Viggo Pedersen, Viggo Christian Frederik Vilhelm Pedersen, 11.3.1854-19.4.1926, maler. Født i Kbh. (Holmens), død i Roskilde, begravet i Hillerød. P. dimitteredes fra C. V. Nielsens tegneskole til akademiet som han besøgte mellem 1871 og 1878. 1876 debuterede han på Charlottenborg, modtog n.å. den Sødringske opmuntringspræmie for Udenfor et Bryggers i en Bondegaard (studie hertil i Hirschsprungs samling) og 1882 og 1883 akademiets rejsestipendier, for hvilke han rejste til Paris og Italien. 1891 var han blandt de kunstnere der brød ud fra Charlottenborg og dannede Den frie udstilling som han tilhørte til sin død. Desuden har han udstillet på Kunstnernes efterårsudstilling og været repræsenteret på de fleste store kunstudstillinger i ind- og udland (bl.a. Paris 1889 og 1900, Chicago 1893). 1886 fik P. Hielmstierne-Rosencrones legat og 1891 og 1894 det Raben-Levetzauske legat. 1893 rejste han med statsstøtte til München sammen med August Jerndorff for at deltage i en kongres for farveteknik. P. er udpræget landskabsmaler. Han lærte oprindelig at tegne af faderen, og i hans ungdom havde navnlig P. C. Skovgaard, hvem han opsøgte, betydning for ham. Hans tidligste billeder viser en traditionel landskabsstil med stærk udpensling af enkeltheder der er malet tørt og spidst med tynd oliefarve. Opholdet i Paris (1881 og igen 1882), hvor han bl.a. søgte ud til en af malerkolonierne i Bretagne, fik betydning for hans udvikling, men sit egentlige gennembrud fik han under det påfølgende ophold i Italien. Han slog sig ned i Sora og levede her i nært venskab med Kristian Zahrtmann og Joakim Skovgaard, men størst direkte indflydelse på hans kunst fik Th. Philipsen, som kom dertil fra Spanien og Afrika, og dennes ven den belgiske maler Remy Cogghe. Stefan Viggo Pedersen fortæller i sine erindringer om faderen, hvorledes Cogghe viste P., at der var langt mere lys i Philipsens gråvejrs-billeder end i P.s solskinsbilleder, og at han satte tre toner ind i et af P.s billeder for at vise, hvor højt det skulle stemmes op i farven (Landskab fra Sora med Oliventræer, 1883-84). Landskabsbillederne fra Sora, som for øvrigt i malerisk henseende viser et nært slægtskab med J. Skovgaards Sorabilleder, står nu som det betydeligste inden for P.s store produktion. Ved sin hjemkomst søgte han i frodige og dygtigt komponerede landskaber at fastholde lysstyrken, men farven blev undertiden fed og glinsende og mistede noget af sin finhed. Mens han gennem 1880erne var fuldblods naturalist, droges han i 90erne over i stilsøgende retning under indflydelse af malere som G. F. Clement og Mogens Ballin og malede i denne periode også figurbilleder. Som karakteristiske arbejder kan nævnes Isak ser Rebekka komme, 1891 (Fr.borg højskole), Mariæ Bebudelse, 1894, Vandmøllen, 1892 (Oslo, forarbejde i Hirschsprungs samling), Iden sene Skumringstime, 1892-93 (Oslo) og Medens Egene staar røde og Vaarsæden grøn, 1892-93, også som radering. Han arbejder med en kraftig farve der undertiden kan blive noget vel kulørt, og gør i denne periode et studium af selve farvestofferne og maleteknikken. Lidt ind i det nye århundrede følger han dog strømmen i tiden tilbage til en naturalisme der fremkom under indtryk af ældre dansk malerkunst (C. Købke, C. W. Eckersberg) som interessen var blevet genvakt for bl.a. gennem udstillinger i Kunstforeningen. P. har illustreret flere bøger, bl.a. H. V. Kaalunds Eftersommeren, 1892, Johs. Jørgensens Stemninger, s.å., Carl Kochs Fra Bakkens Top, 1906 og Undervejs, 1907. Den sidste del af P.s liv var en heroisk kamp mod en svær sygdom der undertiden helt berøvede ham bevægelsesfriheden og derfor på mange måder vanskeliggjorde ham arbejdet. P. er repræsenteret på kunstmuseet og Den Hirschsprungske samling samt på museerne i Odense og Ribe. I udlandet på museerne i Oslo og Göteborg. P. var medlem af akademiet 1908-11.

Familie

Forældre: tegner Vilhelm P. (1820-59) og Adolphine M. Pedersen (1817-92). Gift 1. gang 24.3.1884 i Skamstrup med Elisabeth Bella Marie Borup, født 19.4.1860 i Skamstrup, død 16.5.1905 i Hillerød, d. af sognepræst Julius Theodor B. (1814-1904) og Marie Rosa Caroline Trier (1827-97). Gift 2. gang 19.5.1908 i Kbh. (Frels.) med Johanne Louise Aagaard, født 1.10. 1881 i Kbh. (Trin.), død 19.10.1970 i Roskilde, d. af vekselmægler Thor Christian Aa. (1841-1919) og Maria Magdalene Zeuthen (1848-1936). – Far til Stefan Viggo P. Bror til Thorolf P.

Ikonografi

Mal. af Vilh. Pedersen ca. 1858-59. Malet selvportr. 1882. Tegn. af J. Skovgaard, 1883. Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Mal. af G. Seligmann udst. 1891 (Hirschsprung), og af Stefan Viggo Pedersen, 1914. Selvportr. 1923 og flere udaterede, bl.a. flere med familie. Mal. af Knud Sinding og af Rudolf Petersen. Foto. -Gravsten af J. Skovgaard.

Bibliografi

Fortegn. over billeder og studier af V. P., Winkel & Magnussen, 1905. Kat. for dødsboauktionen, Den frie udstill. 5.10.-6.10.1926, 27.1.-28.1.1927 og 17.5.-18.5. s.å. – Karl Madsen i Politiken 25.5.1885. Samme i Nord. t. för vetenskap, konst och industri, Sth. 1888 97. Af dagens krønike, 1890 april-nr. V. Wanscher i Dansk t., 1906 430f. Fr. Beckett i Kunstens hist. i Danm., red. Karl Madsen, 1901-07 419f. Kr. Zahrtmann. En mindebog, udg. F. Hendriksen, 1919. Marie Sandholt og Stefan Viggo Pedersen i Samleren III, 1926 73-77. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 2. udg. 1932. Sig. Schultz i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938 453f. Gerda Mundt: Tegnemesterens efterkommere, 1940 (heri breve). Niels Th. Mortensen: Maleren V. P., 1948. – Breve i Skovgaard-museet, Viborg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig