Hans Hansen (lokalpolitiker)

Hans Hansen, Hans Mern Hansen, 10.3.1815-5.11.1867, bomuldsvæver, politiker. Født i Køng, død i Mern, begravet samme sted. Hansen viste som dreng gode evner, og efter konfirmationen kom han i lære som bomuldsvæver på fabrikken i Køng. Efter udstået læretid 1833 arbejdede han som svend i faget forskellige steder i landet, bl.a. et par år i København hvor han 1836 blev arresteret i forbindelse med en hælerisag, men atter løsladt. Efter at have indgået ægteskab boede han i en indsidderlejlighed hos svigerforældrene hvis fæstested på 2½ ha han senere overtog. Hansen var politisk interesseret og hørte til den kreds af sognefolk der samledes omkring Peter Rørdams oplysningsarbejde, og Hansen lånte bøger fra præstens bibliotek.

Han sluttede sig 1846 til Bondevennernes selskab, nævnes senere som distriktsforstander, men gjorde sig ikke bemærket ud over sognets grænser før han 1848 blev opstillet til valget til den grundlovgivende rigsforsamling. Hans kandidatur blev bragt på bane fra lokalt hold, men selskabets ledelse accepterede ham. Da Hansens opstilling – mod prof. H. N. Clausen – blev kendt på egnen, rejstes der en stærk, personligt rettet agitation imod Hansen fra kredsens nationalliberale. Hansens arrestation 1836 og nogle senere småaffærer blev draget frem for at stemple ham som uværdig. Hansen skal selv have konsulteret Balthazar Christensen, der imidlertid ikke mente at der var grund til at trække sig tilbage. Selve valghandlingen 5.10.1848 fik på denne baggrund et dramatisk forløb. Hansen blev direkte angrebet for sin fortid, men vælgernes flertal støttede ham og han valgtes med 550 stemmer mod 330 til modkandidaten. Hansens stemmer kom udelukkende fra kredsens landvælgere. Hansens valg vakte stor opsigt og i nationalliberale kredse forargelse (jfr. Emil Aarestrups sonet Professor Clausen og Væver Hansen). Der udspandt sig en pressepolemik i anledning af valget, og lokalt fortsatte Peter Rørdam og en kollega en kraftig agitation mod Hansen, bl.a. fra prædikestolen. Formentlig blev det afgørende at bondevenneselskabets ledelse i denne situation ikke bakkede Hansen op, men efter alt at dømme har rådet ham til at nedlægge sit mandat hvilket skete 16.10. Ved omvalget i Præstøkredsen valgtes N.F.S. Grundtvig.

Hansen var imidlertid fortsat politisk aktiv på egnsplan – næste år nævner Peter Rørdam ham som politisk leder for en række sogne og som formand for kredsens valgforening havde han i de kommende år indflydelse på valgene, og hans indstilling var medvirkende til at Grundtvig 1854 opgav at stille sig i kredsen. Han havde fortsat tillidsposter i de af bønderne oprettede forsikringsforeninger og 1861 indvalgtes Hansen i sogneforstanderskabet, hvor han kom i strid med formanden, en proprietær. Også bag en retssag mod svigermoderen om aftægtsforhold fornemmes der politiske undertoner.

Hansen nåede ikke at forme nogen politisk profil, ligesom hans personlighed ikke kan tegnes klart. Hans mandatnedlæggelse kaster ikke noget sympatisk lys over bondevenneselskabets ledelse men afslører periodens skarpe klasse- og standsskel. Omstændighederne omkring Hansens arrestation 1836 og brugen af denne i den senere agitation illustrerer tilsvarende negativt tidens uheldige rettergangspraksis, jfr. Peder Hansen (1801-54).