Lorenz Spengler, 22.9.1720-20.12.1807, elfenbensdrejer, konkyliolog. Født i Schaffhausen, død i Kbh. (Ty. réf.), begravet ved kirken. S. kom som 14-årig i lære hos J. M. Teuber i Regensburg som elfenbensdrejer, blev fem år senere svend og fik arbejde i Bern. 1743 søgte han til London men rejste s.å. til Kbh., fordi der i forbindelse med kronprins Frederik (Vs) giftermål med Louise af England gik rygter om rigdommen ved det danske hof. Efter gammel tradition lærte kongehusets medlemmer et håndværk, især drejeriet, og S. fik overdraget undervisningen med værksted på Christiansborg. 1745 fik han patent som kgl. hof- og kunstdrejer og solgte efterhånden en mængde af sine arbejder til hoffet: genstande i skildpadde og rav (bl.a. skakspil, lysestager og 1753 en lysekrone med 24 arme) og kunststykker i elfenben (bl.a. opsatser med portrætmedaljoner, strudseæg, pokaler og æresporte og templer med allegoriske motiver). S. var en mester i drejerhåndværket og grundlagde en dansk kunstdrejertradition. Kulturhistorisk er hans arbejder blandt de yderst få eksempler på kunstdrejergenstande i Passigmanér. De spredtes vidt, især som hofgaver, og findes især på Rosenborg samt på Fr.borg m.v. 1748 tog S. borgerskab som kunstdrejer og havde i sin bolig privatelever og værksted med svende og lærlinge. Her fremstilledes bl.a. kunstige tænder af elfenben eller narhvaltænder. Han havde tillige en privatklinik hvor han med sine hjemmelavede elektrisér-maskiner behandlede vanføre. 1769 blev S. som følge af sine nære forbindelser med hoffet, sin anseelse og sine brede interesser knyttet som naturvidenskabelig forvalter til kunstkammeret, kongens private samling af kunst o.m.a. 1771 blev han samlingens bestyrer og ledede den kyndigt til sin død. Han imødegik i denne periode alle forsøg på at dele samlingerne efter genstandenes karakter. Som storsamler livet igennem grundlagde S. en internationalt berømt privatsamling af især konkylier og andre naturalier, men også malerier, stik og håndtegninger. Dens omfang skyldtes han talrige forbindelser i udlandet. 1804 blev naturgenstandene købt for 5000 rdl. til det planlagte kgl. naturhistoriske museum og udgør pga. de mange typeeksemplarer stadig en meget værdifuld bestanddel af Zoologisk museum. Efter S.s død kom håndtegninger og grafiske blade til kobberstiksamlingen. Det øvrige blev ved offentlig auktion solgt til bankier Liotard for 10 000 rdl.; kataloget (Kgl. bibl.) udarbejdedes af sønnen Johann Conrad Spengler der senere blev kunstmuseets første direktør. S.s virksomhed som skribent var baseret på kongens og hans egne samlinger. Han var således medforfatter til det store konkylieværk (1758) med tavler af F. M. Regenfuss og skrev om elfenbens natur og behandling. Hans øvrige arbejder var især registreringer og beskrivelser af et anseligt antal nye arter af foraminiferer (fra skalsand inde i større snegleskaller), koraller, rankefødder, skallus og først og fremmest en række muslingeslægter. Nogle tryktes i tyske tidsskrifter, andre i skrifterne fra naturhistorieselskabet og Videnskabernes selskab, hvoraf han blev medlem 1778. Han var desuden æresmedlem af 14 udenlandske lærde selskaber. – S. synes at have været en omgængelig og vellidt mand der sluttede sig nøje til sit nye fædreland og læste og skrev dansk. Han var en fremtrædende repræsentant for 1700-tallets samlere og konkyliologer.

Familie

Forældre: murermester, senere bygmester Johann Conrad S. (1676–1748, gift 2. gang ca. 1726 med N. N. Blank, død 1744, gift 3. gang med N. N.) og Maria Peter (ca. 1683–1723). Gift 30.7.1756 i Kbh. (Ty. ref.) med Gertrud Sabina Trott, døbt 29.1.1739 i Kbh. (Petri), død 16.5.1789 sst. (Ty. réf.), d. af toldbodskriver Johan Caspar T. (1701–61) fra Sachsen og Bernhardine Munzinger (ca. 1708–74) fra Basel. – Far til Johan Conrad S.

Ikonografi

Mal. af C. G. Pilo, 1751 (Fr.borg). Min. af ukendt kunstner, 1756 (Schaffhausen Mus.). Mal. af Vigilius Erichsen ca. 1757 (St.mus.), efter denne min. af J. Brecheisen, 1758 (Frijsenborg). Porcelænsmedaljon af J. E. Bauert, 1759 (Schweiz. Landesmus.). Min. af W. A. Müller, efter denne to stik, det ene 1762. Tegn. af Cornelius Høyer, 1776 (kobberstik-saml.), efter denne stik af M. Haas, 1776, af I. S. Walwert og af J. L. Stahl samt tegn. formentlig af G. L. Lahde ca. 1795 (Fr.borg). Relief af J. J. Schmid. Akvarel af J. Rieter (Zool. mus.), efter denne stik ca. 1802.

Bibliografi

Bibliografi. Thieme-Becker: Allg. Lexikon der bildenden Künstler XXXI, Lpz. 1937 357. Kilder. Vidensk. medd. fra da. naturhist. foren, for 1849, 1851 16–20 (breve fra Linné). Lit. F. L. Mourier i Iris og Hebe, 1808 I 148–92. C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zoologiske lit. II, 1, 1873 301f 307–09; III, 1878 154–57 (bibliografi). C. Nyrop i Månedsskr. udg. af industriforen. X, 1875 63–72. C. H. Vogler: Der Künstler und Naturforscher L. S. aus Schaffhausen I-II. Schaffhausen 1898–99 = Neujahrsblatt des Kunstvereins und des hist.-antiquar. Vereins VIII-IX (anm. af P. Brock i Berl. tid. 1.2.1899). F. R. Friis: Kulturhist. studier, 1904–09 58–61. Edv. Harboe: Harboeske slægtsbiogr. I, Bergen 1922 97–109. Otto Andrup: Den kgl. saml. på Rosenborg I, 1933 24. Eugen v. Philippovich i Museumsverein Schaffhausen. Jahresbericht 1956, 1957 1–4. Samme i Neues Mag. für Hanauische Gesch. III, Hanau 1958 53–59. Samme i Keramik-Freunde der Schweiz. Mitteilungsblatt XLIV, Basel s.å. 30f. Samme: Elfenbein, Braunschweig 1961. Samme i Schaffhauser Beiträge zur Gesch. LVIII, 1981 307–12. Hans Jørgen Hansen i Bulletin of the geological society in Denmark XXIX, 1981 109–201. Papirer i Zoologisk museum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig