Dansk Biografisk Leksikon

Pierre Jean Laurent

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Pierre Jean Laurent,  24.3.1758-23.5.1831, hofballetmester. Født i Kbh, død sst. (Kat.), begravet sst. (Ass.). Da L. var elleve år, skaffede faderen ham embede som succederende hofdansemester, og fjorten år gammel komponerede han musik til et divertissement der opførtes på Hofteatret ved Christiansborg. Sin videre uddannelse fik L. fra 1777 af dansens reformator J. G. Noverre i Paris, på hvis opera han indtil revolutionen gjorde lykke som komisk solodanser ved sine groteske fremstillinger, og da særlig ved sin fænomenale evne til at springe. Hans glansnummer som skaffede ham popularitet i Paris under navnet "Le petit lapon" var en laplandsk dans, hvortil hans korte hjulede ben var som skabt. Efter revolutionen blev L. balletmester i Marseille, og her komponerede han La tentation de Saint-Antoine, en djævleballet der blev oprindelsen til en mængde balletter af lignende art rundt om i Europa. Jens Baggesen, som da var medlem af teaterdirektionen, udvirkede at L. 1800 som solodanser kom tilbage til Kbh. hvor han overtog faderens tidligere stilling ved hoffet og i sin lærergerning for bourgeoisiet vandt større påskønnelse end som udøvende kunstner og balletforfatter. Her stod han i skygge af Vincenzo Galeotti. Selv skrev L. musik til fire af sine balletter, blandt hvilke var Sigrid eller Kærlighed, Tapperheds Belønning der med musik af Claus Schall fremkom i den nationalt bevægede tid omkring slaget på reden og og opførtes fjorten gange. L. var en fin kammerviolinist; 1804 opførte Det kgl. musikakademi en koncert af ham for harpe og violin. Han beskæftigede sig også med dansens historie og skrev en (utrykt) rigt illustreret Vejledning ved Undervisning i Menuetten; frugten af et besøg i Norge blev 1812 en samling kolorerede billeder af nationaldragter. 1821 fik han afsked med sin gage i pension. – August Bournonville turde ikke afgøre om L. fortjente at kaldes en betydelig kunstner, men hans liv var højst usædvanligt og han havde vundet navn i Frankrig. Han var en vittig, lunerig og hjælpsom mand, på hvis grav hans søn, præsten Harald Laurent, satte disse ord af Grundtvig: "Den, der smile kan ad Døden, ham har Himlen smilet til".

Familie

Forældre: hofdansemester Pierre L. (1730–1807) og Charlotte T. Madorée (1740–1814). Gift maj 1788 i Paris med Marie Rose Bonneau, født ca. 1771 i Normandiet, død 7.10.1842 i Gimlinge.

Ikonografi

Tegnet i rolle af P. Cramer (kobberstiksaml.).

Bibliografi

Bibliografi: se faderens artikel.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Hofteatret
københavnsk teater, indrettet 1766-67 af N.-H. ...Artikel i Den Store Danske
solodanser
balletdanser, som danser solopartier. Den højest ...Artikel i Den Store Danske
Marseille
fransk by; den ligger på Middelhavskysten og ...Artikel i Den Store Danske
August Bournonville
21.8.1805-30.11.1879, dansk danser, kor ...Artikel i Den Store Danske
Christiansborg
dansk hovedfort på Guldkysten , påbegyndt 16 ...Artikel i Den Store Danske
Vincenzo Galeotti
1733-1816, italiensk danser og koreograf. Galeot ...Artikel i Den Store Danske
Claus Schall
1757-1835, dansk komponist, violinist og diri ...Artikel i Den Store Danske
balletmester
(af fr. maître de ballet ), leder af en ballet; ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
RNeii
18/07/2011
  • Læst 562 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki