Kr. Kongstad, Johan Kristian Kongstad, 9.4.1867-24.6.1929, tegner, bogtrykker. Født i Kbh. (Frels.), død i Holte, begravet i Petri k.s kapel. K. kom femten år gammel i lære hos malermester E. Schmiegelow og gik efter at være blevet malersvend 1886–88 på Frans Schwartz' malerskole, der senere overtoges af Kristian Zahrtmann. Fra 1888 virkede han som tegnelærer ved Efterslægtselskabets skole. Sine forsøg på at komme ind hos forlagene som illustrator havde han ikke held med. Adskilligt bedre gik det, da han gav sig til at arbejde med bogens ydre – i første omgang forsatspapirer. Denne interesse førte til at han 1894 åbnede et atelier for bogudstyr der navnlig tog sigte på bogbindenes dekoration. Hans bekendtskab med bogtrykkeren Simon Bernsteen vakte imidlertid hans interesse også for bogens indre. Efter at have lært sig at skære i træ og efter et kortere ophold i München nedsatte han sig i Frederiksværk hvor han på en primitiv presse begyndte at trykke sine træsnit selv. Efter denne forberedelse indrettede han et rigtigt bogtrykkeri i Fredensborg – senere flyttedes det først til Helsingør og derpå til Hillerød - og 1903–20 udsendte han over 40 bøger, tilrettelagte, udsmykkede og trykte af ham selv. – K. var autodidakt som bogtrykker. Hans betydning ligger dels i den fornyelse han bragte i skriftmaterialet idet han for en stor del søgte sine skrifter fra nye kilder, fra engelske, italienske og hollandske skriftstøberier, dels i den helstøbthed han, der selv tegnede og ofte selv skar sine illustrationer, formåede at få over en bog. Han foragtede illustrationer efter fotografier der fordrede det glatte papir, og brugte kun kraftige tegninger der sammen med de godt valgte skrifter på et egnet papir gav hans bøger et gedigent præg. Samtidig var han en meget brugt illustrator og i sine senere år var han kunstnerisk konsulent ved Gyldendalske Forlag uden dog at komme til at præge dets produktion synderligt. Han udførte her tegningerne til sit største værk Den gamle Købstad I-II, 1926 og 1929, tekst af Hugo Matthiessen og Vilh. Andersen, med billeder af gamle huse og gadeprospekter der efterhånden var blevet hans hovedinteresse, og selv om mange af hans tegninger bærer præg af at være gjort efter fotografi, er de dog omsat i den ham egne karakter. K., der efterhånden opnåede internationalt ry, var også en ypperlig og kyndig kritiker. I Aarbog for Bogvenner har han 1917–21 behandlet årets bogproduktion, så enhver fagmand burde have haft udbytte deraf. Han må vistnok betegnes som konservativ i hele sit syn på bogkunsten, idet hans interesse mere lå i at nærme sig det bedste i det gamle end i at benytte moderne metoder på en rigtig måde. Han foragtede således sættemaskinen, fordi der i dens spor fulgte et unødigt jag som førte til jasken med arbejdets udførelse; men hans hele virke har været med til at skabe interesse for det gode håndværk. K. opgav sit trykkeri 1921 og solgte sine skrifter til J. Jørgensen & Co.

Familie

Forældre: bryggerknægt, senere brændevinsbrænder Hans Peter Rasmussen (1837–1901) og Diederikke Hahnsine Vilhelmine Kongstad (1837–75). Navneforandring 8.1.1901. Gift 21.3.1896 i Ordrup (Kat.) med Franzisca Pauline Friederike Hinné, født 11.8.1873 i Moskva, død 3.5.1938 i Hellerup, d. af cirkusdirektør Carl Magnus H. (1819–90) og Friederike Nolte (1835–94).

Ikonografi

Mal. af Michael Ancher, 1915. Selvportr. i træsnit bl.a. 1912. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Wald. Zachrisson: Boktryckeri-kalender 1902–03, Sth. 1902 55–78. – Bogvennen VI, 1916–17 285–87 (fortegn, over K.-tryk). Volmer Nordlunde sst. 1929 91–114. H. Brøchner i Nord. boktryckarkonst XVIII, 1917 49–55. A. Dolleris: Danm.s boghandlere 1906–18., 1919 206f. Nationaltid. 4.7.1929. Anders Uhrskov i Fynske sagn, 1929 5–42. Samme: K. K., 1930. Eyvind Rafn i De grafiske fag, 1961 266–68.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig