Hanne Sebbelov

Hanne Sebbelov, Hanne Marchen Sebbelov, 21.2.1929-29.8.1976, væver. Født i Kbh. (Jak.), død i Eastborne, England, begravet på Bispebjerg kgd. S. blev uddannet som håndvæver i "Væveboden" i Rungsted hvor hun havde Paulli Andersen som lærer. Hun erhvervede her væverlaugets nu stoftrykker- og væverlaugets "svendeprøve" 1948. Undervisning i teknisk vævning fik hun på Den danske væveskole – det senere Dansk textilinstitut. Sin første lærergerning som uddannet væver havde S. på Håndarbejdets Fremmes væveskole i Odense. Som interesseret i emnet tekstildesign, såvel håndværkssom fabriksmæssigt, rejste S. i 1950erne til Tyskland og Schweiz med henblik på videreuddannelse. Hun fulgte undervisningen på tekstilingeniørskolen i Krefeld og frekventerede sammesteds et af Tysklands store atelierer for mønster- og patrontegning: Schnitzler & Vogel. I Schweiz arbejdede S. også på et mønsteratelier og fik således et grundigt kendskab til disciplinerne mønstertegning, patrontegning og korthugning, dvs. hele den arbejdsgang, som en tekstilfabrik havde brug for når en mønsterskitse skulle omsættes til fabriksmæssig vævning. Sine erfaringer udnyttede S. i en stor udstrækning på den linnedvarefabrik som hendes familie havde forestået i flere generationer: A/S Carl Flensburg & Sebbelov, Kastrup. Samtidig fortsatte S. som håndvæver og nåede i løbet af 1960erne også at uddanne lærlinge i faget.

Som medlem af bestyrelsen for stoftrykker- og væverlauget fra 1963 – som formand 1965–73 -arbejdede S. ligesom sin forgænger og læremester Paulli Andersen med uddannelsesproblemer inden for væverfaget da dette på grund af for få personer i kombinationen mester/svende/lærlinge ikke kunne opnå ligestilling med andre håndværkerfag som havde folk i uddannelse. Med S. som initiativtager gennemførtes i stoftrykker- og væverlaugets regi en lang række teorikurser inden for faget. På nogle af dem var S. selv lærer. – I en periode i midten af 1960erne havde S. sit virke som værkstedsleder hos Paula Trock på "Spindegården" i Askov – og det var S.s ekspertise og overblik der blev trukket på da Spindegården – denne institution i dansk håndværks- og tekstilhistorie – i 1970 blev overtaget af Hanne Vedel i Åbenrå. – En stor del af S.s produktion i form af såvel mønstertegninger som færdige tekstiler vil forblive anonym, idet S. var mere optaget af at virke som rådgiver og igangsætter i de virksomheder og fagkredse hvor hun færdedes, end af at få sit eget navn frem. Klassiske geometriske mønstre i drejlsteknikker, enkle duge hvis mønstervirkning ligger i farveafstribningen og – som en tredje kategori – flerfarvede dækketøjer i en damasklignende teknik vides at være blandt de ting hun tegnede for firmaet Carl Flensburg & Sebbelov. Nogle eksempler findes i det materiale fra fabrikken som ved dennes lukning i 1973 overgik til Dansk folkemuseum, Nationalmuseet. S. følte sig forpligtet til -som andre i familien før hende – at skabe gedigne brugsting for den store og meget bredt sammensatte kundekreds som fabrikken havde erhvervet sig i sin snart hundredårige historie. S. virkede også for Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik og var kunstnerisk rådgiver for firmaet Neckelmann i Silkeborg. Af større udstillinger kan nævnes: Snedkerhuset, Kbh. 1966. Som dækketøjstegner fik S. fem guldmedaljer ved California State Exposition and Fair 1969–72. -Takket være sine nære forbindelser og kendskab til såvel håndværk som fabriksfremstilling fik S. stor betydning som formidler imellem to tekstilområder. Hun var talsmanden for at de unge vævere skulle sætte sig ind i tekstilindustriens arbejdsgang og maskinernes særlige krav til mønstertegning. Øjnede S. talent arbejdede hun ihærdigt på at åbne vejen for vedkommende. Adskillige af de folk som S. har været med til at sætte i gang hører nu til eliten af danske vævere og designere. – Trods svindende kræfter på grund af en fremskreden sukkersyge var S. i stand til at yde andre denne sin særlige form for støtte helt til det sidste.