James Price

James Price, 31.10.1761-25.2.1805, artist. Født i London, død i Kbh. (Ty. ref.), begravet på Frbg. P. der tilhørte en engelsk kunstberiderfamilie, var stamfar til Price-slægten i Danmark. Assisteret af sin dygtige hustru og sine små børn begyndte han sommeren 1795 sine artistiske fremvisninger på Dyrehavsbakken, rejste om vinteren i provinserne og Norge, avancerede 1801 sammen med Giuseppe Casorti, den geniale Pjerrot, frem gennem pantomimeforestillinger på Hofteatret ved Christiansborg til sin egen fjællebod på Vesterbro lige over for Den kgl. skydebane som han kaldte Det danske national-sommertheater, og som blev oprindelsen til det populære morskabsteater der først forsvandt 1845. P.s hæderlige levevis og hans dygtighed som artist vandt publikum for hans energiske udholdenhed, skønt tiden omkring slaget på reden ikke var engelskvenlig. Efter hans tidlige død styrede enken teatret, først alene, senere i forening med sin anden mand der gav forestillinger både i Tyskland og Rusland. – Da P. var død, overtog hans sønner James Price d. yngre (født 22.4.1801 i Kbh., død 8.1.1865 sst.) og Adolph Price ledelsen. Den første var en fortrinlig Harlekin-fremstiller og siden Kassander, den anden en udmærket Pjerrot. 10.10.1830 blev James Price gift med gulvdanserinde Rosa Sophie Caroline Lewin (født 6.4.1810 i London, død 16.4.1887 i Wien); hun var – ligesom søsteren der blev Adolph Prices hustru – ved sin skønhed og sin gratiøse fremtræden skabt til Columbine-rollen. Brødrene Price drog i 1830erne viden om, helt til Moskva, Nísjnij Novgorod og Kazan og oplevede mange eventyr, men bevarede dog stadig deres basis i Kbh. De holdt repertoiret i et kunstnerisk niveau, således at også et intellektuelt og kunstnerisk publikum med Bertel Thorvaldsen i spidsen kunne glæde sig over forestillingerne, og ved given lejlighed gik Adam Oehlenschläger stærkt ind for disses æstetiske værdi. Men med Tivoli, som åbnedes 1843, kunne Morskabsteatret ikke konkurrere; bygningen blev solgt til nedrivning, og Pricefamilien måtte fortsætte et anstrengende rejseliv der blev afbrudt bl.a. af optræden på Casino, Hippodromen (Folketeatret) og Alhambra, og mens de yngre medlemmer gjorde springet op til nationalscenen, spillede James Price i sine sidste år violin ved hustruens danseundervisning; han havde fået det ene ben amputeret efter et brandsår, forårsaget ved fyrværkeri på en line. Fire af børnene tilhørte teatret: skuespiller Amalie Price (Hagen), solodanser Julius Price (1833-93), der 1855 fulgte sin lærer Aug. Bournonville til Wien ved hvis opera han vandt en fremragende stilling som mimiker og karakterdanser og endte som professor ved konservatoriet; skuespiller Carl Price (1839-1909), som fra balletten gik til skuespillet ved Det kgl. teater, hvor han debuterede 1859 og med enkelte afbrydelser virkede til sin afgang 1897. Han besad både scenisk ydre og fantasi, men en dårlig talestemme svækkede hans kunst; når kravet udelukkende var af mimisk art, kunne hans spil være meget virkningsfuldt, fx som Arthur i Toreadoren og navnlig som Banquos ånd i Macbeth. April 1902 arrangerede han på Folketeatret en mindeforestilling i anledning af pantomimens 100-års dag, hvor bl.a. Casortis Harlekin Kok opførtes. Han var far til solodanser Ellen Price. Skuespiller Albert Thorvald Joseph Price (1844-1927) var uddannet på akademiet og stod, efter at have deltaget i krigen 1864, i færd med at skabe sig et navn som portrætmaler, da han 1877 debuterede på Odense teater som v. Buddinge i Genboerne, hans mangeårige glansrolle. P. brød aldrig igennem i hovedstaden, hvor han bl.a. havde ansættelse ved Folketeatret, men nød i provinserne anseelse som komisk karakterskuespiller med større elskværdighed end lune. I Århus teaters første halve snes sæsoner var han en af repertoirets bærende kræfter, især ypperlig som Pjerrot i Harlekins Omvendelse. 1910 trak han sig tilbage til privatlivet.