Dansk Biografisk Leksikon

G. Rosenkilde

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

G. Rosenkilde, Georg Henricus Rosenkilde,  15.11.1814-23.5.1891, fotograf, kalligraf. Født i Kbh, død sst. R. blev ikke student som faderen og broderen, men gik underofficersvejen. Det var som krigsassessor og som lærer i ret- og skønskrivning ved sit eget institut han i foråret 1863 tillige gav sig til at fotografere med eget atelier. 1865 bistod han Just Mathias Thiele ved fremstilling af fotoraderinger. I den underbelyste, fremkaldte hinde på et vanligt glasnegativ indridses med radernål eller lignende et billede, hvoraf der på fotografisk vis tages det ønskede antal aftryk. Thiele og R. fik W. Marstrand og andre til at forsøge sig, og R. udstillede det følgende år i Stockholm en række af disse billeder. Det der gjorde R. kendt var dog hans fotografiske "kostymebilleder" hvoraf den første serie kom 1864 med visitkortfotos af Det kgl. teaters forende kunstnere i yndede roller. De følgende år opdyrkede han en anden specialitet: på visitkortkartonen var litograferet to felter, i det øverste var indklæbet et halvfigursportræt af en digter, politiker, maler, billedhugger, arkitekt eller komponist, og i det nederste felt et vers eller en sentens, en politisk udtalelse, ofte om Sønderjylland, et maleri eller en tegning, en skulptur, en opstalt eller et par nodelinjer, alt naturligvis fra den gengivnes produktion, og på kartonens bagside ofte med den pågældendes navnetræk i faksimile. Kostumebillederne udkom 1865 også i stort format. Da hovedparten af portrætterne er optaget med anvendelse af multiplikatorkassette der på én stor plade gav plads til mange små billeder, er de ensartet monterede billeder ikke altid identiske. Om sin bror udsendte R. ca. 1872 i bogform A. Rosenkilde Sceniske Billeder. 1881 udgav Ernst Bojesen med R.s optagelser Kunstner-Album. Fotografiske Portraiter med kortfattede Biografier samt Gjengivelser af Kunstværker i to bind med hvert 24 bildende kunstnere.

Familie

Forældre: kgl. skuespiller Christen Niemann R. (1786–1861) og Maren F. Christensen (1786–1852). Gift 24.2.1849 i Kbh. (Trin.) med Wassmine Cathrine Wassmann, født 23.8.1823 i Nakskov, død 8.12.1889 i Kbh. (Holmens), d. af arrestforvarer Johan Gottlieb W. (ca. 1778–1823, gift 1. gang med Cathrine Magdalene Winther) og Juliane Wolfermann. – Bror til Adolph R. og Julie Sødring.

Udnævnelser

R. 1884.

Ikonografi

Tegn. af J. V. Gertner, 1845. Foto.

Bibliografi

G. R. Fortegn, over fotografiske arbejder, 1871. – J. M. Thiele: Af mit livs årbøger, udg. Carl Dumreicher II, 1917 190.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
fotografere
optage fotografiske billeder. ...Artikel i Den Store Danske
Ernst Bojesen
1849-1925, dansk bogforlægger. Efter en kort periode ...Artikel i Den Store Danske
billedhugger
skulptør , kunstner, som arbejder med skulptur ...Artikel i Den Store Danske
fotografisk
vedr. fotograf el. fotografi. ...Artikel i Den Store Danske
Thiele
dansk slægt, indvandret fra Westfalen med bogt ...Artikel i Den Store Danske
specialitet
(fr. spécialité ), det at være speciel; speciale; s ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BjOch
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki