C.A. Jensen

C.A. Jensen, Christian Albrecht Jensen, 26.6.1792-13.7.1870, portrætmaler. Født i Bredsted ved Husum, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). J. viste allerede som dreng anlæg for tegning og rejste i sit 19. år til Kbh. for at uddanne sig ved kunstakademiet. 1814 vandt han den mindre sølvmedalje. Samtidig med akademiundervisningen søgte han undervisning i matematik og landmåling og bestod 1812 den kgl. landmålings commissions eksamen heri. En retræte var hermed sikret hvis kunsten skuffede for hårdt. Hans lærer blev C. A. Lorentzen, både på akademiet og privat. Mulighed for valg af en anden lærer fandtes egentlig ikke da Lorentzen efter Nicolai Abildgaards død 1809 var eneste professor i malerkunsten. Hos ham lærte han sin profession først og fremmest ved kopiering efter anerkendte mestre fra 16- og 1700-tallet, fortrinsvis nederlænderne der i det stillestående miljø havde bevaret deres aktualitet. En ven fandt J. i den norske landskabsmaler J. C. Dahl der gik på akademiet fra 1811, og hvis kunstneriske udvikling på en måde er beslægtet med J.s, hvor forskellige deres specialer end blev. Nye impulser kom ikke til akademiet i J.s elevtid, idet hans økonomiske forhold tvang ham til at rejse hjem til Bredsted i maj 1816 og C. W. Eckersberg først vendte hjem fra sin store rejse i aug. s.å. 1817 lykkedes det J. at komme til Dresden over Berlin. Kopiering skaffede ham udkommet og betydningsfuldt nok både akademiets og dets præses' prins Christian Frederiks bevågenhed. Denne resulterede i en kgl. rejseunderstøttelse som muliggjorde videre rejse over Wien, Venedig, Bologna, Firenze til Rom, hvortil han kom nov.1818, og hvor han blev til nov. 1821. Af venner traf han her J. C. Dahl og billedhuggeren H. E. Freund. Portrætter af den sidste (kunstmuseet, Fr.borg) og et tegnet selvportræt (forhen Johan Hansens samling) røber ved dragt og hårfagerhed tilknytning til tyske kunstnerkredse. Flittig kopiering, fortrinvis efter Raphael, blev hovedbeskæftigelsen i Rom, men portrætmaleriet tog dog det sidste år fart. Slette pengeforhold tvang J. modstræbende til hjemrejse efteråret 1821. Han forsøgte nu at tjene sit brød i Hamburg, men vendte tilbage til Kbh. hvor han blev agreeret ved akademiet 1823 og optaget som medlem 1824 på portrætterne af kobberstikkeren J. F. Clemens og statsminister Ove Malling. Virksomheden som portrætmaler kom nu for alvor i gang, ikke mindst takket være bestillinger fra kongehuset, men da J. 1828 søgte at blive professor ved modelskolen efter Lorentzen, havde han den skuffelse at blive vraget til fordel for sin gode ven H. E. Freund, tilmed efter at J. C. Dahl var blevet spurgt og havde givet afslag. Den betryggelse som professoratet kunne have givet kom J. til at savne hårdt, navnlig efterhånden som hans familie forøgedes i hastigt tempo. Hele resten af sit liv var han nødsaget til at anstrenge sin opfindsomhed for at fremskaffe de fornødne indtægter. Leverancen til den historiske portrætsamling på Fr.borg både af kopier og originaler, som han opnåede fra 1833, blev efterhånden det faste punkt i hans usikre økonomi. Selv dette blev dog truet af N. L. Høyens skarpe kritik der ikke alene gjaldt ideen ved samlingens komplettering med kopier, men lige så meget J. som kunstner. Fra midten af 1820erne til omkring 1840 er J. den førende portrætmaler herhjemme med en efter forholdene meget betydelig produktion. Eckersberg konkurrerede han således aldeles ud. Ikke tilfredsstillet af de hjemlige muligheder søgte han ved bestandige udenlandsrejser at skaffe sig nyt klientel. Vi ved at han 1830 var i Italien, bl.a. i Venedig, 1832 i München hvor han traf Wilhelm Bendz og den norske landskabsmaler Ths. Fearnley, og at han 1837 første gang var i England. Resultatet af denne Englandstur har åbenbart været opmuntrende; allerede n.å. gentog han den, og skønt han for en stor del malede sine landsmænd derovre, lykkedes det ham ved introduktion fra arkæologen P. O. Brøndsted, et Rombekendtskab, at få bestilling på en række portrætter af engelske videnskabsmænd. 1839 var han atter i England, denne gang med en anbefaling fra H. C. Ørsted som satte ham i forbindelse med adskillige fysikere og astronomer, en bekendtskabskreds som atter affødte bestilling af en serie astronomportrætter til det nye observatorium Pulkovo ved St. Petersborg. Denne bestilling medførte rejser til Tyskland og Rusland 1840–41 og 1841–42, en Englandsrejse 1843 og atter et længere Ruslandsophold 1843–44. Når hertil lægges adskillige smårejser og en tur til Holland 1847 for at kopiere til Christian VIII vil man forstå at J. har stridt bravt for sin profession og for at holde sig oven vande ved egen kraft. Kritisk for ham blev Christian VIIIs død 1848. Herved mistede han sin mest formående støtte, men til alt held opnåede han n.å. en stilling som medhjælper ved Den kgl. kobberstiksamling under J. M. Thiele, et forhold der endelig ordnedes 1850, og som vedvarede til J.s død 1870. Denne kovending hænger sammen med hans samler-interesse der navnlig gjaldt tegninger og grafik, men også malerier. 1868 solgte han 250 grafiske blade til kobberstiksamlingen som på dødsboauktionen yderligere erhvervede både grafik og tegninger, de sidste med strålende kunstnernavne som desværre i tidens løb har måttet slettes. Om den brogede samlings værdi er det vanskeligt at have nogen begrundet mening. Auktionsprovenuet vidner dog måske om overdreven skepsis hos samtiden, skønt kvaliteten af de tryk der kom til kobberstiksamlingen, navnlig en serie Marcanton-blade, unægtelig ikke røber et kritisk syn. Foruden grafik restaurerede J. også malerier, navnlig efter at Den kgl. malerisamlings konservator, landskabsmaleren J. P. Møller, var død 1854. Stillingen ved malerisamlingen fik han ganske vist ikke – mod Høyens mistillid kæmpede man forgæves – men han opnåede dog at få som opgave at restaurere en del store billeder der opbevaredes i Fr.borg slotskirke, et arbejde der dog, som næsten alle den temperamentsfulde mands forehavender, skaffede ham en mængde bryderier, til dels af yderst pinlig art. – Som restaurator må man, så vidt det nu kan skønnes, slå J. i hartkorn med så mange andre af denne videnskabs dyrkere der med de redeligste hensigter har spredt ødelæggelse om sig.

