Aage Sikker Hansen, 29.6.1897-27.10.1955, tegner. Efter endt skolegang blev Aage Sikker Hansen sat i malerlære i Ålborg og aflagde svendeprøve 1916. Året efter dimitteredes han fra Ålborg tekniske skole til kunstakademiet hvor han dog kun fulgte undervisningen i en måned. Samme år arbejdede han som teatermaler ved Odense teater – en stilling han varetog til 1920. Selvom han hurtigt havde forladt undervisningen på akademiet stod det ham klart at det var som tegner han ville skabe sig en fremtid, og for at blive fortrolig med de nyeste trykmetoder stod han i litograflære i tre år.

1932 havde han holdt sin første udstilling hos kunsthandler Chr. Larsen i Klosterstræde, og samme år blev han knyttet til Politiken hvor han regelmæssigt leverede tegninger til søndagstillægget Magasinet, og det varede ikke længe inden han slog sit navn fast i publikums bevidsthed som illustrator til noveller og i de store midtersider hvor hans tegning var det dominerende. Der kom hans litografiske viden ham til gode. Han vidste som ingen anden hvad den litografiske sten og zinkpladen kunne yde. Når han tegnede med litografkridt eller med kul på den ru flade kunne han opnå en forbløffende virkning blot ved at anvende de tre hovedfarver og sort – men lige så ofte benyttede han en stærkt personlig teknik der udelukkende bestod af variationer mellem sort og hvidt og hvor lys og skygge kom til at dominere hans tegning. Skyggevalørerne der blev pålagt i en særpræget kornet teknik kunne næsten virke som kulstøv eller sod der fik de uberørte partier til at fremtræde lysende klart. Det var navnlig i hans tegninger af de frodige kvinder med runde former og de solide ben at han med denne teknik kunne opnå en helt plastisk virkning der ledte tanken hen på Kai Nielsen og Gerhard Hennings skulpturer.

Aage Sikker Hansen fandt sine motiver i hverdagen, og han blev folkets kunstner i ordets bedste forstand. Gennem Magasinet nåede hans tegninger ud over hele landet, og den store litografi af kvinden der trykker sit barn til brystet hang i en årrække i mange unge danske hjem. Johannes V. Jensen beundrede ham, og han fremhævede hans mod til at være en banal kunstner i god forstand. Det varede heller ikke længe inden et samarbejde kom i stand mellem de to. 1933 tegnede han omslag og illustrationer til Mammutbogen og året efter til Zoologisk Have. Hans dyretegninger – navnlig af fugle, en lærke i sin rede eller en vibe på en forårsmark – blev til et lykkeligt samarbejde med Hans Hvass. Hvad den ene udtrykte i ord forstod den anden at omsætte i billeder, og med en kærlighed der holdt sig fri af pågående naturalisme tegnede han illustrationer til børnebøgerne Storken, 1938, og Egernet, 1939, og til de mere populærvidenskabelige bøger Dyrene derude, 1935, og Byens Dyreliv, 1940. Som bogkunstner betragtede han utvivlsomt illustrationerne til En Landsbydegns Dagbog og Kongens Fald, 1944, som livsopgaver, illustrationer der er båret både af realisme og fantasi og som hører til det ypperste i dansk illustrationskunst.

Også som plakatkunstner vandt Aage Sikker Hansen stor og berettiget popularitet. Navnlig gjorde museerne flittigt brug af ham. Han tegnede plakater til Frilandsmuseet, til Handels- og søfartsmuseet på Kronborg og til Zoologisk have. Hans første plakat, en færdselsplakat der 1930 indbragte ham 1. præmien i Politikens konkurrence, vakte med sin utraditionelle løsning stor opmærksomhed. Et lille barn der trasker over gaden i skyggen af kæmpestore lastvognshjul. Tom Kristensen sagde om ham at han tegnede børn som forårsblomster, "lette som sengedun".

Store dekorationsopgaver blev i årenes løb overdraget Aage Sikker Hansen. 1935 udførte han vægdekorationen til den danske pavillon i Bruxelles, og 1937 fik han Grand Prix for sin udsmykning af den danske pavillon i Paris. Han har endvidere udsmykket KB-hallen på Peter Bangsvej, Politikens foredragssal som bærer hans navn, samt fortæpper til Århus teater og til Bellevueteatret. Hans sidste store dekorationsarbejde var vægfelterne til bryllupssalen på Frederiksberg rådhus som i skildringen af den unge kvinde er en hyldest til kvinden og moderkærligheden.

Selv om han i de yngre år rejste rundt i Europa forblev han inderlig dansk. Skønt bybo fandt han sine motiver på landet. Han kunne gengive en plovfure så man næsten kunne lugte mulden. Der var noget indlysende troværdigt ved hans kunst. Den var enkel og ligetil, og det var kun naturligt at hans plakater og litografier kom til at hænge i mange danske hjem. Han skabte kunst for de mange. Han udstillede sjældent separat; 1934–35 på Grønningen og senere igen 1946. 1967 afholdt Kunstforeningen en mindeudstilling for ham hvor Hakon Stephensen, Hans Bendix og H.P. Rohde skrev om vennen Aage Sikker Hansen. I det lille katalog skrev Hakon Stephensen om ham: "Han var selv som sine tegninger – ærlig og følsom – redelig og hjælpsom, men aldrig sentimental."

1933–36 var han lærer ved kunsthåndværkerskolen i Bredgade. Han er repræsenteret i kobberstiksamlingen og på provinsmuseer.

Familie

Aage Sikker Hansen blev født i Grenå, død i København (Tim.), begravet Sædder kirkegård. Forældre: maskinkonstruktør Markus Sikker Hansen (1867–1941) og Valborg Augusta Rasmussen (1872–1958). Gift 21.10.1922 i Sædder med Anna Kristine Nielsen, født 7.8.1897 i Ringkøbing, død 18.9.1979 i København (Tim.), datter af landpostbud Jens Peter Nielsen (1867–1953) og Ane Marie Hansen (1872–1944).

Ikonografi

Tegnet selvportræt.

Bibliografi

Interviews i Politiken 5.11.1940, 15.11.1944 og 27.7.1947. – Sikker Hansen bogen, red. Hans Hvass, 1947 (heri fortegn, over ill. 193–203). Walter Schwartz: Dansk illustrationskunst fra Vald. Andersen til Ib Andersen, 1949 129–43 (forkortet udgave med titlen Danske bogillustratorer I, 1973). Hans Hvass i Sikker Hansen og dyrene, 1956 5–10. Hakon Stephensen, Hans Bendix og H.P. Rohde: Tre venner skriver om Sikker Hansen, 1967.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig