskabet i Oslo, i Bergens billedgalleri, stadsbiblioteket i Stockholm og museet i Tammerfors.

Familie

Forældre: slagtermester Nicolaj Anton Adolph N. (1835-1901) og Dorthea Marie Andersen (1843-1920). Ugift. – Bror til Nicolai N. og Robert N.

Ikonografi

Selvportr. bl.a. malet 1910. Mal. af P. A. Schou, 1914. Foto.

Bibliografi

H. Chr. Christensen: Fortegn, over billeder malet af V. N. 1894-1944, 1944. – V. N. og P. C. Gjelstrup i Nissumske årbøger, 1933 4–16. – Kristian Zahrtmann. En mindebog, udg. F. Hendriksen, 1919. Poul Wiene i Gads da. mag. XVIII, 1924 659-64.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig