Axel Nygaard

Axel Nygaard,  15.5.1877-10.2.1953, tegner. Født i Kbh. (Johs.), død på Frbg., begravet Vestre kgd. N. stod i malerlære og gik samtidig på Teknisk skole hvor han bl.a. undervistes af H. Grønvold, inden han 1895 lagde op til kunstakademiets optagelsesprøve. Han opgav dog at uddanne sig ad denne vej og tog i stedet syv år på valsen som malersvend rundt i Europa. Først var han i Berlin, Dresden og Hamburg, dernæst i Zürich og i foråret 1897 i Italien hvor han nåede til Firenze. De næste par år blev tilbragt i Tyskland, vinteren 1899-1900 i Paris, hvor han arbejdede med forberedelserne til verdensudstillingen. De første par år af det nye århundrede arbejdede han igen i Zürich, München og Hamburg. I slutningen af 1902 var N. tilbage i Kbh., besluttet på at blive tegner. Under hele opholdet i udlandet havde han på eget initiativ besøgt museer og samlinger og set på samtidskunst. Han lod sig stærkt påvirke af tidens moderetning inden for kunsten, jugendstilen, og han var begejstret for denne retnings populære tyske tidsskrift, Jugend, som han 1904 leverede en tegning til. Inden da havde han 1901 fået antaget sin første tegning i Klods Hans, og efter hjemkomsten udførte han tegninger og karikaturer til talrige dag- og ugeblade, bl.a. tegnede han 1903 plakat og hoved til Middagsposten. N.s karikaturer chokerede samtiden, og han er blevet kaldt både anarkist og majestætsfornærmer. 1906 tegnede han sine sidste egentlige karikaturer til Ekstrabladet, og hans tegninger blev fra nu af i mindre grad politiske og skarpe, men stadig væk fulde af humor. Samtidig hermed begyndte han sin tilknytning til Politiken, der varede resten af livet. Hver dag leverede han en vignet til Dag til dag-siden, de såkaldte vejrtegninger, som deres enkle streg til trods altid er præcise i form og indhold. Ofte tegnede han også til avisens tillæg Magasinet. Hans kunst udvikledes fra den jugendprægede tegnestil med kraftige konturer til en helt enkel streg. Hver linje står præcist, og det hvide i papiret spiller lige så stor en rolle som blyantens eller pennens sorte. N. udførte en lang række plakater, fx til Røde Kors og Tivoli, med kraftige konturer og et tydeligt budskab. Som bogkunstner var han en af sin tids fineste. Han tegnede omslag til bl.a. Branners, Martins og Pios forlag og illustrationer til en lang række bøger fra Casanovas Memoirer, 1906 til De gamle danske Vægtervers fra 1951. Værd at fremhæve er især hans illustrationer til Bellman (1920), Axel Juels Rosa (1923), Heibergs Gadeviser (1945) og Ambrosius Stub, udsendt af Forening for boghåndværk 1947. Udlandet havde blik for hans grafiske evner, 1925 på Pariserudstillingen fik han diplome d'honneur for bogkunst og guldmedalje for plakatkunst. – N. havde en særskilt evne som arkitékturtegner, hans tegninger af det gamle København er redelige skildringer af byens huse og gader og fungerer i sammenhæng med en kunsthistorikers syn på byen som i samarbejdet med Christian Elling i bogen Det gamle København fra 1947. – 1932 rejste N. til Ceylon som han besøgte igen 1947-48, og 1936 til Tunis. 1947 udførte han teaterdekorationen til Det kgl. teaters opførelse af Barselstuen. Han udstillede på Humorist-salonen 1911, i Paris 1925, i Helsingfors 1928, på Grønningen 1928-29 og 1932, i Forum 1929 og i Stockholm 1942. Mindeophængning på Grønningen 1954.