Var J.s ydre tilværelse således stærkt bevæget, fulgte han til gengæld som maler en bane uden svinkeærinder. Portrættet var hans eneste område, når undtages kopieringen. Elev som han var af C. A. Lorentzen er hans første arbejder præget af dennes farvesyn og dermed af 1700-tallets. Rejsen til Tyskland og Italien 1817–21 bragte ham i berøring med tysk kunst og fik ham til at gå over til en køligere kolorit der efterhånden nærmer sig lokalfarven. Samtidig gennemførte han i stigende grad en plastisk malerisk behandling. I Rom fandt også den overgang sted som var tidens, fra repræsentationsbilledet til det lille, ofte studieagtige intime portræt – en arbejdsform der viste sig at passe J. som handske hånd. Efter nogen vaklen mellem denne nye form og en mere traditionel som i medlemsstykkerne til kunstakademiet af Clemens og Malling tager J.s produktion fart i det lille så at sige borgerlige format der sikkert bidrog sit til at sikre ham publikums bevågenhed. Den samtidige kritik var ham derimod langtfra bevågen. Vel havde man blik for den slående portrætlighed, han gerne opnåede, men hans specielle brede penselføring var kritikkens syndebuk. Som nævnt var Høyen ham en hård og udholdende modstander, der til sidst fik publikum på sin side. J.s stærkt aftagende produktion i 50erne forklares rimeligvis herved. Fra 1854 findes således kun ét portræt, konsistorialråd A. C. Krog (kunstmuseet), og mellem dette og J.s sidste, Pastor Rudelbach fra 1858 (sst.) kendes intet arbejde.

Efter rådhusudstillingen 1901 og udstillingen i Kunstforeningen 1922 har navnlig Karl Madsen gjort sit for at rehabilitere den i mørket udstødte J. I samme retning har Sigurd Schultz virket ved sin fortjenstfulde, grundige monografi. Arbejder af J. findes bl.a. på kunstmuseet, Hirschsprungs samling, glyptoteket, Fr.borg og Århus kunstmuseum. – Tit. professor 1835. – En søn, Thomas Jensen, født 3.3.1824, dødt 22.12.1877, blev student 1842, cand.teol. 1849 men ernærede sig som lærer i naturhistorie, fra 1858 ved seminariet i Ranum. Han var den første i Danmark der underkastede mosarterne en videnskabelig mikroskopisk undersøgelse og udgav Bryologia Danica eller de danske Bladmosser, 1856 og Conspectus Hepalicarum Daniæ eller Beskrivelse af de danske Halvmosser (Bot. Tidsskr. I, 1866). J. var tillige en anerkendt forfatter af skakopgaver.