Laura Stillmann

Laura Stillmann, Laura Jasmine Henriette Stillmann, 27.11.1830-8.11.1914, mimisk danser. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Holmens). August Bournonvilles elever kunne inddeles i to kategorier: danserne og mimikerne. S. hørte ligesom sin hyppige partner Waldemar Price til den sidste, mere sjældne art af ballettens kunstnere, og hun var som han ingen fremragende tekniker. Men hun havde taget sin fars mimiske talent i arv, og hendes område var større. Det strakte sig fra udtryk for naivitet – og her beundrede Bournonville hende – over det koket-skælmske til det lidenskabeligt-voldsomme. Efter uddannelse på balletskolen debuterede hun 3.12.1847 som Therese i Søvngængersken, brød 1850 igennem som Fenella i Den stumme i Portici, skønt mindet om Johanne Luise Heiberg i denne rolle endnu levede, og blev n.å. kgl. ansat. Asta i Fjældstuen, kreeret 1859 af hende, betød højdepunktet i hendes kunst: "Simpelt og sandt", skrev M. A. Goldschmidt, "gengav hun Naturbarnet i dets Kraft og barnlige Blindhed, i dets Glæde og Sorg, Kærlighed og Skamfuldhed og endelig i dets ubændige Vildhed". S.s evne til at leve i situationen med spændkraft og nerve fristede hende til at forsøge sig i skuespillet, bl.a. som Pernille i Pernilles korte Frøkenstand, 1860, men mimikken var hos hende stærkere end talens kunst som hun ikke beherskede. Forsøget var en misforståelse der snart glemtes, mens hun vedblev at virke som ballettens betydeligste karakterfremstiller, fængslende alle ved sit sjælfulde blik og sin naturlighed i udtrykket. Blandt hendes senere opgaver var fru du Puy i Livjægerne paa Amager og i denne rolle, hvori hun udfoldede et muntert-drilagtigt koketteri, og som Fenella tog hun afsked 2.6.1878 da hendes lille, indtagende skikkelse ikke egnede sig for de ældre partier. Med hende forsvandt det sidste medlem af danserslægten Stramboe som havde tjent balletten i ca. 70 år, men i sit otium blev hun en af unge sceniske talenter søgt vejleder i mimik og plastik.