Ib Spang Olsen

Ib Spang Olsen, Ib Otto Spang Olsen,  11.6.1921-15.1.2012, tegner, forfatter. Født i Kbh. (Aldersro). S.O. tog 1943 lærereksamen fra Blågård seminarium, men allerede året efter kom han på kunstakademiet i Kbh. hvor han undervistes af Aksel Jørgensen og Holger J. Jensen på grafisk skole. Fra de tidligste år beskæftigede S.O. sig med mange ting inden for billedkunst, skribentvirksomhed og pædagogik. Med udgangspunkt i lærervirksomheden og den politisk-optimistiske arbejderkultur fra krigsårene 1940–45 stræbte han efter at kunne fungere som en i bedste forstand folkelig kunstner. 1944 startede han eftertrykkeligt som bogkunstner, idet han da lavede sine to første bogomslag og illustrationer til to andre bøger, Alphonse Daudets Helten fra Tarascon og Denis Diderots Fatalisten Jacques og hans Herre. Indsatsen på dette felt fik hurtigt et vældigt omfang og er nok S.O.s betydeligste. En værkfortegnelse der dækker 1944–81 registrerer 212 bogomslag og 281 bogudgivelser med billedkunstneriske bidrag af S.O., og det er kun som eksempler her skal nævnes de omslag og illustrationer han lavede til en række af Halfdan Rasmussens og Frank Jægers bøger, samt de store illustrationsopgaver som Sheik Nefzaoui: Den duftende have, 1965, Martin A. HansenLykkelige Kristoffer, ny udg. 1974, Danske folkeviser I-II, 1974, Bjarne Reuters Slusernes kejser, 1984 og til H.C. Andersens eventyr : et udvalg, 1998. En særstilling i den store produktion indtager de mange bøger som S.O. både skrev og illustrerede. Det er overvejende bøger for børn, og blandt de mest kendte er Det lille lokomotiv, 1954, Mosekonens bryg, 1957, Bedstemors vægtæppe, 1958, Drengen i månen, 1962, Blæsten, 1963, Regnen, 1963, Kiosken på torvet, 1964, Kattehuset, 1968, Folkene på vejen, 1972, 24 breve fra nissen, 1975, Lille dreng på Østerbro, 1980, Laura og det gule hus, 1980, Allan alene, 1988. S.O. fortsatte med at skrive børnebøger, senest er kommet Martin og gødningen : en skør historie, 2010. Adskillige af disse bøger er kommet i flere oplag på dansk og tillige udgivet på svensk, norsk, færøsk, grønlandsk, engelsk, tysk, fransk, hollandsk, italiensk, spansk, afrikaans m.m. Som skribent og tegner, især dog som det sidste, udfoldede S.O. sig flittigt i de trykte medier. 1952–62 udførte han mange illustrationer til noveller i dagbladenes søndagstillæg hvorigennem en mængde god billedkunst nåede et meget stort publikum. Her, som i de fleste af bøgerne, viste S.O. en tegnekunst der var myldrende fuld af realistiske, fortællende detaljer, men alligevel ikke fremmed over for det overdådigt fabulerende, ja, end ikke for dystre sider og surrealistisk fantastik. En af de mildeste sider af S.O.s venlige gemyt kom til udtryk i de mange litografier han udførte med motiver med spæde børn. Inden for flere af de medier der tjente S.O. i hans arbejde ydede han på forskellig vis en praktisk skabende indsats. I fjernsynets udsendelser for børn indførte S.O. fx den såkaldte løbende streg der lader billedet udvikle sig sammen med fortællingen, mens man ser på det. Et forsøg på at udnytte fjernsynet som et direkte redskab til billedkunstnerisk skaben. S.O. lavede desuden mange børneudsendelser i radioen og menes at være ophavsmand til betegnelsen "Godnathistorie". Han skabte desuden teaterforestillinger inden for børneteatret, Kanonfotografen, 1974 og Som man råber i skoven, 1981 samt julekalenderudsendelsen i fjernsynet 1981, Torvet.

Som illustrationstegner og grafiker ydede S.O. en speciel indsats ved at gøre maskineriet i tryk-industrien til sine kunstneriske redskaber, idet han fandt frem til metoden "direkte kopi" som senere fik navneforandring til heliografik. Teknikken går ud på, at man tegner spejlvendt og positivt på et transparent materiale som derefter kopieres direkte over på offsettrykpladen. Metoden giver kunstneren mulighed for sikrere styring af sine virkemidler og er desuden økonomisk besparende. S.O. brugte metoden første gang i Thea Bank Jensens Abrikosia, 1958, og benyttede siden da metoden i næsten alle sine bøger. S.O. beskrev metoden første gang i tidsskriftet PLUS 1963, senere udgav han bogen Om direkte kopi, 1972 og Fra direkte kopi til heliografik, 1979. S.O. udførte desuden en række plakater, tegnet til Svikmøllen, tegnet julemærker 1986 og 1993 og, som noget mindre kendt, lavet fajancearbejder samt nogle Mors dagplatter for Den kgl. Porcelainsfabrik. Han afholdt gennem årene en lang række udstillinger med egne arbejder, 1981–82 afholdt han tre separatudstillinger der i retrospektiv form belyste hhv. hans illustrationsarbejder fra søndagstillæggene, plakater gennem fyrre år og bogarbejder 1944–81.

S.O. var medlem af Akademirådet 1978-81 og var formand for kulturministeriets arbejdsgruppe om børn og kultur 1984-90. Han modtog en lang række hædersbevisninger bl.a. Hans Christian Andersen-medaljen 1972, LO's kulturpris 1986, Danske børnebogsbibliotekarers kulturpris 1997 Modersmål-selskabets pris 2002, H.C. Andersen-prisen 2007, Gyldendals børnebogspris 2008 og Statens kunstfonds livsvarige ydelse 2010.