Kr. Hude, Christian (Kristian) Ludvig (von der) Hude, 16.8.1864-28.12.1929, fotograf. Født i Roskilde, død sst. H. blev student fra Roskilde katedralskole 1881, tog filosofikum og studerede et par år nordisk filologi, men brød af og blev privatlærer, først på Bornholm, derefter 1894–96 på Brødebækgård under Gisselfeld og 1896–97 i Lorup s.v. for Sorø. Som ivrig vandrer så han disse egnes smukke kirker, begyndte at fotografere dem, anmeldte fra begyndelsen af 1892 eneret på sine optagelser og besluttede at blive arkitektur- og kunstfotograf. Efter to års læretid i Kbh. bosatte han sig 1899 som fotograf, cand.phil. i sin barndomsby og drog fra den ud på talrige rejser foruden en ugentlig tur til Kbh., ligesom Gustav Wied, hvem han fra 1901 omgikkes en del, og som, måske påvirket af H., sine sidste fjorten år var en ivrig fotograf der fik sine over tusind negativer fremkaldt af H. Et eksemplar på Roskilde museum af Fædrene æde Druer har dedikationen Fotograf Hude fra Fotograf Wied. Sptbr. 1908. H. fotograferede flere gange Wied, hans familie og hans hjem, Kastellet, i Roskilde. Og det har været påstået at H. var model til Knagsted. Med urette, da Wied ikke kendte H. da han skabte denne skikkelse. Ligesom Wied tog H. om lørdagen til Kbh. hvor han havde en fast runde til marskandisere og andre småhandlende hvor han købte ting der morede ham fra sparebøsser til møbler. Hans hjem kom selv til at ligne en marskandiserbutik.

H. optog sine eks- og interiører over hele Danmark og udsendte i flere eksemplarer en fotografisk fremstillet miniaturekatalog med tilhørende trykt register. Billederne er omhyggeligt dokumentarisk arbejde, nu og da med lidt dårlig beskæring. De blev gengivet i H. Weitemeyers 3. udgave af Traps Danmark, i Troels-Lunds Dagligt Liv i Norden, i Edwin Redslob: Alt Danemark, München 1914, senere udg. af Francis Beckett og Chr. Axel Jensen: Gammel dansk Kunst, samt i talrige skolebøger. Friluftsmennesket H. blev i fyrreårsalderen ramt af en nervesvækkelse der gjorde ham stadig dårligere til bens, en ulykkelig skæbne som han søgte at skjule med galgenhumor indtil han 28.12.1929 udførte sin beslutning om at sætte punktum. Hans testamente offentliggjordes fjorten dage senere. Det betænkte især Kvinderegensen i Kbh. hvor hans niece Elisabeth v. d. Hude i mange år blev en afholdt viceefor. Fra 1919 havde H. været på finansloven med en årlig sum på 800 kr. mod at han senest ved sin død skulle overlade sine godt 6000 negativer til Nationalmuseet. Her har man udarbejdet en håndskrevet fortegnelse på mere end 200 sider over dem.

Familie

Forældre: prokurator Sophus Waldemar (von der) H. (1830–99) og Johanne Laurentine Elisabeth Tulinius (1833–99). Ugift. – Bror til Anna-H. og Karl-H.

Ikonografi

Afbildet på L. A. Rings En maler i landsbyen, 1918. Silhouet af Kirsten Wewel, 1925 (Kgl. bibl.). Tegn. af N. P. Mols (Fr.borg). Malet på kakkel af Jens Thirslund senior. Foto.

Bibliografi

Arthur Fang i Jul i Roskilde IX, 1933 26f. Sst. XXXVI, 1960. Fra Roskilde museum, 1961–62 4–15. Harald Herdal: Arbejdsår, 1970 9-13.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig